Sygeplejersken
Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip: "Nu skal du ikke sende flere patienter herop, for så dør de sgu i afdelingen"
I TV 2-dokumentaren ’Opråb fra sygehusvæsenet’ står sygeplejersker og læger fra hele landet frem og fortæller om, hvordan det går ud over patienterne, når de er for få på arbejde i forhold til antallet af opgaver og patienter.
Sygeplejersken 2021 nr. 13, s. 38-39
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Sygeplejersken har igen forsøgt at få et interview med Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) – men forgæves.
Vi ville gerne have haft ham til at forholde sig til den massive mangel på sygeplejersker og de konsekvenser, det har for såvel personale som patienter.
Bl.a. dokumenteret i seneste nummer af Sygeplejersken og i TV2-dokumentaren ’Opråb fra sygehuset’.
Vi ville gerne have spurgt Magnus Heunicke som den øverst ansvarlige for vores sundhedsvæsen, om han er klar over, hvordan det står til, og hvad han har tænkt sig at gøre for at sikre sundhedspersonalet ordentlige arbejdsvilkår og patienterne en ordentlig og tryg behandling. Nu og på sigt.
Vi bad også om et interview i september, hvor vi fik et klart nej. Denne gang har vi ikke fået svar på vores forespørgsel til ministeriets kommunikationschef trods adskillige forsøg.
Bip. Bip. Bip. Bip. Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip.”
Sådan slutter andet afsnit af TV 2’s dokumentar ’Opråb fra sygehuset’.
Med lyden af et hjerte, der ikke længere slår.
Om det er en enkelt patient eller det samlede sygehusvæsen, der har fået hjertestop, er op til den enkelte seer at vurdere.
Det, der ikke er til diskussion, er, at dokumentaren udstiller det, som læger og sygeplejersker i årevis har forsøgt at råbe både sygehusledelser og de ansvarlige politikere op om.
At der mange steder er for travlt – og at det går ud over patienterne og arbejdsmiljøet.
Det har de gjort i artikler og debatindlæg, på de sociale medier, i UTH-systemet og i bekymringsskrivelser. Hidtil har effekten ikke været tilstrækkelig.
Journalisterne bag ’Opråb fra sygehuset’ har været i kontakt med 45 sygeplejersker og læger. Alle fortæller de om travlhed og personalemangel, der fører til fejl og går ud over patientsikkerheden. Fejl, der i nogle tilfælde har kostet patienterne livet.
”Jeg havde en vagt i sommer, hvor jeg mødte ind. Mig alene sygeplejerske til 16 patienter. Så får jeg sagt til forvagten, at nu skal du ikke sende flere patienter herop, for så dør de sgu i afdelingen. Vi har ikke tid.”
Sådan lyder det fra en anonym sygeplejerske fra Region Hovedstaden.
Hun er en af de mange anonyme læge- og sygeplejerskestemmer, der løbende er klippet ind i udsendelsen, og som danner baggrundstæppe for, at der ikke er tale om enkeltstående oplevelser.
Men der er også flere sygeplejersker og læger, der har valgt at stå frem med navn.
Det er bl.a. Katrine Vilien fra Gentofte Hospital, en erfaren sygeplejerske med 25 år på bagen, der beretter om, hvordan hun glemmer at give en patient hans kemobehandling.
Theis Smedegaard, tidligere ansat på Rigshospitalet, der kommer til at give en patient en alt for høj medicindosis.
Og Sara Luplau har svært ved at holde tårerne tilbage, når hun skal fortælle om, hvordan det er at arbejde på en afdeling, hvor personalet ikke har de rette kompetencer, og hvor patienter ikke får deres medicin til tiden eller mad.
Alt sammen fordi der ikke er personale nok på arbejde til at løse opgaverne.
Det koster liv
I nogle tilfælde sker det, at travlhed og personalemangel ligefrem koster patienterne livet.
Det siger ni pct. af sygeplejerskerne og ni pct. af de yngre læger.
Blandt overlægerne er det seks pct., der har oplevet, at en patient er afgået ved døden pga. travlhed.
En af dem er Egon Godthaab Hansen, som er overlæge på Afdeling for Bedøvelse-, Operation- og Intensiv Behandling på Herlev Hospital.
På hans afdeling mangler der ofte personale til at bemande alle operationsstuerne. Det betyder, at nogle patienter må vente så længe, at deres tilstand forværres.
Han fortæller bl.a. om en ung kvinde, der må vente så lang tid i en travl vagt, at hendes blindtarm springer i ventetiden, og om en kvinde i 70’erne med mistanke for blødning i spiserøret, som pga. manglende ressourcer venter så længe, at hun til sidst får hjertestop og dør.
Også intensivsygeplejerske ”Malene” har oplevet, at personalemangel kan være fatal.
”Jeg har ikke kunnet udføre mit arbejde pga. en dårlig normering,” siger hun.
”Det kostede i mine øjne et liv,” siger hun.
Eksperter bakker op
En af landets førende sundhedsøkonomer Jes Søegaard siger, at det stigende antal udmeldinger fra sygeplejersker og læger har en berettiget pointe.
Presset på sygehusvæsenet og dermed personalet er blevet større.
Fra 2009 til 2018 er der kommet 31 pct. flere patienter. I samme periode er andelen af personale kun steget med 2 pct.
Jes Søegaard forudser, at det voksende antal ældre de kommende år vil øge presset på sundhedsvæsenet.
”Det betyder, at behandlingspresset vil blive endnu værre de kommende år.”
Det voksende pres på sygehuspersonalet skaber ifølge sundhedsøkonom Jes Søegaard en negativ spiral.
”Belastningen af sygehuspersonalet bliver større og større.”
”Det er, hvor arbejdspresset bliver så hårdt, at personalet igen og igen må yde en mindre pleje, end de ved, at de burde kunne give, eller en ringere behandling. Det giver klinisk udbrændthed.”
Både Jes Søegaard samt læger og sygeplejersker og en lang række eksperter siger i dokumentaren, at pilen peger på politikerne, når der skal findes en løsning.
For ligesom patienternes tilstand forværres, mens de må vente på en sygeplejerske eller en læge, forværres sygeplejerskernes og lægernes arbejdsmiljø, mens de venter på, at politikerne tager ansvar for at prioritere, hvilke opgaver personalet skal løse.
De to afsnit af TV 2-dokumentaren ’Opråb fra sygehuset’ kan ses på TV 2 Play.
- 46 pct. af sygeplejerskerne
- 54 pct. af overlægerne og
- 46 pct. af de yngre læger
Kilde: Undersøgelser lavet af fagforeninger for yngre læger, overlæger og sygeplejersker.
Læs også
Odense Universitetshospital: Vi spiller hinanden gode
Professor: Har politikerne egentlig styr på krisen?