Leder vil stoppe barselsflugt

En blødere opstart efter barsel, ro til at få stressramte tilbage og mere fleksibilitet. Det er nogle af de redskaber afdelingssygeplejerske Jonna Bruhn arbejder med for at fastholde sygeplejersker.
Jonna Bruhn er glad for sit arbejde som afdelingssygeplejerske på sengeafsnit for mave-tarmsygdomme, selvom det kræver særlige indsatser at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Siden nytår har hun ansat syv.
Foto: Michael Drost-Hansen

"En af de store udfordringer er sygeplejersker, der går på barsel og ikke kommer tilbage. De kan ikke se, hvordan de skal få det til at hænge sammen med skiftende vagter. Her vil jeg gerne prøve at sætte ind og tale med dem om, hvordan de kunne tænke sig at komme tilbage.”

Det fortæller Jonna Bruhn, der er afdelingssygeplejerske på sengeafsnit for mave-tarmsygdomme i Aabenraa. Hun er som så mange andre udfordret af mangel på sygeplejersker. Så samtidig med at hun prøver at rekruttere, gør hun en stor indsats for at fastholde dem, hun har. Bl.a. dem, der er på barsel.

”Jeg vil gerne finde ud af, om vi kan lave en blødere opstart det første halve år. F.eks. uden aften- og nattevagter eller måske kun weekendvagter. Eller om vi kan tage andre hensyn, der passer den enkelte. Så kan vi løbende følge op på, hvordan vi kan rumme dem. Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at de smutter.” 

Rolig opstart – nu på fuld tid

Jonna Bruhn har været på afdelingen i et halvt år, og inden da havde der været mange opsigelser, ligesom to var sygemeldt med stress. 

”Da jeg begyndte, tog jeg en snak med de to sygemeldte for at høre, hvad der skulle til, for at de kunne se sig selv komme tilbage. Antal timer, vagttyper eller andet. Det kræver tålmodighed og menneskelighed. Man må møde medarbejderne, hvor de er, og sammen lave planer. I dag er de begge tilbage på fuld tid,” fortæller hun.

En af årsagerne til, at sygeplejersker sagde op sidste år, var bl.a., at de ofte blev pålagt vagter. De vidste aldrig, hvornår de blev bedt om at blive i en vagt, eller hvornår de skulle komme på arbejde.

”Det måtte vi finde en løsning på. Så for at skåne egne medarbejdere fik vi frivillige afløsere fra huset og vikarer til at hjælpe. Vores mål var at få ro på, da det er så afgørende for arbejdsmiljøet,” siger Jonna Bruhn, der ikke har haft langvarige sygemeldinger eller opsigelser, siden hun startede. 

Introforløb skal overholdes

Men hun mangler stadig sygeplejersker og ved, at det kræver, at hun også er fleksibel. Så har nogen behov for at møde kl. 7.30 i stedet for kl. 7.00 for at få privatlivet til at hænge sammen, ser hun på det, og når der kommer nye sygeplejersker til afdelingen, holder hun fast i, at introforløbene bliver overholdt, og at nyuddannede ikke er en del af vagterne de første otte uger:

”Det kan godt være fristende at sende en ny afsted, hvis man får en sygemelding. For de er jo sygeplejersker. Men det gør jeg alt for ikke sker.” 

Maria Klarke Pedersen

TEMA: SKUBBET UD AF FOR HØJE KRAV

Er der plads til sygeplejersker, der ikke kan arbejde i topfart? Sygeplejersker, der ikke kan yde 100 pct. på jobbet, skubbes ud af et tiltagende effektiviseret sundhedsvæsen. Og det i en tid, hvor der er stor mangel på sygeplejersker. Nogle steder har fleksible ledere dog rum til at ansætte og fastholde sygeplejersker ramt af stress, anden sygdom og de udfordringer, livet kan give. 

Læs i dette nummer af Sygeplejersken:

Emneord: 
Arbejdsbelastning
Arbejdsmiljø
Stress