Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ny løn gav ikke guld på gaden

Hverken arbejdsgivere eller fagforeninger fik opfyldt deres drømme, efter de for 20 år siden indførte individuelle lønforhandlinger i den offentlige sektor. Er det tid til en ny lønreform, spørger forsker Dorthe Pedersen fra CBS.

Sygeplejersken 2019 nr. 12, s. 32

Af:

Marianne Bom, journalist

Dorthe Pedersen
"Ny løn demotiverede mange," siger Dorthe Pedersen, lektor på CBS.
”Fedterøvstillæg.” Det skældsord brugte modstanderne om de personlige løntillæg, da arbejdsgiverne og fagforeningerne for godt 20 år siden åbnede op for individuel løndannelse i den offentlige sektor

Også blandt sygeplejersker var der skepsis over for Ny Løn, som lønreformen hed.

Det fortæller lektor Dorthe Pedersen fra CBS. I 2002 undersøgte hun lønmodtagernes holdninger til den individuelle lønforhandling.

”Sygeplejerskerne var spændende, fordi de havde en stærk professionsfaglig identitet. De mente, at ”vi er alle sygeplejersker, og vi skal have den samme løn, medmindre vi har særlige kvalifikationer og funktioner”. Samtidig betød Ny Løn, at de blev bevidste om, at arbejdsgiverne kun skulle have det, de betalte for. Sygeplejerskerne havde en rationel tilgang til løn og ville ikke levere gratis funktioner,” siger Dorthe Pedersen.

”Der udviklede sig en betalingskultur, som gik imod den almindelige professionsfaglige holdning. Nu kunne man shoppe sig til højere løn ved jobskifte, og pludselig kunne en menig sygeplejerske have mere i løn end afdelingssygeplejersken.”

Man demotiverede de mange

Ny Løn blev til, da ledelsesformen New Public Management var populær hos beslutningstagerne. Idéen var at optimere og effektivisere den offentlige sektor med metoder fra det private erhvervsliv.

”Arbejdsgiverne troede på, at løn var et afgørende incitament. At man kunne motivere den enkelte til at gøre en ekstra indsats. Men i praksis var der ikke råd til tillæg til alle dem, der gjorde den samme ekstra indsats. Dermed fik man motiveret nogle få, men demotiverede de mange. Det er et dilemma, vi stadig har,” siger hun.

Fagbevægelsen håbede på, at Ny Løn kunne betyde flere lønkroner. Man talte om chancen for at ”samle guld op i gaderne”. Teorien var bl.a., at mangel på arbejdskraft nogle steder ville medføre højere løn. Men heller ikke den vision gik i opfyldelse, fordi ”budgetpresset” blev hårdt, og i øvrigt viste det sig, at arbejdsgiverne slet ikke brugte alle de lønkroner, de havde.

Brug for et motiverende lønsystem

”Nu har vi en regering, der siger, at New Public Management er død. Samtidig taler politikerne om at skabe et samarbejdende sundhedsvæsen på tværs af sektorer og fag. Måske er der nu brug for et nyt lønsystem, der fremmer ”public motivation”. For virkeligheden er, at medarbejderne ikke kun motiveres af løn. Det er f.eks. også vigtigt at have et godt arbejdsmiljø,” siger Dorthe Pedersen.

Der skal også nye initiativer til for at udligne sygeplejerskernes lønefterslæb i forhold til faggrupper med sammenlignelig uddannelse. Det vil kræve, at de andre faggrupper og arbejdsgiverne er med på at give sygeplejerskerne et løft.

Dorthe Pedersen siger:

”Uanset hvor dygtige sygeplejersker bliver til at forhandle lokalløn, så er det ved det centrale overenskomstbord, det afgøres, om sygeplejerskerne får udlignet det efterslæb, der blev etableret ved tjenestemandsreformen i 1969.”