Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejerskers løn

Sygeplejerskers løn er sammensat af flere elementer. Nogle beløb bliver fastlagt ved overenskomstforhandlingerne. Andre falder på plads ved lokale forhandlinger.

Sygeplejersken 2019 nr. 12, s. 30-31

Af:

Marianne Bom, journalist

Ved forhandlingen om en sygeplejerskes løn kan mange elementer sættes i spil. Med afsæt i den enkeltes kvalifikationer, kompetencer og ansvar forhandles, hvilke tillæg sygeplejersken skal have fra puljen med lokalløn. Det kan også forhandles individuelt, hvilket løntrin sygeplejersken indplaceres på, og hvor stor en del af lønnen, der skal spares op til pension m.m.

Det er Dansk Sygeplejeråd, der har forhandlingsretten for sygeplejersker. Det betyder, at medlemmer altid kan få hjælp til lønforhandling af Dansk Sygeplejeråd og tillidsrepræsentanten.

Sådan er lønnen sammensat:

6 pct. af sygeplejerskers bruttoløn er resultatet af en lokal forhandling om tillæg – beregnet som et gennemsnit for alle sygeplejersker i regioner og kommuner. Bruttolønnen er den samlede løn inklusive pension, genetillæg og feriegodtgørelse.

Den gennemsnitlige løn er tæt på hinanden i regioner og kommuner, men lønnen er forskelligt sammensat. Grundlønnen fylder f.eks. mere i kommunerne, og i regionerne er der en større andel af særydelser som tillæg for aften og weekend.

Datagrundlaget for de ca. 2.000 statsansatte sygeplejersker er anderledes end for sygeplejersker ansat i regioner og kommuner. Tallene er derfor svære at bruge i en sammenlignende grafik og er derfor ikke taget med her. 

Gennemsnitsløn (bruttoløn) for sygeplejersker i regioner og kommuner

spl12-2019_tema_loen1

Kilde: KRL SIRKA, maj 2019 – ikkeledende i regioner og kommuner (sygeplejersker ekskl. sundhedsplejersker, specialuddannede, atypiske stillinger og kandidater). Ordinært ansatte månedslønnede (ekskl. timelønnede, elever, fleksjobbere, m.m.).

Stor lønspredning blandt sygeplejersker

Sygeplejersker har forskellige stillinger, uddannelser og erfaring. Det afspejler sig i spredningen i lønnen, der her opgøres som nettolønnen – det vil sige grundløn, centrale og lokale tillæg. Forestil dig, at alle sygeplejersker i regioner og kommuner – også dem med en specialuddannelse eller en kandidatgrad – blev stillet på række efter, hvor meget de tjener.

Forskellen mellem lønnen i starten (5% fraktil) og slutningen (95% fraktil) af rækken er 13.090 kr. og 12.517 kr. om måneden i henholdsvis regioner og kommuner.

I midten af rækken er lønnen 31.475 kr. om måneden i regionerne og 32.831 kr. i kommunerne. Det kaldes medianen. Spredningen i lønnen viser også, at den lavestlønnede fjerdedel (25% fraktil) tjener 26.761 kr. eller mindre i regionerne. I kommunerne er det 30.812 kr. eller mindre. I den anden ende tjener den højestlønnede fjerdedel mindst 33.700 kr. eller 34.810 kr. om måneden i henholdsvis regioner og kommuner.

Lønspredning (nettoløn) for grupper af sygeplejersker i regioner og kommuner:

spl12-2019_tema_loen2

Kilde: KRL SIRKA, maj 2019 – ikkeledende i regioner og kommuner (sygeplejersker inkl. sundhedsplejersker, specialuddannede, atypiske stillinger og kandidater).
Nettoløn: Grundløn, centrale tillæg og lokale tillæg (ekskl. særydelser, feriegodtgørelse og pension).
Ordinært ansatte månedslønnede (ekskl. timelønnede, elever, fleksjobbere, m.m.).

Hvem får mindst og mest lokalløn?

Det kan tilsyneladende betale sig at videreuddanne eller specialisere sig. Sygeplejersker, som er aftalt på et højere løntrin (typisk sygeplejersker med særlige funktioner), og sygeplejersker med en special- eller kandidatuddannelse får de højeste tillæg målt som procent af nettolønnen. Nettolønnen er løn, eksklusive pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse.

Lokallønsandele (ift. nettoløn) for grupper af sygeplejersker i regioner og kommuner

spl12-2019_tema_loen3

Kilde: KRL SIRKA, maj 2019 – ikkeledende i regioner og kommuner (sygeplejersker inkl. sundhedsplejersker, specialuddannede, atypiske stillinger og kandidater).
Nettoløn: Grundløn, centrale tillæg og lokale tillæg (ekskl. særydelser, feriegodtgørelse og pension).
Ordinært ansatte månedslønnede (ekskl. timelønnede, elever, fleksjobbere, m.m.).