Sygeplejersker skubbes ud af for høje krav

For godt et år siden fik Maria Klärke Pedersen sit eksamensbevis. Den mangeårige drøm om at blive sygeplejerske var gået i opfyldelse, og det første job ventede allerede på hende. Men det gik ikke som forventet. 

Hun begyndte i sidemandsoplæring på en operationsgang, men havde svært ved at holde styr på operationsinstrumenterne og procedurerne omkring det sterile.

”Jeg kunne mærke, at det ikke fungerede. Kirurgerne blev irriterede på mig. Jeg blev kaldt til samtale og fik at vide, at kirurgerne ikke ville arbejde sammen med mig, fordi jeg var for langsom. Det var barskt. Jeg ved godt, jeg har udfordringer med at lære og koncentrere mig, men jeg synes ikke, jeg fik tid nok til at blive ordentligt oplært,” fortæller Maria Klärke Pedersen. 

Efter tre måneder fandt hun et nyt job i psykiatrien. Her fik hun hurtigt et kæmpe ansvar og en stor del af hendes arbejde handlede om medicindispensering og dokumentation. 

”Der var gået mindre end en måned, da jeg blev sat i en aftenvagt som eneste sygeplejerske. Alt det sygeplejefaglige lå på mine skuldre. Jeg skulle dispensere medicin til op til 16 patienter, og jeg blev hele tiden afbrudt, så det var svært at koncentrere sig,” fortæller Maria Klärke Pedersen og fortsætter:

”Jeg kunne ringe til en anden afdeling og få hjælp fra en sygeplejerske, og det gjorde jeg også mange gange, men alligevel følte jeg mig utilstrækkelig.”

Hun var stadig ny og havde ikke stået med sådan et ansvar før. Hun var bange for at begå alvorlige medicinfejl. Det fortalte hun sin leder og spurgte, hvorfor hun blev sat i vagt alene, når hun var helt ny. Svaret lød, at det var nødvendigt for at få vagtplanen til at gå op. 

”Efterhånden blev jeg en kedelig udgave af mig selv. Jeg havde ikke overskud til noget. Jeg fik maveproblemer og hjertebanken, og jeg kunne ikke huske fra næse til mund,” fortæller hun.

Til sidst blev hun sygemeldt med stress. Og hun er langt fra den eneste, der har prøvet det. 

Caption 

Da Maria Klärke Pedersen blev sygemeldt med stress, brugte hun bl.a. meget tid på ture i naturen for at finde ro. Hun har det bedre i dag, men er bange for, at hun ikke kan få et job som sygeplejerske igen.

Attribution 

Foto: Claus Bech

Krav om større effektivitet

Hver syvende sygeplejerske bliver inden for de første tre år efter endt uddannelse ramt af stress eller andre psykiske belastninger som følge af bl.a. andet stort arbejdspres, høje kognitive krav og modstridende krav i arbejdet, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd (DSR) fra 2018.  

En anden DSR-undersøgelse fra sidste år fortæller, at to ud af tre sygeplejersker – 60 pct. – altid eller ofte arbejder meget hurtigt. Og at denne gruppe oftere har sygefravær, over- og merarbejde og i højere grad er nedslidte og udbrændte, sammenlignet med dem, der ikke har så travlt. 

Karen Albertsen, som er arbejdsmiljøforsker og psykolog ved Team-Arbejdsliv, ser det bl.a. som en konsekvens af mange års effektiviseringer.

”Det er en del af den udvikling, vi ser i samfundet mod større effektivitet, hvor der stilles flere krav til medarbejderne. Det gør, at niveauet, man skal præstere på, bliver for højt for nogle. Så længe, der er arbejdskraft i overskud, kan det fungere, og man kan gå efter de bedste. Men når der mangler arbejdskraft, handler det omvendt om at udnytte de ressourcer, der er, og indrette sig, så man kan få gavn af dem,” siger hun.

Karen Albertsen fortæller, at Team-Arbejdsliv f.eks. arbejder med et projekt om seniorer, som er glimrende arbejdskraft, men hvor nogle forlader arbejdsmarkedet tidligere, fordi der ikke er mulighed for at lave ordninger, hvor de f.eks. arbejder mindre. 

”Det samme gælder jo andre grupper, der af den ene eller anden grund har nedsat arbejdskapacitet. Det er frygtelig ærgerligt. Det er ressourcespild, at man ikke bruger den kvalificerede arbejdskraft, der er. Også for de mennesker, det handler om. De vil ofte få et bedre liv ved at kunne bidrage,” siger Karen Albertsen. 

Flere syge med stress

Inden for sundhedsvæsenet ses effektiviseringen bl.a. ved, at der over 17 år er sket en stigning i antallet af sygeplejersker på 20 pct. Til gengæld er antallet af opgaver steget med 81 pct. 

Samtidig er normeringerne blevet skåret helt ind til benet. I 2019 viste en medlemsundersøgelse fra DSR, at 72 pct. af sygeplejerskerne i regionerne og 57 pct. i kommunerne oplevede, at de var for få på arbejde i forhold til arbejdsopgaverne. Og at det gik ud over deres helbred både fysisk og psykisk.

Socialrådgiver Claus Schou fra Din Sundhedsfaglige A-kasse, DSA, har set konsekvenserne af den udvikling. Især inden for det psykiske område. 

”Der er sket en stigning i antallet af medlemshenvendelser omkring stress. Særligt fra unge, men også medlemmer med mange års erfaring. Da jeg startede i 2005, var de fleste henvendelser omkring fysisk sygdom som f.eks. dårlig ryg og ikke, eller meget sjældent, noget stress-relateret. Men det har ændret sig over årene, og i 2016 havde vi så mange, at vi valgte at oprette en stressvejledning som et medlemstilbud, der er stor efterspørgsel på.”

Claus Schou taler med medlemmerne, når de f.eks. henvender sig med spørgsmål om sygedagpenge. Han taler med alle aldersgrupper, der bliver ramt af stress og overbelastning, og han fremhæver især de unge og nyuddannede, som kommer gennem uddannelsen direkte fra folkeskole og gymnasie.

”Mange fortæller at de får et chok, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det handler typisk om mangelfuld introduktion i stillingen. Måske bliver de stillet det i udsigt, men det sker ikke i realiteten pga. tidspres. De fortæller, at de oplever at få et for stort ansvar for tidligt,” siger Claus Schou.

Overtræder arbejdsmiljøloven

Det er Arbejdstilsynet, der er holder øje med, at arbejdsmiljøet er i orden på landets virksomheder. Det ser på, om arbejdet kan udføres, uden at medarbejderne risikerer at komme til skade eller blive syge. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer en væsentlig overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, giver de påbud om, at forholdene skal bringes i orden.

Ifølge de overordnede opgørelser over Arbejdstilsynets tilsynsreaktioner ved besøg på hospitaler de seneste fem år, er der sket en markant stigning i andelen af påbud og strakspåbud, der er givet inden for området ”psykisk arbejdsmiljø”. Fra at udgøre 18 pct. i 2017 til 41 pct. i 2021. 

”Psykisk arbejdsmiljø” omfatter f.eks. for høje krav, stor arbejdsmængde eller tidspres, høje følelsesmæssige krav, uklare eller modstridende krav, ringe indflydelse på eget arbejde og ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback. 

”Brug mine kvalifikationer”

Da Maria Klärke Pedersen var blevet sygemeldt med stress fra sit arbejde, kunne hun ikke overskue at komme tilbage, og hun fik lavet en fratrædelsesaftale med hjælp fra DSR. Efter 22 uger på sygedagpenge er hun nu overgået til ressourceydelse. 

Nu skal hun i arbejdsprøvning for at se, hvor meget hun kan klare. Planen er, at det bliver inden for sygeplejen. Samtidig begynder hun på et stresshåndteringskursus.

”Jeg håber, at jeg kan komme i job som sygeplejerske. Måske kan jeg ikke klare 16 patienter på én gang. Men mindre kan måske også gøre det. I en tid, hvor man står og skriger på sygeplejersker,” siger Maria Klärke Pedersen. 

Her henviser hun til den store mangel, der er på sygeplejersker generelt. I juni 2021 viste en undersøgelse blandt ledende sygeplejersker, at der manglede ca. 4.700 sygeplejersker i regioner og kommuner, og ifølge Sundhedsdatastyrelsen er der i dag mere end 800 færre sygeplejerskeårsværk på sygehusene end dengang. 

Behov for større rummelighed

Karin Block Nielsen er arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden, hvor hun bl.a. har gruppeforløb med stressramte sygeplejersker.

”Det er et paradoks, at sygeplejerskerne bliver presset så meget, at nogle bliver skubbet ud over kanten med stress-sygemeldinger og overbelastninger, når der er så hårdt brug for dem. Det værste er næsten, at når de så bliver sygemeldt, oplever vi, at arbejdsgivere presser på for at få dem til at komme alt for hurtigt tilbage igen. Fordi de mangler dem. Med risiko for at de vælter igen og bliver endnu mere syge,” siger hun og fortsætter:

”I stedet for at skubbe folk ud, så vi gerne, at der var større rummelighed til at tilpasse arbejdet efter de udfordringer, de enkelte sygeplejersker har. Og udnytte de ressourcer, der er derude. Selvom de ikke kan levere fra første dag eller på fuld kraft.” 

Maria Klärke Pedersen har det bedre i dag. Men hun har fået en økonomisk mavepuster ved at blive sat på ressourceydelse, som hun ikke ved, hvordan hun skal tackle. Og som også stresser hende.

Hun vil gerne være sygeplejerske men er bange for, at hun bliver syg igen. Nu håber hun at få en aftale med en arbejdsplads om at komme i et jobafklaringsforløb som sygeplejerske. Måske med mulighed for at ansættelse på sigt. Det håber hun, at kommunen vil hjælpe med. Så hun får en ny chance for at være sygeplejerske.