"Så er det Linda-tid"

”Hej Inger, så er vi her,” lyder det imødekommende fra sygeplejerske Linda Wennecke.

Hun har sat sig godt til rette på den blå kontorstol foran skrivebordet, der huser hendes vigtigste arbejdsredskaber: to pc-skærme, et tastatur, mobiltelefonen, en mus og en lille tablet.

Hvad den 88-årige Inger Slåen svarer, kan kun Linda Wennecke høre gennem sit headset. Men at dømme efter videobilledet, som toner frem på pc-skærmen til højre på skrivebordet, er Inger Slåen ved godt mod og parat til det planlagte skærmbesøg, der finder sted kl. 10 en råkold onsdag i marts.

Inger Slåen holder en hvid pilledåse op foran kameraet på sin tablet, så Linda Wennecke, der befinder sig ca. 5 km væk i sygeplejens skærmrum i Område Husum-Brønshøj-Vanløse, kan se præparatnavnet.
”Bare tag det stille og roligt,” opfordrer sygeplejersken, mens hun lader sit blik falde ned på tabletten foran sig. Her kan hun bl.a. tilgå borgernes medicinlister og journaler og se, hvilke og hvor mange piller Inger Slåen skal putte ned i de forskellige rum i doseringsæsken.

Et for et tager Inger Slåen præparaterne frem foran kameraet og doserer selv medicinen, mens Linda Wennecke følger med på skærmen, spørger ind til dagens gøremål og løbende bekræfter den ældre dame i, at hun har helt styr på det:

”Ja dem skal du have en af morgen og en aften. Du holder lige øje med, om der er nok til næste gang, ikke?” siger Linda Wennecke.

Savner ikke fysiske møder

Da Linda Wennecke for første gang hørte, at Københavns Kommune ville indføre skærmbesøg i ældreplejen, arbejdede hun som sårsygeplejerske. Hun var langtfra selvskrevet til at blive frontløber for projektet i sygeplejen, fortæller hun og husker tilbage på sin umiddelbare reaktion:

”Skærmbesøg – det kan vi da ikke byde borgerne! Vi kan ikke erstatte de fysiske besøg. Det er  bare endnu en spareøvelse.”

Men her fire år efter tilbringer hun med glæde næsten al sin arbejdstid foran skærmene uden megen kontakt med andre kolleger. Måden, hun kommunikerer og arbejder på, er selvlært gennem årene. I øjeblikket er hun dog i gang med at nedfælde sine erfaringer og tips og tricks, så hun kan oplære endnu flere kolleger i at arbejde foran skærmen.

”Jeg savner ikke de fysiske møder. Skærmbesøgene er så intense og fokuserede. Jeg lytter og ser og bruger mine sanser. Jeg lærer hurtigt borgerne godt at kende og kan fornemme, hvis der er noget, der er forandret,” siger hun.

Linda Wenneckes skepsis er stille og roligt blevet afløst af begejstring i takt med, at hun har fået skærmbesøg indarbejdet som endnu en metode til at udføre sygepleje i borgernes eget hjem.

”Nogle borgere har behov for, at sygeplejersken kommer hjem og hjælper dem med at dosere medicin eller mestre deres diabetes. Men andre kan efter grundig visitering og oplæring ”nøjes” med støtte og vejledning gennem et skærmbesøg. Og de er vilde med det,” siger Linda Wennecke og tilføjer:

”Nogle udbryder ligefrem ”Så er det Linda-tid.” De er begejstrede for at slippe for besøg i hjemmet og i stedet blive ringet op på et fast tidspunkt, så de kan komme videre med deres mange gøremål” (se også boksen ”Borgerne om fordele ved skærmbesøg”).

Skeptiske pårørende

Linda Wennecke har talrige eksempler på borgere, der er blevet mere selvstændige, efter den fysiske sygepleje er blevet suppleret med eller helt erstattet af skærmbesøg, f.eks. en ældre mand med diabetes, der tidligere aldrig havde taget ansvar for egen medicin, men som nu selv måler blodsukker og tager insulin, mens Linda Wennecke assisterer ham over skærmen flere gange om dagen.

”Det havde sygeplejersken, der kom på besøg, jo helt styr på. De fysiske besøg kan nogle gange føre til ansvarsfralæggelse,” siger hun.

Netop borgere med diabetes og behov for hjælp til medicindosering udgør en stor del af de omkring 35 borgere, som p.t. modtager sundhedslovsydelser over skærmen i Område Husum-Brønshøj-Vanløse. Hertil kommer omkring 60 borgere, som får skærmbesøg i forbindelse med ydelser bevilliget gennem serviceloven (se også infografikken side 32).

Men det har taget tid, synlig opbakning fra ledelsen, vedholdenhed og gode tekniske samarbejdspartnere at nå så langt.

”Mange pårørende deler den skepsis, jeg selv havde til at begynde med. Og det kan tage tid at få dem med. Teknikken kan også drille nogle gange, mest forbindelsen. Systemet er så enkelt, at borgerne hurtigt lærer at bruge det. Men forbindelsen skal være sikker, ellers mister borgerne hurtigt tilliden til metoden.” 

Tillid til Linda Wennecke har Inger Slåen stadig efter at være tilknyttet skærmbesøg i et års tid. Det kniber dog stadig med tilliden til hendes egne evner udi at dosere.

”Så længe præparater skifter navn hele tiden, vil der være borgere, der er utrygge og har behov for hjælp til at dispensere enten ved fysisk besøg eller som i Ingers tilfælde ved skærmbesøg,” siger Linda Wennecke, efter hun har afsluttet dagens samtale med den 88-årige kvinde med et ”Kan du have det godt, vi ses om 14 dage.”