Det er derfor, vi er her

To verdenskrige, penicillinets opfindelse og murens fald. Dansk Sygeplejeråd har været der hele tiden og lidt til.  Sygeplejerskernes faglige organisation kan den 27. okotober fejre 120 års jubilæum. Et skæringspunkt og en god lejlighed til at standse op et øjeblik og gøre status. Man kan næsten mærke historiens stille vingesus ved at kigge på det ikoniske rød-hvide emblem med guldfirkløveren, der sidder på formand Grete Christensens sorte trøje.

”Jeg tror aldrig, der har været noget i vores organisation, som andre har været så misundelige på.”

Sådan siger Grete Christensen om det emblem, der blev præget i 1899 samme år som Dansk Sygeplejeråd blev stiftet, og er synonym med sygeplejerskers visuelle faglige identitet.

”Historisk set gjorde emblemet det tydeligt, hvem der havde sygeplejerskeuddannelsen, og hvem der var medlem af foreningen. Det har gjort, at det er noget, der har bundet sygeplejerskerne sammen gennem alle årene – og det er det fortsat.”

Vigtige og værdsatte sygeplejersker

Grete Christensen er stolt af at bære sit emblem og føre Dansk Sygeplejeråds lange historie videre. For sygeplejerskerne har igennem alle årene været en utrolig værdsat og betydningsfuld faggruppe i det danske samfund og det danske sundhedsvæsen, tilføjer formanden for Dansk Sygeplejeråd.

”Vi er en organisation, som bliver hørt. Dansk Sygeplejeråd har haft stor betydning for udviklingen af både vores uddannelse og det danske sundhedsvæsen,” siger hun.

Som eksempler nævner formand Grete Christensen blandt andet udviklingen af den kommunale hjemmesygepleje, som har givet borgerne nye muligheder, og som supplerer sygeplejerskernes mange vigtige roller på hospitalerne.

En organisation i udvikling

Men fortællingen om de højt ansete sygeplejersker har ikke altid været den samme. Dansk Sygeplejeråd blev for 120 år siden etableret, fordi sygeplejerskerne kæmpede for standens anseelse. De kæmpede blandt andet for at få en anerkendt uddannelse og for at få en statsautorisation.

”Det var nogle meget tydelige mærkesager, og jeg vil sige, at i dag har vi stort set nogle af de samme mærkesager. Vi har fået statsautorisationen, men vi kæmper fortsat for at sygeplejerskerne har en uddannelse, der følger med tiden og har muligheder for special- og videreuddannelse,” siger Grete Christensen.

Og det er ikke den eneste lighed mellem det nuværende og historiske Sygeplejeråd, mener hun; Dansk Sygeplejeråd har været kendetegnet af en række formænd, som har tænkt uden for Danmark, og de har været med til at hente inspiration i og bestemme retningen for både den nordiske-, den europæiske- og den internationale sygeplejerskeorganisation.

Men trods de mange ligheder er Dansk Sygeplejeråd alligevel noget helt andet i dag, for på nogle områder er der moderniseret meget, fortæller den nuværende formand.

”Vi gik fra at være en professionsstandsforening til det, man kan kalde en rigtig fagforening, da vi fik strejkeretten i 1971,” siger hun.

Strejkeretten er flere gange siden blevet benyttet, særligt i kampen for bedre løn – en kamp, der vil blive husket, mener Grete Christensen:

”Vi kæmper for det uretfærdige i den lave løn til de store kvindedominerede grupper i Danmark. Det er nok netop en af de mærkesager, vi vil blive husket for i nyere tid.”

Det er dog ikke kun lønkampene, der fortjener plads i fremtidens historiebøger om Dansk Sygeplejeråd, pointerer Grete Christensen:

”Over 120 år tror jeg, det er rigtig svært at sige, hvad der har været den største sejr. Der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe sejr at få autorisationen dengang. I nyere tid vil jeg pege på uddannelsesområdet, hvor vi har opnået at uddannelsen er blevet en professionsbachelor. ”

Også kandidatuddannelsen er vigtig at fremhæve, siger Grete Christensen, da den bidrager til, at der nu findes en stor gruppe af akademiske sygeplejersker og professorer i sygepleje, som er med til at forske og udvikle sygeplejerskernes profession.

Kort sagt, respekten for faget vokser og kompetencerne får mere og mere luft under vingerne.

Fremtidens Sygeplejeråd

Hvis man i stedet for at kigge tilbage til fortidens Sygeplejeråd ser på fremtiden, så er det ifølge Grete Christensen de mange medlemmer, der skal være i fokus.

”Jeg tror meget på, at vi skal være en organisation, som er lydhør over for medlemmerne og medlemmernes ønsker. Vi skal understøtte de faglige fællesskaber, sygeplejerskerne har på kryds og tværs, og vi skal have repræsentanter ude på alle de forskellige arbejdspladser, så man aldrig skal kigge langt efter en repræsentant for Dansk Sygeplejeråd,” siger hun.

For Grete Christensen er det afgørende, at medlemmerne oplever, at der er værdi i fællesskabet:

”Det synes jeg er det vigtigste, vi som politikere skal tænke på hver dag: Hvordan skaber jeg mere værdi for vores medlemmer? Det er sådan set derfor, vi er her,” understreger hun.

Og hvordan skaber Dansk Sygeplejeråd så mest værdi for medlemmerne? Ved både at inddrage medlemmerne og aktuelt ved at arbejde for et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejerskerne, siger Grete Christensen:

”Jeg tror på, at vi har det bedste fundament, når vi er en organisation der rummer såvel studerende, de mange forskellige aktive sygeplejersker og ledende sygeplejersker, hvor vi kan diskutere faget og være med til at udvikle faget, samtidig med at vi bruger vores fagligheder til at forbedre løn- og ansættelsesvilkår.”

Som den 11. formand for Dansk Sygeplejeråd bærer Grete Christensen den historiske stafet, og hun føler sig godt rustet på vegne af landets sygeplejersker:

”Altså, at vi står på to ben og både har det faglige ben, men også det organisatoriske. Dermed er vi klar, når vi forhandler med arbejdsgiverne, men også når vi sætter den meget professionsrettede faglige dagsorden.”