Sygeplejersken
Oprøret ulmer så småt
Den videnskabelige publikationsbranche er magtfuld med en lang og stolt tradition bag sig. Der er dog flere initiativer i gang, som måske kan forandre spillereglerne over tid.
Sygeplejersken 2022 nr. 13, s. 31
Af:
Christina Sommer, journalist
- I 2021 indgik det Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium en banebrydende aftale med Elsevier.
- Efter mange år, hvor forlagene har opereret med årlige prisstigninger på 2-3 pct., lykkedes det at stoppe prisstigningerne.
- Aftalen med Elsevier i 2021 gælder frem til 2024.
- I år landede Det Kgl. Bibliotek en lignende aftale med Wiley, som gælder frem til 2025, mens man i øjeblikket forhandler med Springer-Nature.
Kilde: Forhandlingsansvarlig og vicedirektør på Det Kgl. Bibliotek, Kira Stine Hansen.
Da Det Kgl. Bibliotek indledte forhandlingerne om en ny licensaftale med Elsevier sidste år, truede man med at droppe forlaget, fordi det var blevet dyrt. Det blev ved truslen, men i andre lande har universiteter droppet forlaget pga. prisen.
Mange mener, at forlagenes priser og profit er stukket af, men løsningen er langt fra enkel. Forslaget om, at alt offentligt finansieret forskning skal publiceres i EU- eller WHO-regi, lader sig f.eks. ikke implementere fra den ene dag til den anden.
Men der er forsøg på at ændre tingenes tilstand, fortæller Charlotte Wien, professor i forskningskommunikation ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet.
Verden over arbejder open science-bevægelser for at gøre alle forskningsprocesser transparente. Man arbejder for ’open data’ og for, at alle publikationer skal være offentligt tilgængelige for alle. I Europa foregår det bl.a. i den internationale organisation SPARC Europe, hvis bestyrelse Charlotte Wien selv er medlem af.
”SPARC Europe arbejder for at fremme åbenhed i alle afkroge af den videnskabelige verden, også peer-review-processen,” siger hun.
Svært at ændre
Ifølge Charlotte Wien skal forskere inden for især det sundhedsvidenskabelige område også bedømmes på mere end H-indeks og antallet af citationer:
”Publikationer på andre platforme end i de videnskabelige tidsskrifter - f.eks. kronikker eller bidrag til bøger – skal også tælle med, når man skal bedømmes og avancere som forsker, akkurat som da jeg var ung. Takket være de magtfulde forlag har vi et enstrenget publiceringssystem, vi skal tilbage til et multistrenget publiceringssystem,” siger hun og henviser til, at der i øjeblikket pågår et arbejde med samme mål i EU-Kommissionen under overskriften ”Reforming Research Assessments”.
Forskningsministeriets nationale strategi for Open Access er også et forsøg på at sikre 100 pct. fri adgang til alle videnskabelige artikler fra danske forskningsinstitutioner i 2025.
”Vi er på 60 pct. nu. Der er lang vej endnu, og det er de sværeste og dyreste tidsskrifter, vi er kommet til, f.eks. The Lancet. Jeg tror ikke, de vil gå over til Open Access uden brok. Og forskerne ønsker at publicere her. Det tager en dag at vende en supertanker, det tager 100 år at vende den her kultur, i hvert fald en generation,” siger Charlotte Wien.
