Sygeplejersken
Lederne gik i laboratoriet
Hvilke spor skal sundhedsfaglige ledere træde i fremtiden? Det var sygeplejefaglige ledere fra sundhedsvæsenet og forskere inviteret til at drøfte på det såkaldte Ledelseslaboratorium, som er et af de første forsøg på at arbejde med faglig udvikling igennem Dansk Sygeplejeråd på en ny måde, hvor medlemmerne kan engagere sig i et emne, der netop interesserer dem.
Sygeplejersken 2016 nr. 13, s. 44
Af:
Rikke Brams, Journalist,
Maria Jørvad, Journalist,
Lotte Havemann, Journalist
Ledernes udfordring kan virke overvældende: Sørg for den perfekte daglige drift under stort tidspres. Og bidrag på samme tid til en bæredygtig langsigtet sundhedsstrategti til gavn for både patienter og personale.
Ørerne var vidt åbne, da Dansk Sygeplejeråd og Lederforeningen havde inviteret 16 sundhedsfaglige ledere fra regioner og kommuner samt forskere fra højere læreanstalter til at deltage i sit såkaldte Ledelseslaboratorium.
Tanken bag ledelseslaboratoriet er at give taletid til lederne på samme måde, som organisationen i forbindelse med sit udviklingsprojekt lytter til sine øvrige medlemmer efter gode idéer til, hvordan den kan forny sig.
Først skal medlemmerne høres, derefter skal deres input løftes til politik og forandringer.
Med på dagen var også professor emeritus og ph.d. Steen Hildebrandt. Han holdt oplæg om bl.a. megatrends i samfundet samt om FN’s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, der bl.a. handler om sundhed, uddannelse, partnerskaber og befolkningsvækst.
Formålet med ledelseslaboratoriet var derfor at finde frem til de vigtigste bud på scenarier og pejlemærker for sundhedsfaglig ledelse i et bæredygtigt perspektiv. Deltagerne skulle ikke komme med svar eller facit, kun med pejlemærker og anbefalinger.
Disse skal indgå i en ny strategi for fremtidens sundhedsfaglige ledelse, som Dansk Sygeplejeråd har taget initiativ til.
Utraditionel tilgang
Med ledelseslaboratoriet introducerede Dansk Sygeplejeråd også en ny måde at arbejde på. Dagen var opdelt i fire faser, som foregik i en vekselvirkning mellem oplæg i plenum og debat med deltagerne. Dette blev efterfulgt af drøftelser i grupperne og så de såkaldte lytteposter.
Her meldte deltagerne tilbage, hvad gruppearbejdet havde kastet af sig af overvejelser.
Desuden fremstillede to grafiske facilitatorer en vægavis som en slags tegnet referat fra dagen. Mod slutningen skulle deltagerne i grupper gå op til vægavisen og efter at have noteret sig dette overblik over dagen komme med deres afsluttende bemærkninger.
Inddrag den tredje sektor
Deltagerne kom vidt omkring på ledelseslaboratoriet. Hvordan skal sundhedsfaglige ledere – som i dag er tidspresset af den store driftsopgave, der ligger i det daglige – også få overskud til at arbejde med langsigtet strategi og fortælle medier og politikere, hvad der er brug for i et bæredygtigt sundhedsvæsen?
Og hvordan tackler lederne det faktum, at politikerne undlader at prioritere i et sundhedsvæsen, som presses af udgifter til nyt udstyr og medicin?
Deltagerne diskuterede udfordringerne ved at have to sektorer, der har ansvaret for at løfte sundhedsopgaverne i ét væsen. Og hvordan man får inddraget "den tredje sektor", nemlig civilsamfundet.
Mange understregede endvidere betydningen af at fokusere på opgaverne og patienterne og lade dem definere, hvilken faglighed der er brug for i sundhedsvæsenet.
Riv sektorerne ned
Flere pegede på, at den monofaglige ledelse versus tværfaglighed versus fællesfaglighed skal ses som en samlet opgave.
Nogle foreslog ledelser bestående af repræsentanter fra kommuner og regioner og evt. med inddragelse af civilsamfundet. Andre legede med tanken om at rive sektorerne ned og styre sundhedsvæsenet ud fra patient- og medarbejdertilfredshed.
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg deltog i laboratoriet og var begejstret:
"Det var en fantastisk og meget lærerig dag, som understregede to ting: Både at vi kan skabe meget og mange idéer sammen, når vi tager os tid. Og at der er et behov for at udvikle nye modeller for morgendagens bæredygtige ledelse i sundhedsvæsenet."