Sygeplejersken
Historier fra det virkelige liv
Fire fællestillidsrepræsentanter fortæller lønhistorier fra det virkelige liv. Deres fælles budskab er, at sygeplejersker er nødt til at have is i maven, når de bliver tilbudt et job: Sig først ja, når du er sikker på, at arbejdsgiveren kender dit værd, og du ved, hvordan det bliver honoreret.
Sygeplejersken 2019 nr. 12, s. 28-29
Af:
Marianne Bom, journalist
Sagde nej til første jobtilbud:
Næste job gav 16.000 kr. mere om året
En sygeplejerske ville gerne skifte job fra hjemmesygeplejen til Rigshospitalet.
Hun blev tilbudt et job, men sagde nej, fordi hun ikke ville gå 16.500 kr. ned i løn om året.
To måneder senere blev hun ansat i en anden stilling på Rigshospitalet, hvor ledelsen gav et markant højere rekrutteringstillæg.
Hun sagde ja, for nu fastholder hun sin løn og får samtidig fremtidssikret sin løn i regionen, fordi hendes erfaring fra kommunen er blevet anerkendt.
Eksemplet viser, at det er vigtigt at turde sige nej, når man virkelig ikke er tilfreds, siger Sara Smith Hald, FTR-suppleant på Rigshospitalet.
”Det viser også, at det er vigtigt at kontakte sådan en som mig og høre, hvad det er realistisk at få i løn. Når et lønkrav er realistisk, ret og rimeligt, så oplever jeg, at der er et forhandlingsrum. Men det er ikke en nem proces, og man skal bestemt ikke forvente, at arbejdsgiveren af sig selv tager initiativ til at betale ekstra,” siger hun.
Hvorfor siger halvdelen af sygeplejerskerne det gamle job op, før de har aftalt løn i det nye?
”Det skyldes uvidenhed og en manglende forståelse for, hvordan det med løn og forhandling reelt hænger sammen. Det er også en lille smule naivt og forringer helt klart mulighederne for en forhandling. I stedet skal man, når man bliver tilbudt jobbet, sige: ”Det lyder sørme dejligt, hvis vi kan blive enige om lønnen”. ”
Samme kommune – to holdninger til løn:
Skulle den ene have sagt nej?
To sygeplejersker tog en kandidatgrad, og blev begge tilbudt arbejde i Aarhus Kommune, hvor en lang videregående uddannelse ikke er en forudsætning.
De ville gerne have en løn, der afspejlede værdien af deres lange uddannelse. Den ene fik blankt nej til lønkravet. Den anden fik anerkendt sine kompetencer, blev lønnet lidt bedre og fik en del mere i pension. Hun får nu godt 16 pct. af lønnen til pension hver måned, mens den anden må nøjes med 13 pct.
Eksemplet viser, at selv i den samme kommune er der forskellige muligheder for forhandling, siger Kirsten Blåbjerg Pedersen, fællestillidsrepræsentant i Aarhus Kommune.
”I kroner og ører er der ikke meget forskel på deres løn, men forskellen i pension er stor – særligt set over et livsforløb,” siger hun. ”Jeg synes, at den sygeplejerske, der blev indplaceret på laveste løn og pension efter 5,5 års studier, skulle have sagt nej.
Der ville have vist sig et andet job. Men private præferencer betød, at hun sagde ja, selv om hun fandt forskellen urimelig.
Nu er faren for arbejdsgiveren, at man ikke kan fastholde hende, og så skal man bruge ressourcer på at rekruttere og oplære en ny inden så længe.”
Hvorfor siger halvdelen af sygeplejerskerne det gamle job op, før de har aftalt løn i det nye?
”Fordi de gerne vil forlade deres gamle arbejdsplads på en ordentlig måde og sige op i så god tid som muligt. Vi ser tit, at arbejdsgiverne absolut vil ansætte folk lige op til et månedsskifte, og så kan sygeplejerskerne opleve et pres. Vi er nødt til at få arbejdsgiverne til at holde samtaler tidligere på måneden, eller også må de vente en måned mere på arbejdskraften. Man skal ikke sige sit gamle job op, før man har en aftale om det nye.”
Gør dine kompetencer synlige:
Så kan arbejdsgiveren belønne din indsats
I Gladsaxe Kommune kan det ses på lønsedlen, når en sygeplejerske har erfaring med neurologi og bliver ansat i en enhed, hvor en stor del af borgerne er neurologiske patienter.
Det kan også udløse løntillæg for pædagogiske kompetencer, når en klinisk vejleder fra et hospital skifter til en funktion i kommunen, hvor hun bruger sine pædagogiske kompetencer i sit daglige arbejde, selv om stillingen ikke er som klinisk vejleder.
Eksemplerne viser, at kommunen gerne vil honorere sygeplejerskers kompetencer, når sygeplejerskerne har defineret, hvilken særlig værdi de tilfører, siger Iben Bruun, fællestillidsrepræsentant i Gladsaxe Kommune
”Sygeplejerskerne skal gøre sig umage med at definere de kompetencer, de har med, og hvordan de kommer i spil på den nye arbejdsplads. Det behøver ikke altid at være formelle kvalifikationer fra uddannelse og kurser. Det vigtigste er, at vi kan synliggøre værdien for arbejdsgiveren,” siger hun.
Hvorfor siger halvdelen af sygeplejerskerne det gamle job op, før de har aftalt løn i det nye?
”Nogle har den forventning, at arbejdsgiverne giver dem den løn, de skal have, og så stiller de ikke krav. Men så er de jo kun sikret den løn, der er fastlagt i overenskomsten og en eventuel forhåndsaftale. De individuelle kvalifikationstillæg skal forhandles. Risikoen er, at man ender med at stå med en dårlig løn, som man slet ikke havde set komme. Heldigvis er flere og flere opmærksomme på at få en lønforhandling, når de bliver tilbudt et nyt job. Flere kontakter mig før samtalerne, fordi de gerne vil forberede sig på, hvad de skal sige, hvis talen falder på løn.”
Det koster at sige ja uden forhandling:
2.500 kr. mindre hver måned
”Jeg skal bare væk.” Sådan tænkte tre sygeplejersker på Herningegnen for nylig.
De ville hellere have job i en kommune end være med til at starte det nye Gødstrup Sygehus op. I farten kom de til at sige ja uden at bede tillidsrepræsentanten om at forhandle løn. Det kan mærkes. Hver måned kommer der nu 2.500 kr. mindre ind på kontoen før skat.
Eksemplet viser, at man skal være særligt opmærksom på løn, når man skifter fra en region til en kommune og omvendt, siger Jani Sørensen, fællestillidsrepræsentant i Herning Kommune.
”Mange tænker, at tillæggene følger med, når man skifter job. Det gør de ved jobskifte internt i regionen, men sygeplejerskerne bliver brandærgerlige, når de finder ud af, at tillæggene ikke automatisk er fulgt med til jobbet i kommunen. Jeg prøver bagefter at hente nogle penge hjem til dem. Men det er klart bedre at forhandle løn, før man siger ja til nyt job,” siger hun.
Hvorfor siger halvdelen af sygeplejerskerne det gamle job op, før de har aftalt løn i det nye?
”Jeg tror, at det hænger sammen med, at mange ikke ved, hvordan deres løn er sammensat. Det oplever jeg, når jeg sidder med ved ansættelsessamtaler. Når vi til sidst kommer til det med løn, er der ikke mange, der kan svare. Jeg kunne godt tænke mig, at kommunen sendte alle nye lønindplaceringer til mig i god tid før den første i måneden. Så kunne jeg sætte beløbene ind i Dansk Sygeplejeråds lønberegner og sende tallene til medlemmerne. For sygeplejersker skal først bestemme sig for et job, når de har set, hvordan det ser ud i kroner og ører.”
Tema: Lønforhandling ved jobskifte
Læs i dette tema: