Sygeplejersken
Odense Universitetshospital: Vi spiller hinanden gode
Sygeplejerskemangel. På Hæmatologisk Afdeling X på OUH er man begyndt at rekruttere andre faggrupper, som indgår i den daglige patientpleje. Selvom de gør en positiv forskel for patienterne, er det dog ifølge afdelingssygeplejerske Camilla Ulrich Hess vigtigt at holde sig for øje, at sygeplejerskerne ikke kan erstattes.
Sygeplejersken 2021 nr. 13, s. 40-41
Af:
Helle Lindberg, journalist
Afdelingssygeplejerske Camilla Ulrich Hess når dårligt nok at sætte sig ned, inden hendes telefoner begynder at ringe.
Hun bærer rundt på tre forskellige smartphones, der har hver deres arbejdsfunktion. Når de kimer på samme tid, må hun jonglere lidt for at kunne svare dem alle.
”Hæmatologisk, det er Camilla, jeg ringer tilbage om lidt. Okay, hej. Hæmatologisk, det er Camilla. Ja, hej, det var omkring vagtplanen jo…”
Netop vagtplanen har i lang tid været et puslespil på Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital.
Som på mange andre afdelinger på landets hospitaler har de svært ved at rekruttere. Der mangler i øjeblikket 12 sygeplejersker til afdelingen – men få ansøgere og hård konkurrence har tvunget ledelsen til at tænke ud af boksen.
Derfor har de på Hæmatologisk Afdeling X i stedet rekrutteret andre faggrupper, som indgår i den daglige pleje.
Det betyder, at de bl.a. har ansat en tandplejer, der tager sig af mundpleje, en klinisk diætist, der tager hånd om opgaven med at sikre patienterne den rette ernæring, og en ergoterapeut og en fysioterapeut, der i det daglige fokuserer på mobilisering og genoptræning.
”Det er egentlig noget, vi har ønsket os på afdelingen længe, og som nu er blevet gjort muligt af ren nød. Det er klart, at jeg helst vil have, at vi kunne få 12 sygeplejersker og de andre faggrupper, men det har gjort en positiv forskel for patienterne, at vi har fået dem med,” siger Camilla Ulrich Hess.
En ekstra bonus
Diskussionen om sygeplejerskemanglen og mulig rekruttering af andre faggrupper til at varetage nogle af sygeplejerskernes opgaver er højaktuel.
I Region Midt har regionsrådsformand Anders Kühnau (S) bl.a. meldt ud, at farmakonomer kan hjælpe med at dosere medicin, og fysioterapeuter kan stå for at lejre patienter.
På Hæmatologisk Afdeling X har de nye ansættelser haft den effekt, at der i det daglige er kommet mere fokus på enkeltområder i patientplejen.
Det fortæller både Camilla Hess Ulrich og Helle Marie Madsen, der er klinisk diætist og ét af de nye ansigter på afdelingen.
”Jeg kan bringe min faglighed i spil i den daglige patientpleje, fordi jeg fokuserer intensivt på maden. Jeg hjælper patienterne med måltiderne. Fordi jeg udelukkende ser på kost og ernæringsbehov, så betyder det f.eks., at jeg har bedre tid til at tale med patienterne om, hvad de plejer at spise, og hvad de har brug for,” siger hun.
Selvom der er mangel på sygeplejerskekollegaer, er Camilla Ulrich Hess glad for at have fået en klinisk diætist på afdelingen.
”På mange måder er det en ekstra bonus at have sådan en som Helle hos os. Hun ved mere om ernæring og er f.eks. i tæt kontakt med køkkenet og har derfor langt bedre overblik over, hvad vi kan tilbyde. Det er gavnligt for patienterne og dermed gavnligt for os,” siger Camilla Ulrich Hess.
Begge kvinder lægger dog vægt på, at en klinisk diætist og en sygeplejerske ikke er ombyttelige.
”Jeg kan ikke løse alle de opgaver, en sygeplejerske kan, men min faglighed kan spille sammen med deres på en måde, så det kommer patienterne til gode. Hvis patienterne fortæller mig, at de har smerter, som gør det svært for dem at spise, så kan jeg tage den information med tilbage til sygeplejerskerne, der så måske giver mere smertedækning,” siger hun.
Caption
Som fastansat ergoterapeut på afdelingen arbejder Louise Rosholm blandt andet med mobilisering og gangtræning af patienterne.
Attribution
Foto: Robert Wengler
Vi kan ikke erstattes
En anden, ny personaletilføjelse på afdelingen er Louise Rosholm.
Hun er ergoterapeut og arbejder bl.a. med mobilisering og rehabilitering af patienterne.
Hun er enig i, at rekruttering af andre faggrupper ikke skal ses som en 1:1 løsning på sygeplejerskemanglen, men som et supplement.
”Vi komplimenterer hinanden, og jeg synes, der er en stor værdi i, at vi er mange forskellige faggrupper rundt om patienterne, fordi vi er opmærksomme på nogle forskellige ting og kan bidrage med hver vores kernekompetencer,” siger Louise Rosholm. ”Når patienten skal bades, kan jeg f.eks. bidrage med en genoptræningsvinkel, hvor patienten klarer en del af arbejdet selv.”
”Man kan sige, at vi spiller hinanden gode,” tilføjer Camilla Ulrich Hess.
”Jeg ved ikke, om man konkret kan gøre det op i frigivet tid til andre opgaver hos sygeplejerskerne, men det gør helt sikkert noget positivt for patienterne.”
Camilla Ulrich Hess understreger dog også, at det i den overordnede diskussion om sygeplejerskemanglen i sundhedsvæsnet er helt afgørende at holde sygeplejerskernes kerneopgaver og særlige kompetencer for øje.
Andre faggrupper må ikke blive italesat som den endelige løsning på sygeplejerskemanglen.
”Det er en knivsæg. Der er helt sikkert nogle opgaver, de andre faggrupper er gode til, og der er opgaver, som sygeplejerskerne bruger tid på i dag, hvor jeg tænker, vi kunne bruge vores tid bedre. Men der er også mange områder, hvor vi ikke kan erstattes. På en afdeling som vores er der f.eks. mange opgaver, som varetages af specialuddannede sygeplejersker, og sådan er det jo også på andre afdelinger. Det er virkelig vigtigt at få med i ligningen,” siger Camilla Ulrich Hess.
Læs også
Professor: Har politikerne egentlig styr på krisen?