Sygeplejersken
Holdopstilling før lønkamp
Der er mange interesser på spil og indre modsætninger, når man ser på sammensætningen af lønstrukturkomitéen, siger arbejdsmarkedsforsker, Emmett Caraker. Her kan du læse hans vurdering af parternes roller.
Sygeplejersken 2021 nr. 13, s. 42-43
Af:
Andreas Rasmussen, journalist
Emmett Caraker er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaen Henning Jørgensen længe fokuseret på ligeløn og deltaget i den offentlige debat om emnet.
Den 17 personer store Lønstrukturkomité afholdt sit første møde mandag den 8. november, læs mere her
“FH har en meget bred sammensætning. Det er både traditionelle mandefag og kvindefag, både offentligt og privatansatte og alle uddannelsesniveauer. Det betyder, at FH har de indre modsætninger, der findes i hele fagbevægelsen. Det samme gælder for HK. Derfor kan begge organisationer blive låst fast på spørgsmålet, og ikke entydigt støtte ligelønnen.”
“Eksperternes rolle er at levere indspil til arbejdsmarkedets parter. De har ikke nogen bestemmende indflydelse. Økonomerne dominerer ekspertgruppen. De kan beregne løngabet, som vi ved fra aktuelle undersøgelser er på mellem 15-17 pct., men det er ikke dem, der kan bidrage til at forstå, hvorfor løngabet eksisterer. Det er påfaldende, at der ikke er udpeget arbejdsmarkedsforskere, der kender til de mekanismer og forhindringer, der er mod ligelønnen i overenskomstsystemet.”
“DSR og FOA’s rolle bliver for det første at genetablere ligelønsalliancen. Der har været uenigheder i OK21-forløbet, hvor DSR har efterlyst solidaritet i FH og ikke fået det, og FOA har kritiseret DSR for fagegoisme. Det bliver vigtigt at samle alliancen igen, så de kan tale med en samlet stemme i komitéen, også på vegne af de andre kvindedominerede fag som f.eks. jordemødrene. DSR og FOA har længe påpeget, at løngabet ikke kan fjernes via overenskomstsystemet, for det er de økonomiske rammer ikke til. Det skal løses politisk i Folketinget og uden om reguleringsordningen. Den argumentation skal i spil i komitéen, samtidig med, at der i den offentlige debat skal lægges pres på de partier i Folketinget, der indtil videre ikke har villet afsætte penge til at udligne løngabet. Endelig er det vigtigt, at mobiliseringen for ligelønnen fortsætter på arbejdspladserne, for det er dér, at medlemmerne ses og høres.”
“De kan bringe problemerne med rekruttering og fastholdelse til bordet. De kan præsentere problemerne med personalemangel og efterlyse løsninger. Det kan de adressere i komitéen, men måske især også i den politiske debat. I sidste ende er det regeringen, der holder regioner og kommuner i en økonomisk benlås. Det mindsker deres råderum for løsninger. Men de har ikke samme interesse som den private sektor i at afvise en lønudvikling i det offentlige.”
“De private arbejdsgivere og fagforeninger, der har hovedparten af medlemmerne i den private sektor, er ikke begejstrede for ligeløn, fordi de bange for, at de offentlige lønninger løber løbsk, hvilket vil gøre det sværere at rekruttere til det private område.I 2015 lavede vi en undersøgelse af, hvilke krav fagforeningerne skal arbejde for. Interessant nok, viste undersøgelsen, at der er flertal for ligeløn blandt fagforeningernes medlemmer, både blandt kvinder og mænd. Det flertal er imidlertid ikke synligt, når de faglige ledere udtager de generelle krav i forhandlingsfællesskaberne. I stedet vogter man over egen placering i lønhierarkiet.”
Læs også