Sygeplejersken
"Alle ville have fået det påbud"
Tillidsrepræsentanter er taknemmelige for tilsynsbesøgene fra Styrelsen for Patientsikkerhed: “For så bliver der hevet ting frem i lyset, som flere af os i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på.”
Sygeplejersken 2020 nr. 2, s. 22-24
Af:
Nana Toft, journalist
Hundredvis af overarbejdstimer. Et fravær af klare instrukser fra en ledelse, der ikke har sygefagligt kendskab. Et forældet journalsystem og en følelse af at stå meget alene med ansvaret for et stigende antal indsatte, der tilmed bliver dårligere og dårligere.
- 17 besøg.
- 11 offentliggjorte tilsynsrapporter.
- 7 alvorlige påbud.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 besøgt 17 fængsler og arresthuse, hvor de har ført et sundhedsfagligt tilsyn*. Formålet er at forhindre fejl og udbrede den viden, der kan forebygge.
Indtil nu er 11 tilsynsrapporter offentliggjort. I syv af dem har et fængsel eller et arresthus fået et påbud, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der enten har været “større” eller “kritiske” problemer af betydning for patientsikkerheden.
Der har generelt været problemer med medicinhåndtering, journalføring, udfordringer ved overflytninger samt fravær af klare instrukser fra ledelsen til sundhedspersonalet på de steder, som har fået påbud af styrelsen.
Der er rapporter fra tilsyn, der endnu ikke er offentliggjort. Der kan derfor potentielt være flere påbud på vej.
Ifølge overlæge og enhedschef, Charlotte Hjort, fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det et “stort antal alvorlige påbud”. Landets fængsler og arresthuse er således blandt de steder i landet med de største udfordringer for patientsikkerheden.
Styrelsen for Patientsikkerhed fortsætter med deres tilsyn i 2020.
- Styrelsen for Patientsikkerhed måler på 24 målepunkter ved hvert tilsynsbesøg. Blandt målepunkterne er der blandt andet fokus på medicinhåndtering og opbevaring, journalføring, akutberedskab og instrukser.
Kilde: Overlæge og enhedschef Charlotte Hjort, oversygeplejerske og medlem af tilsynsgruppen Susanne Bendix Holst samt Styrelsen for Patientsikkerhed
Det er arbejdsvirkeligheden for en lang række af de danske fængselssygeplejersker, der i efteråret 2019 har fået hug for at være med til at bringe patientsikkerheden for de indsatte i fare.
Da Jyderup Fængsel i sommeren 2019 fik et alvorligt påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, var det startskuddet til en lang række af påbud til de danske fængsler og arresthuse i 2019. Ved årsskiftet har Styrelsen for Patientsikkerhed været på 17 besøg. 11 tilsynsrapporter er nu offentliggjort, og i syv tilfælde har det udløst et påbud, fordi fængslet eller arresthuset havde “kritiske” eller “større” problemer af betydning for patientsikkerheden.
Et parallelt sundhedssystem
Da Sygeplejersken efterfølgende taler med samtlige tillidsrepræsentanter for fængselssygeplejerskerne i Danmark, underkender ingen styrelsens konklusioner. Alle tegner dog samtidigt et billede af et parallelt sundhedssystem med selvopfundne procedurer og voldsomt pressede arbejdsforhold.
Som tillidsrepræsentant for fængselssygeplejerskerne i Region Syd og fængselssygeplejerske i Renbæk Fængsel, Heidi Ravn, konkluderer:
“Alle ville have fået det påbud, Jyderup fik, hvis tilsynet var startet et andet sted.”
Tillidsrepræsentanter: Vi har været usynlige
Alle understreger, at de hilser tilsynsbesøgene velkomne. Faktisk udtrykker flere, at de er taknemmelige, fordi de i årevis har været “usynlige”.
“Når tilsynet kommer her, bliver der jo hevet ting frem i lyset, især omkring vores arbejdsforhold, som flere af os i årevis har forsøgt at gøre opmærksom på,” forklarer Alice Bogø, tillidsrepræsentant i Region Sjælland og fængselssygeplejerske i Herstedvester.
“Men fængselsvæsenet er stort og tungt og har en kultur, hvor det er svært at få ledelsen i tale,” forklarer hun.
Som flere af de andre tillidsrepræsentanter fremhæver hun et journalsystem, som hun karakteriserer som “oldnordisk”.
“Fængselssygeplejersker journalfører flere steder, som man gjorde for 50 år siden. I hånden. Alt er på papir. Her er altså stor risiko for, at der er informationer, der går tabt,” forklarer Alice Bogø, der bliver bakket op af Heidi Ravn, der fortæller, at hun bruger “oceaner af tid” foran scanneren. Tid der går fra opsøgende arbejde.
“Når du sidder og drikker kaffe med de indsatte, får du et væld af informationer: Er der nogen, der er blevet meget tynde og kun ryger cigaretter? Har de selvmordstanker? Den kaffe har jeg ikke haft tid til længe,” siger Heidi Ravn.
Her er de spørgsmål, vi ikke fik svar på:
- Fængselssygeplejersker taler om et fravær af klare instrukser, ulovlige medicinskabe, hundredvis af overarbejdstimer og ledelse, der ikke forstår sig på sundhedsfagligt arbejde. Hvad er jeres kommentar til det?
- Det er Kriminalforsorgens ansvar at sikre, at de fornødne rammer og ressourcer er til stede, så sygeplejen kan leve op til et højt fagligt niveau. Er det rimeligt, at de ansatte i forbindelse med påbuddene modtager kritik af deres arbejde?
- Hvad vil I gøre for at sikre, at sundhedspersonalet fremadrettet vil være i stand til at leve op til de faglige krav, der bliver stillet?
- Hvad vil I gøre for at forebygge, at fængsler og arresthuse ikke bare får en ny række af påbud næste år? Eller næste år igen?
I en mail til Sygeplejersken skriver Tina Engelbrecht Ising, chef for Koncern Resocialisering i Direktoratet for Kriminalforsorgen:
“Overordnet er sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen udfordret, fordi det mange steder er vanskeligt at få tilstrækkelig bistand fra læger og sygeplejersker, og fordi reglerne for opbevaring og håndtering af medicin giver særlige udfordringer i fængsler og arrester. Men vi vil naturligvis gerne være sikre på, at alle vores fængsler og arrester lever op til gældende regler og praksis på området. Derfor er vi i tæt dialog med vores områder for at sikre, at institutionernes sundhedsbetjening generelt lever op til gældende regler på området.”
Brandslukning
300 overarbejdstimer. Det var virkeligheden for tillidsrepræsentant for Region Midt og Nordjylland, Betina Gade, i sommeren 2019. I dag har hun barberet det ned til 150 overarbejdstimer. Heidi Ravn har nogenlunde det samme. Alice Bogø omkring de 200.
Emil Christiansen, tillidsrepræsentant for Københavns Fængsler og fængselssygeplejerske i Vestre Fængsel, er den eneste, der ikke har hundredvis af overarbejdstimer. Men også han oplever, at han “slukker brande”.
“Vi er gået fra 24 sygeplejersker til 17 på de 17 år, jeg har været ansat. Der er ingen tid til forebyggende arbejde. Vi er blandt andet blevet nødt til at skære sundhedssamtalerne væk, fordi isolationssamtalerne har fået så meget fokus,” fortæller Emil Christiansen.
I Herstedvester er billedet det samme: Her er de gået fra ni til fire fængselssygeplejersker på seks år. Vel at mærke til det samme antal indsatte.
“Det billede er helt generelt for fængsler og arresthuse i store dele af Danmark,” understreger Alice Bogø.
Styrelse: Det er ledelsens ansvar
I Styrelsen for Patientsikkerhed pointerer overlæge og enhedschef Charlotte Hjort, at enhver sundhedsperson har et selvstændigt ansvar, men de påbud, der er udstedt, er et ledelsesmæssigt ansvar.
“Det er Kriminalforsorgen, der er ansvarlig for de påbud, der er kommet. Det er dem, der skal sikre, at arbejdet er organiseret og tilrettelagt på en måde, så personalet kan håndtere de opgaver, de får udstukket,” understreger Charlotte Hjort.
Susanne Holst Bendix, oversygeplejerske og medlem af tilsynsgruppen for Styrelsen for Patientsikkerhed, supplerer med at sige, at selvom tilsynet ikke måler på kvaliteten af den sygeplejefaglige indsats, er det ikke hendes opfattelse, at sygeplejen halter.
“Nej. Det er der intet belæg for. Dét der tværtimod er belæg for er, at der flere steder har været et fravær af instrukser. Det er et stort fund i vores tilsyn. Når man ikke har instrukser, har man ikke en tydelig ramme at navigere i,” forklarer Susanne Holst Bendix.
DF: “Der er noget helt galt”
Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er foruroliget over antallet af påbud og de arbejdsforhold, der bliver beskrevet af tillidsrepræsentanterne for fængselssygeplejerskerne.
“Der er noget helt galt, hvis det står til, som de fortæller. Det er urimeligt, at et fængselsvæsen efterlader ansatte med så urimelige arbejdsvilkår. Kriminalforsorgen, eller rettere Justitsministeren, bør skride ind og sikre, at rammerne for sygeplejen er i orden,” siger Liselott Blixt.
Fra Kriminalforsorgen lyder det i en mail, “at de tager kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed alvorligt,” men at de derudover ikke har mulighed for et interview.
