Jette savner et fagligt løft

Den 1. maj 2020 har fængselssygeplejerske Jette Lundegaard 10-års jubilæum i fængselsvæsenet. Hun elsker sit arbejde med de indsatte i Ringe Fængsel, som hun kalder “mine banditter”. Men indimellem har tanken da strejfet hende, om hun skulle kaste håndklædet i ringen.

Blandt andet i sommer da hun i tre uger var alene på posten med ansvaret for over 300 indsatte, fordi hun udover at være fængselssygeplejerske i Ringe Fængsel ligeledes har timer i Søbysøgård Fængsel.

“Usædvanlig situation,” understreger hun. Men ikke så usædvanlig, at det ikke kunne ske igen. For ligesom alle andre kolleger har også Jette Lundegaard løbet stærkt. I lang tid.

“Hvad hvis jeg en dag begår en fejl? En fejl, der får betydning for min autorisation?” spørger Jette Lundegaard, der derfor håber, at Kriminalforsorgen lægger en langsigtet plan, så tingene ikke blot ruller tilbage, den dag tilsynene ikke længere fungerer som indpisker.

“Det her må bare ikke løbe ud i sandet,” siger Jette Lundegaard.

Et talerør ind i den øverste direktion

Hun synes, Kriminalforsorgen har sovet i timen. Der har været tilsyn i alle dele af sundhedsvæsenet de sidste tre år, hvorfor har de ikke set det komme, lagt en slagplan og klædt os på, som Jette Lundegaard spørger.

Hun påskønner derfor, at Kriminalforsorgen har meldt ud, at planen er at ansætte en oversygeplejerske i område Syddanmark. (Læs faktaboks, red.) Det ser hun frem til med længsel.

“Jeg har længe savnet muligheden for at ringe og sparre med en fra ledelsen, der har sundhedsfagligt kendskab,” forklarer Jette Lundegaard. Hun håber, at de regionale oversygeplejersker vil blive det talerør ind i de øverste ledelseslag, som hun altid har manglet:

“De løser ikke alle udfordringer. Men det er en start.”

Vi skal være dygtigere

Hun peger på nødvendigheden af et fagligt løft til landets fængselssygeplejersker og håber især på, at der fra Kriminalforsorgens side bliver kigget på mulighederne for en formaliseret efteruddannelse for fængselssygeplejersker.

“De her påbud viser – også – at vi har brug for et fagligt løft. Vi skal være dygtigere. Vi kan jo ikke tale større patientsikkerhed uden, at vi også taler om at højne vores arbejdskvalitet.”

Jette Lundegaard tilføjer, at hun sætter stor pris på sit samarbejde med både psykiater og fængselslæge, som hun har arbejdet sammen med i 10 år.

“Men jeg tror, jeg er heldig. Ikke alle har det parløb, vi har, hvor vi gør hinanden fagligt skarpe,” siger Jette Lundegaard, der fortsat pointerer, at hun alt for ofte står efterladt med alt for mange beslutninger, der kræver, at hun konstant skal stole 100 procent på sine egne vurderinger.

“Hvis du som ene sygeplejerske har ansvar for 100 indsatte, hvilket vi er flere, der har stået i, så kræver det et sindssygt stærkt overblik. Her kunne jeg godt bruge endnu flere redskaber. Men det kræver muligheder og ikke mindst forståelse for, at det er nødvendigt,” siger Jette Lundegaard.

Verdens bedste kolleger

Styrelsen for Patientsikkerhed har endnu ikke været i Ringe eller Søbysøgård Fængsel. Men Jette Lundegaard regner med, at der ikke går længe, før de kommer. Fordi de ikke har været med i første runde af besøg, regner hun med, at de går fri af et påbud.

“Vi ville have fået et, hvis de var kommet tidligere. Nu tror jeg faktisk ikke, det sker. Vi har jo nået at rette ind efter hvert eneste besøg, som Styrelsen for Patientsikkerhed har haft,” siger Jette Lundegaard, der alligevel gerne så, at Kriminalforsorgen “spolede tilbage” og startede forfra.

“Jeg ønsker mig en fælles drejebog, der sikrer ensartethed. For selv om vi videndeler på tværs af fængsler og arresthuse, er det fortsat sådan, at mange finder deres egne systemer for at leve op til de nye krav,” siger Jette Lundegaard, der igen understreger, at hun kan være nervøs for fremtiden.

“Der er en dag efter tilsynet. Og hvad sker der så? Vi må holde fast i niveauet. Hvis ikke, kan det være, jeg overvejer, om det er værd at blive her. Jeg har verdens bedste job og verdens bedste kolleger, men det er i den grad også et job, der kræver en ildsjæl,” siger Jette Lundegaard.