Læserbrev: Vi har fostret en forfejlet uddannelsestænkning

Kommentar til debatindlægget ’Travlhed skræmmer nye sygeplejersker væk’, Sygeplejersken nr. 1/2021.

I min optik er travlhed ikke dårligt og slet ikke skræmmende, som fremført i debatindlægget ’Travlhed skræmmer nye sygeplejersker væk’.

For mig at se handler det om, at vi har en forfejlet tilgang til uddannelse. Det drejer sig ikke om akademiseringen, men om vores frygt for og manglende muligheder for at stille krav i det kliniske.

Vi har en klar oplevelse af, at den kliniske uddannelse bliver mere og mere styret af de studerendes krav, rettigheder og forventninger, og der er altså en tendens til, at de studerende vil have og ikke tage en uddannelse. 

De har 30 timer i fremmøde om ugen, inklusive tid til refleksion, opgaver, fremlæggelse osv. De studerende ønsker ikke at blive uddannet i vagterne, og så vil de gerne fordybe sig.

Så de når aldrig at passe mere end 1-2 patienter, hvilket mere eller mindre accepteres. Vi har slækket på kravene til arbejdsindsatsen under uddannelse, og det er en bjørnetjeneste.

Det forholder sig helt anderledes på andre uddannelser, hvor der også fra kommende arbejdsgivere er forventning om, at der præsteres 20-30 timer i et studierelevant job.

Jeg siger ikke, vi skal presse de studerende ud over kanten, men måske nogle flere krav ville forberede dem på det virkelige liv.  

Resultatet af vores ”nursing” er, at jeg f.eks. møder helt nyslåede sygeplejersker, der pga. sygeplejerskemangel mener, at de kan forhandle sig til kun at arbejde i dagvagter.

Vi har fejlet, for vi har ikke lært dem at være en del af et stolt fagligt praksisfællesskab, hvor perioder med travlhed nemt overvindes af kompetent prioritering og samarbejde.

Der skal sættes ind på mange fronter for at imødekomme frafald, men det skal prioriteres at give et reelt billede af, hvad det vil sige at være sygeplejerske, og det får de studerende ikke.

Lene Lydia Breum er ledende oversygeplejerske, Kirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital.