Rovtidsskrifter kan skade forskningen

Udsigten til stor profit har skabt en underskov af tvivlsomme tidsskrifter, som kontakter forskere med lukrative tilbud om at publicere hos dem.
Rovtidsskrifter

Det kendetegner dem:

  • Tvivlsom peer-reviewproces.
  • Alle manuskripter accepteres mod betaling af publiceringsafgift.
  • Tidsskriftet pynter sig med »lånte fjer« med urigtig påstand om ansete forskere som redaktører.
  • Tidsskriftet reklamerer med at være indekseret i Web of Science uden, at det er korrekt.
  • Tidsskriftsnavne ligger betænkelig tæt op ad ansete tidsskrifters navne og kan let forveksles.
  • Pågående markedsføring for at få forskeren til at publicere eller stille op som reviewer.

Kilde: Sundhedsforskning og Innovation, Region Hovedstaden. 

Digitaliseringen af forskningsformidling og udsigten til profit har lokket flere tvivlsomme aktører til. Flere forskere oplever at blive kontaktet af såkaldte rovtidsskrifter, der inviterer til at publicere hos dem med rabat, et fænomen, der også går under navnet ”Predatory publishing”. 

Blandt dem er Tom Møller, Christina Andersen og Kristian Larsen. De er alle sygeplejersker med en lang forskerkarriere bag sig inden for bl.a. kræft, sociologi og pædagogik. Som forskere på UCSF – Center for Sundhedsfaglig Forskning i Region Hovedstaden oplever de nærmest dagligt at få mails med tilbud om at publicere i forskellige tidsskrifter, som de aldrig har hørt om før. 

”Der er opstået en underskov af nye tidsskrifter, som vil have del i fortjenesten. Ordlyden er ofte, at de har set ens artikel, og så tilbyder de reduceret betaling, hvis man publicerer hos dem næste gang,” fortæller sygeplejerske, ph.d. og seniorforsker Tom Møller. 

Christina Andersen, sygeplejerske, MPH, ph.d. og daglig leder af Krop & Kræft i Region Hovedstaden, tilføjer: 

”Til at starte med bliver man jo nærmest beæret over, at tidsskriftet er interesseret i ens område. Men vi modtager den slags mails flere gange om ugen, det er helt grotesk og nogle gange svært at gennemskue, om det er fup eller fakta.” 

Stor spildtid

I mange tilfælde har rovtidsskriftet valgt en titel, som ligger tæt op ad anerkendte tidsskrifter, fortæller Kristian Larsen, sygeplejerske, forskningsleder og professor ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

”Det er enormt tidskrævende at sortere i dem, men omvendt lærer man med tiden at gennemskue de her mails. De fleste henvendelser er automatisk genereret, vores navne og publikationer bliver opfanget af nogle søgemaskiner, og jeg tror, at vi alle sletter disse mails med det samme.”

Skulle man som forsker ”falde i” og publicere i et rovtidsskrift, risikerer man at svække ens faglige omdømme, og at forskningen går tabt, da publikationen f.eks. ikke bliver indekseret i databaser som Web of Science og PubMed og derved mister synlighed. 

”Der er ingen tvivl om, at den enorme markedsgørelse af den videnskabelige produktion påvirker vores arbejdsvilkår. Vi bruger enormt meget tid på at navigere i det her system, og det hele sættes på spidsen af det faktum, at de fleste af os er lønnede af staten – det er staten, der finansierer det her.” 

13-2022_tema_kassefoto

Tema: Det er dyrt at få og formidle ny viden

Publikation af forskningsartikler er en milliard­industri, som møder voksende kritik flere steder. Råvaren er gratis og ofte offentligt finansieret i form af forskning og artikler. Og betaler forsker ikke selv for publicering, ligger artiklerne bag betalingsmur. Det kan forsinke ny viden i at komme ud.

Læs i dette tema:

Sådan blev artiklerne til

Dette tema bygger bl.a. på et researchsamarbejde udført af journalist Christina Sommer fra Sygeplejersken og freelancejournalist Antje Gerd Poulsen, som i denne sammenhæng har skrevet til Ugeskrift for Læger.

Samarbejdet udspringer af et netværk af sundhedsjournalister fra forskellige medier.

Læge, ph.d. og journalist Charlotte Strøm og Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og fagredaktør på Sygeplejersken samt Fag&Forskning, har bidraget med research og interview.

 

Emneord: 
Forskning