Alternativet var en opsigelse

Personalemangel er ikke en utilsigtet hændelse, selvom det resulterer i, at en patient ikke får sin medicin eller taget vigtige blodprøver til tiden.

Den besked fik Vicki Gudmandsen, der er sygeplejerske på hjerteintensiv på Rigshospitalet, i januar, da en læge i samråd med den øvrige ledelse afviste den UTH, som hun havde skrevet.

UTH’en var Vicki Gudmandsens sidste forsøg på at få ledelsen i tale om den nærmest kroniske personalemangel, som ofte har resulteret i, at hun og kollegerne har stået i situationer, hvor de har frygtet for egen autorisation og patienternes sikkerhed.

Afvisningen blev som beskrevet i Sygeplejersken nr. 4/2019 startskuddet på et forløb, hvor Vicki Gudmandsen først var ved at miste tilliden til hele sundhedssystemet, men som også førte til, at sygeplejersken gik til medierne.

”Ellers kunne jeg ikke se mig selv fortsætte som sygeplejerske inden for det offentlige system. Det skulle ud,” siger Vicki Gudmandsen.

Satte dagsorden

I første omgang håbede sygeplejersken, at historien om afviste UTH’er på Rigshospitalet kunne nå medierne uden hendes medvirken. Akkurat som mange andre sygeplejersker frygtede hun nemlig, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser, hvis hun ytrede sig.

Efter flere opfordringer fra kollegerne og fra en journalist på TV2 valgte hun dog at stå frem, vel vidende at hendes fællestillidsrepræsentant og Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden også støttede hende.

Sygeplejerskens beslutning førte til flere indslag på TV2 News og TV2 Nyhederne. Og det kom frem, at 56 UTH’er var blevet uretmæssigt afvist på Rigshospitalet alene i 2018. Indslagene førte til, at sundhedsministeren blev konfronteret, og Styrelsen for

Patientsikkerhed meddelte, at der skulle følges op på UTH-systemet på nationalt plan.

Her nogle måneder efter udmeldingen lader konklusionen på den landsdækkende opfølgning stadig vente på sig. Men det har ingen betydning for, at Vicki Gudmandsen modtager Kirsten Stallknecht Prisen 2019 for sit mod til at stå frem.

Prisen er ikke bare hendes, men også kollegernes, pointerede Vicki Gudmandsen flere gange ved prisoverrækkelsen i Dansk Sygeplejeråd.

”Jeg troede ikke, at min lille stemme kunne føre til alt det her. Prisen er et skulderklap og en kæmpe anerkendelse af alt det, jeg har været igennem, siden jeg stod frem. Det har været noget af en rutsjebanetur, som jeg kun har kunnet klare, fordi min kæreste og mine kolleger hele tiden har været på min side,” siger hun.

Ikke færdig med at ytre sig

Ifølge Vicki Gudmandsen har klinikledelsen ikke helt accepteret hendes optræden i medierne endnu:

”Sagen burde handle om patientsikkerhed og vores arbejdsvilkår. Jeg tænker, at ledelsen ønsker det samme som os medarbejdere, men internt er sagen lidt kommet til at handle om ”dem og os” i stedet for patientsikkerheden. Og det er hårdt,” siger hun, men henviser igen til den store opbakning, hun mærker blandt sine kolleger.

”De har hele tiden taget mig i forsvar, og jeg har fået masser af krammere og trøstende ord. Jeg har flere gange været på nippet til at give op, men jeg er vild med mit speciale, patienterne og kollegerne og kunne ikke tænke mig at arbejde et andet sted. Jeg er sindssygt stolt af os alle,” siger hun og fremhæver bl.a. den kulturændring, der er sket i forhold til UTH’er på afdelingen.

”Før var der mange UTH’er, der ikke blev indberettet. Der var hverken tid til eller kultur for det. Nu indberetter vi alle mere end nogensinde før,” siger hun.

Derudover har sagen også ført til en nedjustering af antallet af sengepladser, så de stemmer bedre overens med bemandingen. Men der er stadig meget at kæmpe for. Derfor har Vicki Gudmandsen i kraft af sin titel som arbejdsmiljørepræsentant nu plads i både det lokale MED-udvalg og Center MED-udvalg, ligesom hun er nyvalgt suppleant i det centrale Virksomhedsmedarbejderudvalg, også kaldet VMU:

”Jeg er ikke færdig med at forsøge at påvirke systemet endnu – hverken inde- eller udefra.”

Se liste over tidligere modtagere af Kirsten Stallknecht Prisen

Læs også, hvad det to år senere har betydet for Vicki Gudmandsen at modtage prisen : ”En lille bjæffende terrier kan godt gøre en forskel”