Janni sagde ikke ja på stedet

Sidste gang Janni Mette Nygaard Lauridsen skiftede job, var det ”et totalt drab på økonomien”. Derfor var hun ekstra opmærksom på at forhandle en tilfredsstillende løn hjem i sit nye arbejde.
”Sidste gang jeg skiftede arbejde, var der ikke så mange valgmuligheder som i dag. Nu er der ledige jobs hele tiden. Det giver bedre forhandlingsmuligheder for sygeplejersker, og det synes jeg, de skal være opmærksomme på, siger Janni Mette Nygaard Laurid
Foto: Astrid Dalum

Glæden var stor, da telefonen ringede, og Janni Mette Nygaard Lauridsen blev tilbudt et nyt job. Den 43-årige sygeplejerske ville gerne arbejde på et sygehus efter mange år i den kommunale sygepleje. Men ikke for enhver pris.

”Da de tilbød mig jobbet, gjorde jeg opmærksom på, at der var nogle tillæg, som jeg skulle have. Jeg ville jo helst ikke gå ned i løn,” fortæller Janni Mette Nygaard Lauridsen.

Derfor sagde hun ikke ja på stedet. De havde ikke talt løn under jobsamtalen, så det kom måske lidt bag på arbejdsgiveren, at der skulle være en forhandling.

”Men jeg fastholdt, at jeg havde kvalifikationer, som der burde forhandles om. Det endte med, at det hele kom på plads. Jeg fik samlet set en løn på niveau med min tidligere løn,” siger Janni Mette Nygaard Lauridsen.

Hun lyder som én, der har tjek på lønforhandling. Det har hun ikke altid haft. Faktisk fortæller hun sin historie for at inspirere andre til at springe de fejl over, som hun har begået.

Da hun skiftede job for knap otte år siden, foregik det ikke så tjekket.

Otte års indsats skulle honoreres

”Det var et totalt drab på økonomien,” siger hun.

”Dengang gik jeg fra et højtlønnet vikariat i en privat lægepraksis på fuld tid til et deltidsjob i kommunen uden tillæg. Det accepterede jeg uden forhandling, for jeg oplevede, at det var det eneste dagjob, jeg kunne få,” siger hun.

Arbejdet skulle være i dagtimerne, da hun var alene med fire børn. Nu er de to ældste flyttet hjemmefra, og de to yngste er store nok til, at deres mor arbejder aften og weekend. I løbet af næsten otte år i kommunen arbejdede hun sig op på 37 timer. Hun tog også to specialuddannelser og fik tillæg for begge. Det var den indsats, hun ikke ville smide over bord.

”Det tager mange år for en sygeplejerske at komme op på en nogenlunde anstændig løn, og derfor bør vi altid efterstræbe, at vi som minimum fastholder lønniveauet og ikke går nedad igen,” siger hun.

Til forhandlingen med sygehuset fik Janni Mette Nygaard Lauridsen hjælp af sin gamle tillidsrepræsentant. Den nye var på ferie, og der var kun kort tid tilbage til månedsskiftet, hvor det er almindeligt at sige op.

Argumentet: En rygsæk af erfaring

Hun argumenterede med sin lange erfaring i faget og med, at hendes viden fra specialuddannelserne ikke kunne undgå at komme i spil.

”Jeg sagde, at jeg havde en stor rygsæk med fra branchen, og at jeg ville have en eller anden form for kompensation for mine snart 14 års erfaring. Det ville min leder heldigvis gerne anerkende.”

Janni Mette Nygaard Lauridsens specialuddannelser er inden for KOL og stomi. De specialer var der ikke krav om i det nye job, og tillæg føres ikke automatisk med, når sygeplejersker skifter mellem kommune og region. Så lønnen kan være svær at overskue.

”Det bedste råd, jeg kan give, er, at man skal have aftalt timer, løn og tillæg skriftligt, før man siger op,” siger hun.

 

Emneord: 
Løn