Medicinsk cannabis øger ulighed og udfordrer sygeplejersker

Olier, te, kapsler og tørrede topskud. Det er nogle af de mange cannabisprodukter, som mange patienter i dag selvmedicinerer sig med. Men fra 1. januar trådte en ny forsøgsordning i kraft, som giver større mulighed for at få produkterne ordineret hos lægen – hvis lægen vil udskrive en recept. Men det er langtfra alle, som vil det, da der mangler evidens og viden på området.

For sygeplejerskerne, som møder de selvmedicinerende patienter til hverdag, betyder det, at de nemt kan havne i ingenmandsland. Patienterne spørger dem til råds, men det er op til den enkelte sygeplejerske at finde viden om emnet, og deres handlemuligheder afhænger i høj grad af, om cannabis bliver ordineret fra lægen eller købt på det sorte marked.

Ny lov møder store udfordringer

Den nye lov omfatter en fireårig forsøgsordning, og undervejs skal Folketinget tage stilling til, om forsøgsordningen skal gøres permanent. Indtil videre ser ordningen dog ikke ud til at blive brugt i særlig stor udstrækning. Skleroseforeningen og gigtforeningen fortalte i slut januar til Politiken, at de hver havde modtaget "flere end 100 henvendelser" fra medlemmer hvis læge ikke ville udskrive cannabis, og fra Lægeforeningen er der heller ingen tvivl:

"Det faglige grundlag for, at tage cannabis i brug er ikke i orden. Med cannabis har man kørt udenom de normale dokumentationskrav, der er for nye behandlinger og lægemidler, og det har vi protesteret imod," siger lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.

Listen over problemer med den nye forsøgsordning ender ikke der. Også ulighed i sundhed er et emne, som bringes op, når nogle læger vil ordinere medicinsk cannabis, mens andre afviser. Derudover kan prisen også skabe ulighed – ifølge Sundhedsministeriets beregning vil den lægeordinerede medicinske cannabis koste 2.790 kr. om måneden.

Det er alt for dyrt for de patienter, der på grund af deres sygdom er på overførselsindkomst, mener en lang række patientforeninger. Den høje pris kan hurtigt resultere i, at patienter, som er dårligst stillet økonomisk, stadig vil skulle handle illegalt på nettet for at få medicinsk cannabis.

Fra sygeplejerskernes synspunkt

Medicinsk cannabis er et emne, hvor etik, faglighed og personlige holdninger kan være svære at skille fra hinanden, men alle har indflydelse på sundhedspersonalets ageren. Det gælder ikke mindst sygeplejerskerne, som ifølge en rundspørge foretaget af Sygeplejersken i høj grad møder patienter, som tager medicinsk cannabis, og ofte er i tvivl om, hvad de må gøre og vejlede om.

Rundspørgen er lavet blandt kommunale sygeplejersker og blev sendt ud til sundhedschefer, ledere af hjemmeplejen eller lignende i slutningen af oktober. Knap halvdelen af kommunerne svarede, hvilket resulterede i svar fra minimum 70 sygeplejersker (nogle svarede som gruppe), fordelt på både små og store kommuner. I otte ud af 10 besvarelser havde sygeplejerskerne mødt borgere, som tager medicinsk cannabis.

Omkring halvdelen svarede, at de møder borgere, som tager cannabis en gang om måneden, et par gange om året eller sjældnere. Kun få møder dagligt eller ugentligt borgere som tager cannabis, men på tværs af de forskellige svar peger flere af sygeplejerskerne på, at antallet er stigende. Det bliver samtidig påpeget, at antallet af borgere, som sygeplejerskerne kommer hos, der tager cannabis, er ukendt, da nogle muligvis anvender det uden at fortælle sundhedspersonalet.

Over halvdelen af sygeplejerskerne svarer i rundspørgen, at patienterne skaffer cannabis på det sorte marked – mange via internettet, men også nogle på Christiania eller via pårørende. Knap en tredjedel har borgere med lægeordineret medicinsk cannabis, og omkring hver syvende ved ikke, hvordan borgerne skaffer det.

Når sygeplejerskerne møder borgere, som tager medicinsk cannabis, er deres ageren i høj grad afhængig af lægerne. Hvad sygeplejerskerne må hjælpe med og vejlede i, afhænger nemlig meget af, om cannabis er lægeordineret eller ej. Derudover kan der være en række udfordringer ift. borgernes selvmedicinering af cannabis, hvor lægerne spiller en rolle.

Fortæl det til lægen

Det kan være svært at gennemskue, hvilke bivirkninger der skyldes den normale medicin, og hvilke der skyldes cannabis, og nogle borgere trapper selv ud af anden medicin. Det har blandt andre Louise Bülow, KOL-sygeplejerske i Nordfyns Kommune, haft erfaringer med, da en borger med PTSD selv havde trappet ud af anden medicin pga. sit cannabisforbrug.

"Jeg fortalte ham, tænk hvis du er ude for en bilulykke og bliver indlagt og personalet giver dig, hvad de tror, du plejer at få, nemlig det, der står på dit FMK. Det havde han ikke tænkt over, men jeg fik ham til at snakke med sin læge," fortæller hun.

Louise Bülow har gjort meget ud af at få de borgere, hun møder, som tager medicinsk cannabis, til at tale med deres læge om det, og har efter aftale med lægen nogle steder sat medicinsk cannabis på medicinkortet under lokal ordination, som med f.eks. vitaminpiller.

"Jeg synes, det er væsentligt, at vi som sygeplejersker får snakket med borgerne om det, når vi erfarer, de tager det, og opfordrer dem til at snakke med egen læge om det. Det er jo borgerne selv, der vælger, om de vil fortsætte, selv om lægen måske fraråder det, men så er lægen dog klar over det," siger Louise Bülow.

Det er ikke noget, folk reklamerer med, fortæller hun, men Louise Bulöw oplever, at borgerne betror sig til hende, når hun spørger ind til det, hvilket hun ofte gør.

"Jo flere erfaringer jeg hører fra folk, jo bedre føler jeg mig selv rustet til at finde ud af, hvad min holdning er, og hvad jeg vil gøre," siger hun.

Hvor er evidensen?

Det helt store problem med den nye forsøgsordning er, ifølge lægerne og en lang række eksperter, at der mangler evidens. De vurderer, at der ikke er nok beviser for, at medicinsk cannabis faktisk virker, og viden om, hvilke mulige bivirkninger der kan være.

På verdensplan er der lavet en række studier omkring cannabis, men i alt indgår kun 7.000 patienter. Det fortalte den canadiske Mary-Anne Fitzcharles, Ph.D. i medicin, ifølge Videnskab.dk på en smerteforskningskongres i 2017. Hun har gennemgået den eksisterende forskning omkring medicinsk cannabis og peger på, at det er meget få patienter taget i betragtning af, at de har mange forskellige sygdomme. Udover det lave antal patienter har nogle af forsøgene også metodiske problemer, og langtfra alle viser, at cannabis har en virkning, konkluderer Mary-Anne Fitzcharles.

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing er enig:

"I forhold til cannabis er vi meget langt fra, at have de helt nødvendige informationer om, hvad bivirkningerne er, hvilken dosis der skal bruges, hvordan det reagerer med anden medicin osv. Vi må konstatere, at den forskning man har lavet og de erfaringer man har på verdensplan, ikke har medført et overbevisende grundlag for at lave en lægemiddelgodkendelse."

Det er helt forståeligt, at lægerne stejler, mener professor i medicinsk og anvendt etik fra Aalborg Universitet, Thomas Ploug:

"Det er jo et alvorligt problem, at man har valgt at gøre det på den her måde ­– når politikerne begynder at lege læger uden at ville tage ansvaret, så har vi et problem. Derfor er lægernes reaktion fuldt forståelig. Det er jo lægerne, der kommer til at stå, måske ikke juridisk, men i hvert fald etisk til ansvar," siger han.

Sygeplejerske i Nordfyns Kommune Louise Bülow forstår også godt lægerne: "Det er jo naturmedicin, og de har ingen erfaring med den, og det er ikke velbeskrevet nok, ligesom der ikke er ordentlige retningslinjer," siger hun, men ikke alle sygeplejersker er enige.

I Sygeplejerskens rundspørge blev hjemmesygeplejerskerne spurgt: "Mener du, at der skal være evidens for brugen, før der evt. kan frigives medicinsk cannabis i større mængder end i dag?" Og på dette svarede omkring halvdelen ja, mens en tredjedel svarede nej (resten svarede ved ikke eller ønskede ikke at svare). Argumenterne hos nejsigerne lød især på, at sygeplejerskerne havde oplevet patienter have god gavn af cannabis, og at det for terminale borgere betyder mere at finde en medicin, der virker, end at kigge på langsigtede bivirkninger.

Debatten er kørt af sporet

Ifølge Laila Twisttmann Bay, næstformand i Sygeplejeetisk Råd, er det netop vigtigt at anerkende, at der er nogle patienter, som er frustrerede, og lytter til andres gode erfaringer med cannabis.

"Man skal passe på, det ikke bliver dem og os – alle os professionelle mod patienterne, fordi vi ved bedst, for det gør vi jo stadig ikke helt," siger hun.

Smerteforsker på Aalborg Universitet, Lars Arendt Nielsen, forstår også godt patienternes frustration, for der mangler lægemidler og gode alternativer, når det kommer til smertebehandling, mener han. Men, debatten mangler fokus på fakta, siger Lars Arendt Nielsen til DR:

"Hvis man er skuespiller og har taget cannabis og haft god effekt af det, så er det et meget stærkere budskab, end hvis man kommer som forsker og siger, at evidensen er faktisk ikke-eksisterende. Man føler, at cannabisdebatten er kørt lidt af sporet, fordi den er så ikke-faktuel."

Det budskab er professor i medicinsk og anvendt etik, Thomas Ploug, enig i. Han mener, at anekdotisk evidens får større og større betydning, men at det er et problem, når samfundsdebatten ikke skelner mellem, hvad der er anekdotisk evidens, og hvad der er god videnskabelig evidens.

"Videnskabelig evidens er ikke, at Hr. og Fru Danmark går ud og fortæller om deres erfaringer med det her. Sundhedsvæsenet må ikke bukke under for, at der generelt ikke bliver skelnet nok mellem god og dårlig evidens," siger Thomas Ploug.