"Skærmbesøg er win-win"

Blodsukkermåling, insulingivning og medicindosering. Men også stomipleje og psykisk omsorg og pleje til terminale borgere eller borgere med demens og psykiske sygdomme er alt sammen eksempler på ydelser, som flere og flere kommuner leverer eller har planer om at levere til borgerne gennem skærmbesøg frem for fysiske besøg.

For i en presset hverdag, hvor kommunerne får stadigt flere ældre borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov, er skærmbesøg et af flere tiltag, som kan få enderne til at hænge bedre sammen i de trængte kommuner, der ofte mangler både penge og personale.

Leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen, fortæller:

”Vores udgangspunkt var og er stadig, at vi har flere ældre, færre midler og store rekrutteringsproblemer. Det nære sundhedsvæsen presser min økonomi, og så må man bruge teknologierne der, hvor det giver mening,” siger hun og refererer til, at skærmbesøg giver mere effektive og dermed kortere besøg.

Trygge og tilfredse borgere

I Viborg Kommune har man arbejdet med skærmbesøg siden 2014, og kommunens erfaringer er beskrevet i rapporten ”Skærmopkald i hjemme- og sygeplejen”, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, udgav sidste år.

I rapporten fremhæver medarbejderne bl.a., at skærmopkald kan imødekomme borgerens specifikke behov på nye måder og give en oplevelse af ro og nærvær i samtalen med borgeren.

Og borgerne er tilfredse, fortæller Vibeke Eriksen.

”De giver udtryk for, at de får lige så god kvalitet ved skærmbesøgene og større selvstændighed i livet. De siger, at de har større kontakt via skærmen, og at det er rart, at der kun bliver fokuseret på dem.

Tidsmæssigt er skærmbesøgene også mere præcise, der er færre forsinkelser. Det giver borgerne mere frihed,” siger Vibeke Eriksen og tilføjer: ”De finder også skærmbesøgene mere diskrete, når der ikke holder en bil fra hjemmeplejen i indkørslen, og de kan have privatlivet for sig selv.”

I Viborg Kommune får ca. 9 pct. af borgerne, der er tilknyttet hjemme- eller hjemmesygeplejen, i dag skærmbesøg som supplement til andre ydelser. Og målet er at komme op på 20 pct. næste år.

Anderledes kontinuitet

I København, som søsatte et pilotprojekt med skærmbesøg ultimo 2014, er erfaringerne så gode, at det har været et fast tilbud i hele kommunen siden primo 2018. Områdechef for ældreplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, siger:

”Skærmbesøg er kommet for at blive, primært fordi alle borgere uden undtagelse er glade for tilbuddet. De er trygge og oplever ofte en anderledes kontinuitet ved skærmbesøgene. Det er ofte de samme ansatte, der sidder bag skærmen. Det er sværere at opnå i de fysiske besøg, hvor der ofte kommer forskellige medarbejdere,” siger han.

I øjeblikket modtager omkring 3 pct. af de borgere, der er tilknyttet hjemme- og hjemmesygeplejen i Københavns Kommune, skærmbesøg, flertallet som supplement til fysiske besøg. Ambitionen er flere, men lidt har også ret, mener Søren Juul:

”Antallet varierer konstant. Nogle borgere falder fra, fordi de kun har brug for skærmbesøg i en overgangsperiode, f.eks. efter en indlæggelse, hvor vi først kommer fysisk i hjemmet, går over til skærmbesøg og slutter af, når de er helt selvhjulpne igen. Det ligger så fint i tråd med den rehabiliterende tankegang,” siger han.

Økonomi og uforudsete gevinster

Der findes indtil videre ikke økonomiske beregninger, der viser, at skærmbesøg er en god forretning målt i kroner og øre. Men Viborg Kommune har planer om at lave en business-case (en beregning, der ser på omkostninger, risici, forventet udbytte og besparelser på et projekt, red.) i den nærmeste fremtid.

Og fra de kommuner, Sygeplejersken har talt med, forlyder det, at skærmbesøg kan spare alt fra en indlæggelse til sparet køretid. Derudover resulterer de ofte i kortere og mere effektive besøg, hvilket sikrer bedre udnyttelse af de sparsomme ressourcer. Københavns Kommune har bl.a. opgørelser, der viser, at medarbejdere, der assisterer borgere ved et bad, sparer ca. 30 min., når besøget foregår over en skærm frem for fysisk besøg.

Flere kommuner fortæller også, at de begyndte med basisydelser som medicindosering og blodsukkermålinger, men at der undervejs er opstået flere uforudsete gevinster og potentialer.

I Holbæk fortæller projektleder for velfærdsteknologi, Helle Heinemann, f.eks. en historie om, hvordan en assistent, der normalt ville have bedt en sygeplejerske om at køre forbi en borger for at tilse et sår, i stedet kalder sygeplejersken over video, så sygeplejersken kan se såret.

”Efterfølgende sagde assistenten, at hun aldrig havde lært så meget om sår i de 15 år, hun havde været assistent, som hun lærte på de fem minutter den dag,” fortæller Helle Heinemann og fortsætter:

”Det er en værdi, der er svær at sætte kroner og øre på, men som vi skal have beskrevet nærmere. Og muligheden for tværfaglig sparring vil vi indtænke langt mere fremover.”

Kræver mere end et par skærme

Regeringen ser også et stort potentiale i skærmbesøg. I en pressemeddelelse på Finansministeriets hjemmeside kan man læse, at ”det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor.” Derfor skal en ny investeringsfond hjælpe med at udbrede digitale velfærdsteknologier og lokale forsøgsprojekter.

Men selv om de sygeplejersker og projektledere, som Sygeplejersken har talt med, stort set kun ser skærmbesøg som et positivt supplement til de fysiske besøg, viser erfaringerne også, at omstillingen til skærmbesøg handler om andet og mere end indkøb af et par skærme og en god netværksforbindelse.

I Holbæk har skærmbesøg været visionen i mere end fem år, men det har været en lang proces at finde frem til den rigtige tekniske løsning, så den kunne bruges af både borgere og medarbejdere, fortæller projektleder Helle Heinemann. Og andre kommuner bekræfter billedet. I Aabenraa har noget så basalt som netværksdækningen været en udfordring.

I dag er teknologien på plads i Holbæk. Sidste år satte kommunen gang i skærmbesøgene i den første af 13 hjemmeplejegrupper, som i øjeblikket foretager mellem 60-70 opkald om ugen fordelt på otte borgere.

Skeptiske sygeplejersker

Når først teknikken er på plads, følger en anden udfordring. Kulturforandringen, især blandt medarbejderne. For både blandt borgerne, de pårørende og sygeplejerskerne har der været skepsis over for skærmbesøgene.

”Da projektet blev sat i gang i Holbæk, sad halvdelen af medarbejderne med armene over kors og sagde, det skal jeg ikke, og det skal mine borgere ikke,” fortæller Helle Heinemann:

”I dag synes alle, at det er noget, der giver værdi.”

Det genkender leder af hjemmepleje og hverdagsrehabilitering i Viborg Kommune, Vibeke Eriksen:

”Den allerstørste udfordring har været kulturen og den faglige tilgang til opgaven. Medarbejderne har skullet lære at se, at kvaliteten er lige så god på skærm, som når de er ude hos borgeren. Og de har skullet slippe tanken om, at det er nødvendigt at skulle ”ud og mærke” Fru Hansen og scanne hjemmet,” siger hun.

Den erfaring har områdechef i Vanløse-Brønshøj-Husum, Søren Juul, også gjort sig, hvilket har medført følgende erkendelse:

”Ikke alle sygeplejersker egner sig til det her arbejde. Arbejdet foran skærmen kræver specielle kompetencer i forhold til de fysiske besøg bl.a. på formidlingsområdet, da skærmbesøg er meget intense. Og der vil altid være brug for begge dele,” siger han.

En af de sygeplejersker, der har været med i Viborg Kommune fra begyndelsen, er Camilla Madsen. Også hun var skeptisk til at begynde med:

”Dengang tænkte jeg, hvordan jeg skulle gribe det an uden at bruge syn og lugt, men nu har jeg fundet en spørgeteknik, der kompenserer for det,” fortæller hun.

I dag er hun begejstret:

”Jeg synes ikke, at der er nogen ulemper. Tværtimod. Vi kan nå flere borgere end før. Den sparede køretid kan jeg bruge på ekstra skærmopkald eller andre ydelser. Og en anden stor gevinst er, at det er en rigtig god måde at komme indenfor i hjemmet hos nogle af de – især psykisk syge – borgere, som ikke vil have, at vi kommer på hjemmebesøg,” siger Camilla Madsen og kalder ligefrem skærmbesøgene for en ”total win-win”.

Artiklen bygger på interview med sygeplejersker og projektledere i Viborg, Langeland, Holbæk, Aabenraa, Guldborgsund, København, Middelfart, Odense og Gladsaxe.