Sygeplejersken
Fleksjob giver mening
På Daghospital Tønder arbejder to sygeplejersker i fleksjob. De bidrager med deres faglighed, selvom deres helbred gør, at de ikke kan arbejde på almindelige vilkår.
Sygeplejersken 2022 nr. 6, s. 28-30
Af:
Kristine Jul Andersen, Journalist
Det kan godt være, at 36-årige Trine Holm Nyhuus kun kan arbejde 16,5 timer om ugen. Og at 56-årige Conny Damgaard Johnsen blot kan arbejde 6 timer om ugen. Men de er stadig sygeplejersker og gør en forskel for både patienter og kolleger, når de er på arbejde på Medicinsk Daghospital i Tønder.
De er begge ansat i fleksjob, da de af helbredsmæssige årsager ikke kan arbejde fuld tid. I stedet for at sige farvel til de to sygeplejersker, valgte deres nu tidligere afdelingssygeplejerske, Jonna Bruhn, at give dem mulighed for at bidrage med det, de kunne.
”De har deres sygeplejeressourcer, og det er synd, hvis de ikke bliver brugt. Jeg vil gerne have sygeplejersker i fleksjob, så længe deres arbejde giver mening for afdelingen,” siger Jonna Bruhn, der i efteråret 2021 skiftede job til afdelingssygeplejerske på sengeafsnit for mave-tarmsygdomme i Aabenraa. Begge afdelinger hører under Sygehus Sønderjylland.
Helbredet svigter
Det er meget forskelligt, hvilke opgaver Conny Damgaard Johnsen og Trine Holm Nyhuus har, da de er tilpasset de helbredsmæssige udfordringer, de hver især har.
Conny Damgaard Johnsen havde været sygeplejerske i 12 år og altid arbejdet fuld tid og taget ekstra vagter, da hun i 2003 blev alvorligt syg med kyssesyge, som varede i flere måneder, samtidig med, at hun og hendes mand fik deres andet adoptivbarn fra Kina.
Deres lille nye datter græd sig gennem nætterne i Conny Damgaard Johnsen arme – også efter barslen, hvor hun var tilbage på fuldtidsjobbet på operationsafdelingen på Tønder Sygehus. Det tog hårdt på hende. Da hendes afdeling i Tønder lukkede, forsøgte hun sig i en periode med et job i hjemmeplejen tættere på hjemmet, før hun fik job på Medicinsk Daghospital i Tønder i 2008.
”Det gik fint i en periode, men så begyndte jeg at få mange mærkelige symptomer. Jeg havde problemer med tarmene og maven og ondt i leddene. Jeg fik det dårligere og dårligere. Fra at passe fire patienter, kunne jeg pludselig kun passe én. Det summede i mine fingre, og jeg var bange for at glemme noget,” fortæller Conny Damgaard Johnsen.
Hun gik frivilligt ned i tid for at kunne klare arbejdet. Alligevel blev hun af flere omgange sygemeldt i længere perioder. Forskellige tiltag blev forsøgt for at hun kunne blive i arbejdet, men til sidst blev hun afskediget i 2012. Dog med en besked om, at de gerne ville have hende tilbage, hvis hun f.eks. fik tilkendt fleksjob.
Ved kommunen mente de dog, at hun var for god til fleksjob. Men efter forskellige jobprøvninger kunne hun ikke mere. Fysisk eller psykisk. Hun kunne tage i Brugsen for at hente kartofler. Og komme hjem uden.
Efter at have fået ny sagsbehandler endte Conny Damgaard Johnsen med at få tilkendt fleksjob i 2013. 
Tilrettelægger selv arbejdet
”Første gang fleksjob blev nævnt som en mulighed, kunne jeg slet ikke have det. Det var ikke en mulighed for mig. Så ville jeg jo miste min identitet som sygeplejerske,” fortæller hun.
Umiddelbart efter at hun fik tilkendt fleksjob, ansatte Jonna Bruhn hende igen på Medicinsk Daghospital i Tønder, hvor hendes viden og kvalifikationer som sygeplejerske siden er blevet brugt til bl.a. at sterilisere skoper og fylde vogne med de rigtige remedier, som sygeplejerskerne skal bruge, når de har patienter. Hun organiserer i det hele taget de mere praktiske ting, så kollegerne ikke skal gøre det. Det sparer dem for tid, så de kan koncentrere sig om patienterne. Selv har hun ikke patienter.
”Det har været godt for mig. Jeg er glad for mit arbejde, som jeg selv kan tilrettelægge. Jeg synes stadig, det er svært at gå hjem, når jeg kan se, kollegerne har travlt. Men det skal jeg, ellers går det galt for mig,” siger Conny Damgaard Johnsen.
Frygten for at blive ”fleksjobber”
Trine Holm Nyhuus blev diagnosticeret med cardiomyopati (hjertesvigt) et halvt år inden hun blev færdiguddannet som sygeplejerske i 2008. I en årrække fungerede hjertet stabilt, og hun arbejdede 32 timer om ugen som aftenvagt i hæmodialysen, Sygehus Sønderjylland. I 2017 skiftede hun job til Medicinsk Daghospital i Tønder, men året efter begyndte hun at få det dårligere. Efter en undersøgelse på Odense Universitetshospital, fik hun at vide, at hun var alvorligt syg, og at de ikke kunne gøre mere for hende. ”Gå hjem og få et fleksjob”, lød beskeden.
Dengang var Trine Holm Nyhuus 32 år, og ligesom Conny Damgaard Johnsen kunne hun ikke bære tanken om fleksjob.
”Så ville jeg jo ikke længere være sygeplejerske. Så ville jeg blive stemplet som ”fleksjobber”. Det kunne jeg ikke,” fortæller hun.
Men der var ikke noget at gøre. Kroppen var mærket efter mange år med for lidt ilt. Efter en snak med afdelingssygeplejerske Jonna Bruhn stod det klart, at der stadig var en plads til hende på afdelingen – også hvis det måtte være på fleksjob-vilkår.
For Trine Holm Nyhuus var processen for at få tilkendt fleksjob en anden end for Conny Damgaard Johnsen.
”Jeg blev blæst bagover af den positive behandling, jeg fik ved kommunen. Jeg foreslog, at jeg kunne starte på 20 timer og se, hvordan det gik. De foreslog 10 timer – for jeg skulle også have et liv ved siden af,” fortæller Trine Holm Nyhuus.
Siden maj 2019 har hun været ansat i et fleksjob. Men i modsætning til Conny Damgaard Johnsen arbejder hun som ”almindelig” sygeplejerske med ekspertise inden for diabetes og har sine egne patienter. Arbejdstiden er landet på 16,5 timer, som er tilpasset, så hun kan holde til det i 5,5 timer ad gangen fordelt på tre dage ugentligt. 
Hun fik i 2019 også en ny vurdering af sin hjertesygdom på Aarhus Universitetshospital, der tilbød hende at blive skrevet op til en hjertetransplantation. I vinteren 2020 fik hun et nyt hjerte. Det har gjort hende godt, men kroppen er stadig mærket, og hun er fortsat med at være i fleksjob på 16,5 timer – og har et liv med hobbyer ved siden af.
Muggen i krogene
For afdelingssygeplejerske Jonna Bruhn var der ingen tvivl om, at hun gerne ville beholde Trine Holm Nyhuus i et fleksjob.
”Trine er en god kapacitet, og hun har en god indstilling i hverdagen og meget at bidrage med. Men det har også skabt lidt udfordringer, at hun havde korte vagter primært om formiddagen. Vi havde åbent til kl. 20.00, og der var perioder, hvor nogle synes, det var uretfærdigt, at der blev flere lange dage til dem. Der kan hurtigt opstå konflikter og muggen i krogene, og det er vigtigt at håndtere og drøfte det i personalegruppen. Men Trine var meget fleksibel og bød selv ind. Hun behøvede ikke kun arbejde om formiddagen,” fortæller Jonna Bruhn.
Ikke så besværligt som sit rygte
Jonna Bruhn skiftede i efteråret job til sengeafsnittet for mave-tarmsygdomme i Aabenraa, hvor de havde været gennem et stormvejr med en del opsigelser og udfordringer i ledelsen. Nu arbejder hun sammen med et nyt ledelsesteam på at få bygget afdelingen op igen. Selvom de har fået ansat nye sygeplejersker, mangler de stadig.
”Vi bliver nødt til at være mere fleksible ift., hvordan vi tilrettelægger arbejdet, når det er så svært at få sygeplejersker. Lige nu har vi ingen ansat i fleksjob, og det er anderledes at være på en døgnbemandet sengeafdeling end et daghospital, men vi bliver nødt til at tænke i nye baner. Og her kunne sygeplejersker i fleksjob også være en hjælp,” siger Jonna Bruhn og påpeger:
”Hvis jeg fik en henvendelse om et fleksjob, ville jeg være åben for det.”
Hun afviser, at det er en byrde for hende som arbejdsgiver at have ansatte i fleksjob.
”I begyndelsen er der nogle møder, og så er der en årlig opfølgning. Men når det først kører og vedkommende er kommet ind i tingene, er det ikke besværligt. Til gengæld får man lavet et stykke arbejde, der giver mening.”
