Pressede ledere taber tillid

På tre år er sygeplejerskers vurdering af deres nærmeste lederes evne til f.eks. at prioritere trivsel på arbejdspladsen og sørge for gode udviklingsmuligheder blevet forringet. Dansk Sygeplejeråd gennemfører hvert tredje år en stor arbejdsmiljøundersøgelse – SATH-undersøgelsen – som bl.a. omfatter vurdering af helbred og trivsel. I 2015-undersøgelsen svarer dobbelt så mange sygeplejersker som i 2012 »i meget ringe grad« til disse fire udsagn: 

I hvor høj grad kan man sige, at din nærmeste leder:
·    sørger for, at den enkelte har gode udviklingsmuligheder?
·    prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt?
·    er god til at planlægge arbejdet?
·    er god til at løse konflikter?

Dansk Sygeplejeråds lederforenings formand, Irene Hesselberg, mener, at undersøgelsens resultater er udtryk for en usikkerhedsfølelse hos medarbejderne, som er intensiveret over de sidste tre år. 

»Alle steder er man i gang med omorganiseringer. De steder, hvor man endnu ikke er sammenlagt, føler man sig konstant sammenlægningstruet. Der bliver talt om besparelser, og det fylder. Man føler sig ikke sikker. Det kan lederne ikke redde. De kan ikke tage de følelser fra folk,« mener Irene Hesselberg. 

Både i hospitalssektoren og i kommunerne har lederne fået flere medarbejdere at lede. Afdelinger er blevet lagt sammen, og kommunale institutioner er blevet lagt administrativt sammen, så man ikke altid har sin leder tæt på. 
Irene Hesselberg mener, at sygeplejerskernes oplevelse af dalende ledelseskvalitet handler om mangel på tid og nærvær.

»Forandringerne sker så hurtigt, og giver de mening? Alle drømmer om mere tid til fordybelse og reflekterende processer, inden forandringer sættes i gang, men det bliver i realiteten til, at ledere og medarbejdere må lytte til hinanden og finde nye løsninger i travlheden. Medinddragelse er blevet noget, der også sker i fraktioner,« siger Irene Hesselberg. 

Arbejdstempo påvirker tilfredshed

Sygeplejerskers arbejdsmiljø har betydning for, hvordan de vurderer ledelsen, og i 2015-undersøgelsen siger hver anden sygeplejerske, at hendes mulighed for at arbejde fagligt forsvarligt er under pres, og at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt for at nå arbejdsopgaverne. Undersøgelsen viser, at jo højere sygeplejersker vurderer arbejdstempoet og arbejdsmængden, des lavere vurderer de ledelseskvaliteten. 

Vurderingen af ledelseskvalitet hænger også sammen med sygefravær. F.eks. angiver sygeplejersker, som er syge pga. arbejdsmiljørelaterede faktorer, at ledelseskvaliteten er lavere sammenlignet med de sygeplejersker, som er syge af andre årsager. 

God relation til leder højner tærskel

Projektchef Christina Holm-Petersen fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har beskæftiget sig med den ledelses- og styringsmæssige udvikling på hospitalsområdet. Hun forklarer, at der er gode grunde til, at Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelse viser en dalende ledelseskvalitet i sammenhæng med, at det psykiske arbejdsmiljø på mange områder er blevet forringet.  

»Dybden af nedskæringer og mængden af organisatoriske forandringer presser også det ledelsesmæssige nærvær og overskud. Det er forventeligt ud fra litteraturen, at det påvirker medarbejdertrivslen. Det betyder nemlig rigtig meget, hvordan man oplever sin ledelse, særligt når man har travlt, og tingene er uoverskuelige. Hvis man har gode relationer til sin ledelse, så kan man tolerere et højere stressniveau, end hvis man ikke har det. Gode relationer til ledelsen betyder rigtig meget for, hvor stresset man oplever at være,« siger Christina Holm-Petersen. 

Forandringer betyder mindre nærvær

Hver sygeplejerske fra arbejdsmiljøundersøgelsen har i gennemsnit været ude for 2,8 forandringer det seneste år. Det kan f.eks. være ændring af arbejdsgange, arbejdsindhold, ansættelsesstop, fyringer eller sammenlægninger. Ifølge undersøgelsen er de, som er berørt af forandringer, i overvejende grad utilfredse med den måde, ledelsen har håndteret forandringerne. Over halvdelen af sygeplejerskerne vurderer, at de har haft ringe indflydelse på den måde, forandringerne er blevet gennemført på.

»Nogle af de forandringer, der sker, går ud på at skabe større enheder for at spare penge. Det betyder bl.a., at man skal være leder for flere, og vi ved fra litteraturen, at så bliver det sværere at bedrive den transformationsledelse, som giver nærvær og overskud til medarbejderne. Hvor man anviser mål, forklarer mål og er anerkendende over for medarbejderne,« siger Christina Holm-Petersen. 

Hun refererer til flere undersøgelser af det optimale ledelsesspænd – altså antal medarbejdere pr. leder – som KORA har gennemført. Sammen med Region Midtjylland gennemførte Christina Holm-Petersen for nogle år siden et stort projekt om ledelsesspænd på sengeafsnit. 

»Du kan kun være en nærværende, transformativ leder over for en vis mængde medarbejdere, og det er maks. 35-40 medarbejdere på et sengeafsnit. Det er et stort antal i forhold til at være en nærværende leder. Hvis der er fysisk afstand til lederen, har det også stor betydning,« siger Christina Holm-Petersen.

Manglende mening demotiverer

Dansk Sygeplejeråds undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder ledelseskvaliteten, afspejler, at systemet generelt er blevet mere stresset, mener Christina Holm-Petersen.

»Vi har en situation, hvor der hele tiden er løbende nedskæringer. Vi er nu et stykke nede i de vitale dele, hvor nedskæringerne i stigende grad gør mere ondt. Det er et udtryk for, at bemandingen er meget lav i forhold til, hvad man oplever er i orden. At der simpelthen er for få i vagt til at klare opgaverne,« siger Christina Holm-Petersen.

Når hun kigger tilbage på, hvad der er sket i de sidste tre år, mener hun også, at implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel har haft en betydning. 

»Mange ledere har været nødt til at gennemtrumfe mange SKAL-opgaver i form af procedurer og dokumentation, og dermed været med til at trække noget ned igennem systemet, som ikke giver mening for medarbejderne. Det har medvirket til at demotivere medarbejderne og ført til en ringere vurdering af ledelsen. Nu er Den Danske Kvalitetsmodel afskaffet, men den type effekter for motivering tager det tid at komme ud af. Der skal mange andre oplevelser til, før det er glemt,« siger Christina Holm-Petersen.

Brug for debat om prioritering

Christina Holm-Petersens bud på, hvordan man kan stoppe den negative driftsspiral, går via strukturelle løsninger, som den enkelte afdelings- og oversygeplejerske ikke kan løse alene. 

»Det handler ikke om, at lederne skal uddannes bedre. Det handler om, at dagligdagen er blevet for presset. Om, hvordan finansieringssystemet i sundhedsvæsenet er skruet sammen, og hvordan midlerne til sundhedsvæsenet bliver brugt. Der er brug for at se på, om pengene til de galopperende medicinudgifter kan gøre mere nytte et andet sted,« siger Christina Holm-Petersen. 

Lederforeningens formand, Irene Hesselberg, mener også, at der er brug for en debat om prioritering i sundhedsvæsenet, og for at topledelserne kommunikerer deres prioriteringer ud. Lederne længere ned i systemet føler sig nemlig også pressede, mener hun.

»Hvis de direkte ledere af medarbejdere også føler sig mere pressede og føler, at de har mindre indflydelse, og at flere og flere ting bliver presset ned over hovedet på dem, så er det klart, at deres medarbejdere føler det samme. For hvis mellemlederne ikke har indflydelse, hvordan skulle medarbejderne så have det?« spørger hun.