Høj impact factor vigtig for karrieren

Som forsker ønsker man altid, at ens forskning kommer ud til så mange relevante læsere som muligt. 

”Hver gang vi publicerer en artikel, hejser vi flaget. Det er en vigtig afslutning på en lang proces. Og så begynder ventetiden – er der nogen, der opdager den nye viden – bliver den citeret?”

Det fortæller Tom Møller, sygeplejerske, ph.d. og seniorforsker ved UCSF – Center for Sundhedsfaglig Forskning i Region Hovedstaden.

Han har omkring 60 publikationer bag sig, en del i samarbejde med Christina Andersen, sygeplejerske, MPH, ph.d. og daglig leder af træningstilbuddet Krop & Kræft i Region Hovedstaden. Hendes forsker-cv tæller omkring 30 publikationer. 

Hver gang de skal vælge et tidsskrift at publicere i, er det først og fremmest vigtigt, at artiklen når ud til de rigtige målgrupper, fortæller Christina Andersen:

”Vi laver klinisk forskning, og den viden skal ud til dem, der interesserer sig for området, både forskere, klinikere og patienter.”

Tom Møller tilføjer: 

”Vi vil allerhelst publicere i et såkaldt Q1-tidsskrift, som dækker over de 25 pct. mest velansete tidsskrifter målt på journal impact factor.”

Tidsskriftets journal impact factor beregnes som antallet af citationer (dvs. referencer til tidsskriftets artikler i andre tidsskriftsartikler) inden for et år.

Jo højere impact factor, jo mere eftertragtet er tidsskriftet ofte at publicere i, hvorfor det kan slippe afsted med højere priser og skrappere vilkår end andre. Impact factor bruges kun for tidsskrifter indekseret i databaser som Web of Science, CINAHL og PubMed. 

Tidsskrift vigtigt talerør

Lykkes det ikke at få optaget artiklen i et Q1-tidsskrift, prøver forskerne tidsskrifter lidt længere nede af listen. Tom Møller og Christina Andersen tænker dog begge stolt tilbage på 2009, hvor de sammen med 11 andre forfattere fik optaget en artikel i BMJ – British Medical Journal.

Artiklen beskrev, hvordan fysisk aktivitet på flere måder gavner kræftpatienter i kemo-behandling. Resultaterne byggede på data fra projektet Krop & Kræft, som de begge har været engageret i siden projektstart i 2001.

”BMJ er et af verdens førende medicinske tidsskrifter, det har en enorm gennemslagskraft. Det var den største undersøgelse af sin art på området den gang. Det var mega cool og lidt uden for nummer, at det kunne ske, men det skete. Og nu er tilbuddet til kræftpatienter implementeret bredt i hele landet. I forhold til talerør og implementering betyder det noget, hvilket tidsskrift artiklen bliver publiceret i,” siger Tom Møller.

Impact factor vigtig for karrieren

Kristian Larsen kan både skrive sygeplejerske, forskningsleder og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på visitkortet og beskæftiger sig med sundhed, sociologi og pædagogik.

Han har omkring 165 publikationer bag sig, hvoraf 64 er i peer-reviewed tidsskrifter og 54 i peer-reviewede kapitler i bøger mm.

”Jeg har publiceret meget bredt social- og humanvidenskabeligt og f.eks. skrevet og redigeret bøger og videnskabelige antologier. Jeg har en bredere publiceringsprofil end Tom og Christina, hvilket gør, at mit H-indeks, som anvendes inden for det sundhedsvidenskabelige område, er relativt lav.”

Netop her berører Kristian Larsen et til tider omdiskuteret punkt i forskerkredse, nemlig det såkaldte H-indeks. Publicering i et tidsskrift med høj impact factor har nemlig også betydning for forskernes H-indeks, hvilket igen påvirker ens forskerkarrieremuligheder især inden for medicinsk sundhedsforskning.  

Belønning for antal artikler

Kort fortalt er H-indekset et gennemsnit af, hvor mange videnskabelige artikler en forsker har publiceret i videnskabelige tidsskrifter (tidsskrifter indekseret i databaser som CINAHL og PubMed) og hvor mange gange, de artikler er blevet citeret i andre videnskabelige artikler i indekserede tidsskrifter (også kaldet citationer). 

Jo flere artikler og citationer, jo højere H-indeks, hvilket er vigtigt, hvis man vil forfølge en akademisk karriere. Lene Seibæk, sygeplejerske, professor og seniorforsker ved Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital uddyber:

”H-indekset tæller en del, når ledelser og bedømmelsesudvalg skal evaluere ansøgere op til stillinger som lektorater og professorater. Er det det, man stiler efter, skal man lidt groft sat op ikke skrive lærebøger til sygeplejekolleger i klinikken, men derimod forsøge at få publiceret akademiske artikler i anerkendte tidsskrifter, som primært henvender sig til forskerkollegerne.”

Illustration: Mikkel Henssel

Høj impact godt for lektorvurdering

Som nyslået postdoc og forskningsansvarlig sygeplejerske i Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde har Stine Thestrup Hansen lige taget hul på sin forskerkarriere inden for sygeplejen. Også her er H-indekset i spil:

”Jeg er nyligt blevet vurderet i forhold til min postdoc-stilling, og her kiggede bedømmerne bl.a. på, hvilke publikationer jeg har bag mig. Det samme vil ske, når jeg forhåbentlig skal lektorvurderes. Da jeg blev ansat som postdoc, var meldingen fra universitetet, at de gerne så, at jeg fremadrettet stiler mod at publicere i specialespecifikke tidsskrifter med højere impact factor. Dette ville være kvalificerende i forhold til en lektorvurdering,” siger hun og tilføjer: 

”Vi er ikke ukritiske som forskere, men det er et komplekst system det her. Tidsskrifterne lever af vores forskning og artikler, og vi forskere er afhængige af at få vores forskning ud. Det er et afhængighedsforhold, som er svært at lave om på.”

Men måske er der en opblødning på vej:

”Jeg oplever, at ledelser og bedømmelsesudvalg også er begyndt at kigge på, om ansøgerne til akademiske stillinger har lavet formidling bredt – til befolkningen gennem medier f.eks. eller til kolleger i lærebøger. Det er kun i sin vorden, men det er en god tendens,” siger Lene Seibæk.