Din løn er til forhandling

Hvor meget er der egentlig tilbage, når alle faste udgifter er betalt? Kan jeg spare lidt ekstra op til næste års ferie?

Den slags spørgsmål vil mange af os gerne kende svarene på. Alligevel springer halvdelen af landets sygeplejersker ud i et nyt job uden at vide, hvordan økonomien lander. Det viser en spørgeundersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har udført blandt 1.400 medlemmer, som skiftede job i årets fem første måneder.

Halvdelen sagde op, før de havde en aftale på plads om lønnen i det nye arbejde.

”Det er godt nok mange, der på den måde forringer deres muligheder for at forhandle løn. Når man har sagt sin stilling op, kan man jo ikke sige til den nye arbejdsgiver: ”Hvis du ikke vil give mig en tilfredsstillende løn, så tager jeg ikke stillingen”,” siger Charlotte Vinderslev, chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling.

Forhandlingen om løn er vigtig, fordi det ikke automatisk er givet, hvad der vil komme ind på lønsedlen hver måned til husleje, indkøb, sjov og ballade.

Sygeplejersker med præcis samme faglige profil kan opleve at få forskellig løn, alt efter hvilken aftale de har forhandlet hjem sammen med tillidsrepræsentanten eller kredsen. Hvis sygeplejersker vil stå stærkest muligt i forhandlingen, skal de vente med at sige det gamle job op, til der ligger en aftale om det nye, lyder det fra Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og tillidsrepræsentanter fra flere steder i landet.

”Når man har sagt sit gamle job op, har man ikke noget pression i lønforhandlingen. Det svarer til at springe ud og håbe på, at faldskærmen folder sig ud. Det er naivt at tænke: ”De sørger for mig. Jeg får det, jeg skal have.” Når man bliver kontaktet om, at man har fået jobbet, så anbefaler jeg, at man siger: ”Tak, det skal jeg lige vende med tillidsrepræsentanten”.

Man skal kende sin smertegrænse for at kunne indgå en lønaftale, man bliver tilfreds med,” siger Iben Bruun, der er fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe Kommune.

Det batter faktisk at have en lønforhandling. Det tyder Dansk Sygeplejeråds spørgeundersøgelse på. Fire ud af 10 sygeplejersker, der havde en forhandling, fik mere i løn i det nye job.

Hvad er der at forhandle om?

Hører du til dem, der tænker: ”Hold nu op med al den snak om lønforhandling. Sundhedssystemet er presset. Der er alligevel ikke noget at forhandle om”? Så prøv at læse med her.

Mindst syv pct. af sygeplejerskers løn er ikke givet på forhånd. Det er den del af lønnen, der kaldes lokalløn. Den forhandles på plads ude på arbejdspladserne – ikke ved de centrale overenskomstforhandlinger. For nogle sygeplejersker udgør lokallønnen helt op til 17 pct. af nettolønnen, som svarer til løn minus pension, genetillæg og feriepenge.

For en sygeplejerske på basisløn på et sygehus udgør lokallønnen i gennemsnit 2.500 kr. om måneden før skat. For en sygeplejerske med en specialuddannelse er den gennemsnitlige lokalløn 3.500 kr.

Er det meget eller lidt?

Det er under alle omstændigheder mange tusinde kroner om året, som sygeplejersker kun får, hvis deres tillidsfolk eller de selv har krævet det ude på arbejdspladserne.

Det udløser ofte lokallønstillæg at tage en special- eller videreuddannelse. Men tillæg uddeles i alle mulige andre situationer, når arbejdsgiveren er blevet overbevist om, at medarbejderen har kompetencer og løser opgaver, som skaber værdi. Nogle steder er det aftalt med Dansk Sygeplejeråd, hvilke kompetencer, der udløser tillæg. Alle steder er det en god idé at tage en forhandling om lokallønstillæg, før en sygeplejerske siger ja til et nyt job eller en ny funktion, fortæller tillidsrepræsentanter i interviews

Hvor kommer pengene fra?

”Der ér penge derude til lokal lønforhandling,” siger Charlotte Vinderslev, chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling. Men præcis hvor mange millioner kan hun ikke sige. For det er et tal, som er vanskeligt at beregne, og arbejdsgiverne har ingen interesse i at sætte kroner og ører på, hvor meget der er at forhandle om.

Ordet lokalløn kom ind i sygeplejerskernes ordbog ved overenskomstforhandlingerne i 1997. Ny Løn kaldte arbejdsgiverne og lønmodtagerne i det offentlige det nye lønsystem. I årene efter Ny Løns indførelse blev der under overenskomstforhandlingerne lagt penge ud til de lokale forhandlinger. Den såkaldte forlodsfinansiering. I 2019 udgør lokallønnen omkring 8 pct. af nettolønnen i det offentlige.

Desuden er der yderligere to kilder til løn til lokal fordeling blandt sygeplejersker. Den ene kilde er, når kommunen, regionen eller staten beslutter at lægge nogle ekstra penge på bordet til at styrke et bestemt område. Den anden kilde til ekstra løn til sygeplejersker er, når de kan hente lokallønspenge fra andre faggrupper.

”Pengene til lokalløn er i udgangspunktet ikke øremærkede. Der er ikke en bestemt sum, der står sygeplejerske, sosu eller djøfer på. Lokallønspengene flyder så at sige frit og er ikke reserveret til bestemte grupper. Der er en løbende cirkulation af midler, fordi folk f.eks. skifter job eller går på pension, og så indgår deres lokalløn igen i det økonomiske råderum, der er at forhandle om i kommuner og regioner,” fortæller chefkonsulenten fra Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling.

Lokal løngevinst til de erfarne

Men der skal en solid faglig indsats til for at få pengene ned i sygeplejerskernes lommer. Det kan fællestillidsrepræsentant i Herning Kommune, Jani Sørensen, berette. I årevis sagde arbejdsgiverne, at der ikke var en krone til sygeplejerskerne ved de årlige lokale forhandlinger af fastansattes løn. Men sidste år og igen i år kom der endelig penge på bordet.

Derfor inviterede fællestillidsrepræsentanten medlemmerne til fyraftensmøder for at få dem til at indstille sig til lønstigning.

”Det viste sig at være en stor hurdle. Mange vidste ikke, hvad de kunne skrive om sig selv. De synes bare, at de passer deres arbejde, og de tager det selv for givet, at de kan løse opgaverne,” siger Jani Sørensen.

Derfor har tillidsrepræsentanten hjulpet med at formulere stikord til de specifikke kompetencer, sygeplejersker kan have, og den værdi, som de skaber.

I Herning besluttede sygeplejerskerne, at de tilkæmpede, lokale lønkroner skulle gå til kolleger, der havde været mange år i kommunen og alligevel kun havde grundløn uden tillæg.

Det endte med, at nogle af de erfarne fik et årligt løntillæg på 10.000 kr. Andre erfarne fik ingenting.

”Det var et tilfredsstillende resultat set i forhold til, at ingen af dem fik noget som helst tidligere. Men der er også noget uretfærdighed i, at der ikke er ens regler for alle. Der sker en selektering,” siger Jani Sørensen.

Bedst chance ved jobskifte

Der er tre situationer, hvor sygeplejersker kan få del i de penge, der er til rådighed som lokalløn:

1. Når de årlige lønforhandlinger finder sted.
2. Når sygeplejersker bliver bedt om at varetage en ny funktion.
3. Når de skifter job.

”Den bedste chance for at sikre lønfremgang opstår i forbindelse med stillingskifte, og da skal man huske, at der er en grund til, at lederen har sagt ja til den ene frem for den anden.

Den udvalgte har de kompetencer, som arbejdsgiveren efterspørger, og det skal vedkommende honoreres for,” siger Jacob Gøtzsche, der er fællestillidsrepræsentant for 4.000 sygeplejersker og radiografer på Aarhus Universitetshospital.

”Chancen for at få noget hjem er størst, når man endnu ikke har sagt ja. Lad være med at lade jer presse af, at det er i sidste øjeblik op til månedsskiftet, arbejdsgiverne gerne vil have et ja,” siger Jacob Gøtzsche.

Han har netop haft en kollega i røret, som ikke havde fået lønudspil fra den nye arbejdsgiver på det tidspunkt, hvor hun skulle sige det gamle job op.

Is i maven trods tidspres

Tidspres er en udbredt grund til, at sygeplejersker siger op, før de har en ny aftale, viser Dansk Sygeplejeråds spørgeundersøgelse.

”Men min kollega havde is i maven. Hun tager 30 dage mere på sin gamle arbejdsplads. Der tegner sig heldigvis et billede af, at flere stiller lønkrav og ikke siger op, før de har tilfredsstillende vilkår på plads,” siger Jacob Gøtzsche.

Mange sygeplejersker forventer slet og ret at få den løn, de er berettiget til. Det angiver 58 pct. af de sygeplejersker, der ikke forhandlede løn, som den mest udbredte grund til, at de sagde op uden en ny aftale.

”De offentlige arbejdsgivere udbetaler selvfølgelig den løn til sygeplejerskerne, som de skal ifølge overenskomsten. Men lokalløn er ikke givet på forhånd i overenskomsten, og sygeplejersker skal være opmærksom på, at arbejdsgiverne ikke automatisk giver lokalløn ved nyansættelse. Det kræver en indsats og en forhandling at få noget ekstra oveni den centralt fastsatte løn,” siger Charlotte Vinderslev, chefkonsulent i Dansk Sygeplejeråd.