Hver tredje afdeling er stadig i knæ

FARLIG TRAVLHED. Efter to år er det stadig ikke lykkedes at få bugt med den farlige travlhed. Sådan er status på hver tredje af de hospitalsafdelinger, der i 2014 fik påbud pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det viser en rundringning, som Sygeplejersken har foretaget.

"Vi bliver tillagt flere opgaver, men intet tages fra os," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen på Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers.

Hun rammer en problemstilling ind, som gælder for flere af de afdelinger, som stadig har problemer, to år efter Arbejdstilsynet rykkede ud i en særlig kampagne for at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler.

Sygeplejersker lider af stress på jobbet

Hver tredje sygeplejerske føler sig stresset på jobbet, og for nogle grupper af sygeplejersker er det mere end hver anden. Det gælder sygeplejersker ansat på skadestuer, medicinske afdelinger, FAM, psykiatriske afdelinger og i kommunerne. Tallene fremgår af Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015. Ifølge undersøgelsen er der en klar sammenhæng mellem stress, arbejdsmængde og arbejdstempo, ledelseskvalitet, rolleklarhed, rollekonflikt, tillid og retfærdighed.

Sygeplejersken har i løbet af sommeren ringet til arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter på de 42 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. Det er lykkedes at få svar fra repræsentanter på 33 arbejdspladser, og rundringningen viser, at på hver tredje arbejdsplads har sygeplejerskerne stadig store problemer med arbejdsmængde og tidspres.

Siden Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers fik påbud, har de fået ekstra ressourcer på både læge- og sygeplejesiden, og der er blevet etableret en daglig flowkonference for at undgå, at patienterne hober sig op, men i stedet kan fordeles til andre afdelinger.

Men i 2016 har sygeplejerskerne stadig samme følelse af for stor arbejdsmængde og tidspres, og da Arbejdstilsynet igen kom på besøg i 2016, fik afdelingen et nyt påbud og en frist til at finde en løsning inden oktober.

De 42 påbud

Arbejdstilsynet gennemførte i 2014 en særlig kampagne inden for det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler, hvor 74 arbejdspladser over hele landet fik besøg. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, i alt blev der givet mere end 100 påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, heraf 42 påbud, som handlede om for høj arbejdsmængde og tidspres. Danmarkskortet viser, hvor i landet de 42 påbud blev givet.

*Regionshospitalet Randers, Akutmodtagelsen, var ikke omfattet af kampagnen i 2014, men de fik et strakspåbud i 2015, som betød, at de inden for en uge skulle dokumentere, at de havde sat ind med forebyggende tiltag.


"Når vi ser statistikker, så kan det godt være, det ser bedre ud, men vores følelse er ikke blevet bedre, det er den samme," siger Louise Nissen og forklarer, at det i statistikker måske godt kan se ud, som om normeringerne i dag matcher antallet af patienter bedre end sidste år, men tallene tager ikke højde for, at patienterne er blevet mere komplekse og derfor kræver mere pleje.

Derudover er normeringer beregnet ud fra antallet af senge og ikke plejetyngde.

sy_2015_10_tidspres1

Sygeplejersken forfølger arbejdsmiljøet

I september sidste år, nr. 10/2015, skrev Sygeplejersken om de 41 – senere viste det sig, at der være 42 – sygehusafdelinger som i 2014 fik påbud af Arbejdstilsynet pga. for stor arbejdsmængde og tidspres.

Dengang havde de netop afleveret deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet for at dokumentere deres forebyggende tiltag, men så kom regionernes sparekataloger, der gik hårdt ud over landets sygehuse.

Dansk Sygeplejeråd har vedholdende dokumenteret det stigende arbejdspres i sundhedssektoren og advaret de ansvarlige arbejdsgivere og politikere om den farlige udvikling. Få et overblik på dsr.dk/arbejdspres


"Vi er f.eks. ikke normeret til gangpatienter, akutkald, fast vagt, TEE (hjertescanning gennem spiserøret, red.), DC (når patienten får stød til at genvinde regelmæssig hjerterytme, red.) og at bistå lægen ved gynækologiske undersøgelser.

Det er fint, at vi har fået øget lægebemandingen og ansat flowkoordinatorer, men når vi er rigtig pressede, så har vi ikke mulighed for at opretholde flowet, fordi vi ikke har tid til at gøre patienten færdig og klar til at komme videre til en afdeling.

Er det en patient, som skal udskrives til hjemme-i.v.-behandling, kan det nemt tage op til en halv dag. Vi mangler hænder," siger Louise Nissen.

Bedre normering - kun på papiret

På hjertemedicinsk afsnit MK/Karma på Svendborg Sygehus oplever arbejdsmiljørepræsentant Dung Nguyen også, at der er flere sygeplejersker pr. patient end i 2014, men arbejdsbyrden er alligevel vokset.

"Vi har fået øget normeringen, og det er en god ting. Men antallet af patienter er ikke afgørende for, hvor mange opgaver vi har. Vi kan f.eks. sagtens have en belægningsprocent på 150 uden at have travlt, hvis patienterne er selvhjulpne og kan gå og spise selv.

Omvendt kan korthuset vælte med en belægningsprocent på 75, hvis patienterne er meget komplekse, og ofte er de over 90 år og har 10 forskellige diagnoser, som samler alle specialer inkl. psykiatri," siger Dung Nguyen.

Han mener, at politikerne, som vedtager budgetter og rammer for sygehusene, lægger alt for meget vægt på overbelægning og belægningsprocenter:

"Det kan godt være, arbejdsmiljøet i dag ser bedre ud på papiret, men problemerne er der stadig lige under overfladen."

Et andet stort problem, der er med til at øge arbejdsmængden på de medicinske afdelinger, er stort personalegennemtræk. Det gælder f.eks. Medicinsk Modtageafsnit C50 på Frederiksberg Hospital, som skal lukke inden for nær fremtid.

"Det er hårdt at arbejde sammen med mange vikarer og timelønnede, som ofte er studerende eller nyuddannede sygeplejersker. Det gør det svært at rekruttere og fastholde erfarne sygeplejersker," siger tillidsrepræsentant på Medicinsk Modtageafsnit på Frederiksberg Hospital, Mikkel Bo Andersen.

Også sygeplejerskerne på akutafdelingen i Randers oplever, at det store gennemtræk af personale slider på de erfarne sygeplejersker.

"Det lægger et stort pres og ansvar over på os erfarne sygeplejersker, som naturligt kommer til at bære det største læs," siger tillidsrepræsentant Louise Nissen.

Korte indlæggelser presser systemet

Ifølge ekspert i organisation og ledelse i Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning, KORA, projektchef Christina Holm-Petersen, handler oplevelsen af større plejetyngde om, at sundhedsvæsenet hvert år skal øge sin produktivitet med 2 pct. Og det betyder, at flere patienter skal hurtigere gennem systemet.

"Det, der nok er det mest afgørende for, at sygeplejersker oplever en udvikling i retning af større plejetyngde, er krav om produktivitetsstigninger.

Hverdagen er i dag præget af nedskæringer, meget korte indlæggelser og en oplevelse af, at den enkelte skal løbe hurtigere, fordi der eksempelvis er færre sygeplejersker i hver vagt.

Hertil kommer voksende kompleksitet i administrationsarbejdet omkring patienterne. Der er et voldsomt pres på at få patienter hurtigt igennem systemet, og uanset om folk ligger kort eller lang tid, er der meget af det samme papirarbejde omkring patienterne," siger Christina Holm-Petersen, som derfor ikke er overrasket over, at det især er sygeplejersker fra medicinske afdelinger, som siger, at de stadig har problemer med stor arbejdsmængde og tidspres.

"Patienterne er plejekrævende, og når du har mange patienter, som ligger kort tid, så bliver du hurtigt væltet af administrativt arbejde. Derudover skal personalet hele tiden mentalt sætte sig ind i, at nu er det ikke hr. Jensen, men hr. Andersen, som ligger i den seng," siger hun.

Ifølge Christina Holm-Petersen er kravet om at øge aktiviteten og hele tiden at skulle udrede og behandle flere patienter afgørende for at gøre arbejdsmiljøet mere presset:

"Den økonomiske incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet er utrolig betydningsfuld for, hvad der foregår. Og øget aktivitet giver alt andet lige øget travlhed, når man samtidig skal spare på personaleressourcerne."

2016-10-tema3

TEMA: FARLIG TRAVLHED

De seneste uger har medierne fortalt om flere hospitalsafdelinger, hvor medarbejderne har givet ekstra sovemedicin og udskudt pleje og medicin, fordi de havde alt for travlt. Politikerne reagerede med alarm og bestyrtelse, men de har kendt til sygeplejerskers travlhed længe. Allerede i 2014 gav Arbejdstilsynet 42 påbud til hospitalsafdelinger pga. for stor arbejdsmængde og tidspres. En rundringning viser nu, at hver tredje afdeling stadig har alt for travlt. 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Stress