"Jeg føler mig altid et skridt bagud"

Hvordan sikrer vi unge multisyge borgere den bedste pleje og behandling?

Det ved APN-sygeplejerske Signe Skov faktisk ikke. Skulle hun svare sine kolleger i Aalborg Kommune fyldestgørende på det spørgsmål i dag, måtte hun melde pas.

Det vil nemlig kræve adgang til den nyeste forskning på området, og det har hun ikke, da hun som kommunalt ansat ikke har adgang til artikeldatabaser som CINAHL. 

”Som APN-sygeplejersker er vi uddannede til at bruge databaserne som arbejdsredskaber. Men når vi kommer ud i kommunerne, er den mulighed lukket.

Det er umuligt for os at holde os fagligt ajour, selvom vi forsøger at gøre det lidt ad omveje. Vi abonnerer på enkelte tidsskrifter, men vi er desværre ikke med allerforrest,” siger hun.

I Sorø Kommune har APN-sygeplejerske Margaret Hunt samme problem. Hun har jævnligt behov for at tilgå forskningsartikler, og det er faktisk muligt pt., fordi Margaret Hunt også er tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor.

”Havde jeg ikke været det, kunne jeg ikke opsøge forskningslitteratur, og det er problematisk. Vi skal have adgang til den nyeste viden og forskning for at kunne udvikle sygeplejen,” siger hun. 

Bruger Google eller snyder

Problemet er, at forskningslitteratur koster penge. Det kræver f.eks. abonnement til CINAHL for at kunne søge artikler her. Omvendt kan alle søge artikler gratis i databasen PubMed, men som beskrevet i Sygeplejersken nr. 13/2022 er artiklerne ofte publiceret bag betalingsmur i internationale tidsskrifter, som ejes af en række magtfulde forlag. Det er 

I dag er kommunerne ikke omfattet af de licens- og abonnementsaftaler, som Det Kgl. Biblioteks nationale licenskonsortium forhandler og administrerer på vegne af en række danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De alene koster årligt omkring 300 mio. skattekroner. 

I stedet må de kommunalt ansatte sygeplejersker ty til Google, fortæller formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes. Det gør hun også selv som udviklingssygeplejerske i Kalundborg Kommune, hvor hun bl.a. implementerer nationale retningslinjer og udarbejder lokale instrukser.

”Vil vi vide mere om noget specifikt, googler vi. Nogle gange er man heldig at finde information i f.eks. Fag&Forskning eller Ugeskrift for Læger. Men ofte ender man ved en artikel bag login i et af de internationale tidsskrifter, og så må vi nøjes med resuméet,” siger Inge Jekes og fortsætter: 

”Man kan ikke forlange, at vi skal arbejde evidensbaseret i kommunerne, når vi ikke har rammer og vilkår til det. Vil man løfte det faglige niveau i kommunerne, bliver vi nødt til at kigge på, hvordan vi får adgang til de vigtigste databaser.”

Af nød er Google også Signe Skovs foretrukne redskab, når hun har brug for mere viden. Nogle gange ”snyder” hun sig dog til adgang via bekendtes eller sygeplejestuderendes login: 

”Når jeg ikke kan lave litteratursøgninger, hindrer det nytænkning og udvikling. Under uddannelsen til APN så jeg, hvor hurtigt der bliver publiceret nye artikler inden for mange områder. Jeg føler mig altid et skridt bagud.” 

Mange procedurer dækket ind

For at sikre evidens i praksis abonnerer 93 af landets 98 kommuner i dag på tjenesten VAR Healthcare, der er en norsk udviklet vidensbase. Den rummer beskrivelser af over 360 sundhedsfaglige procedurer og funktioner, som f.eks. sårbehandling, indstilling af sonde og anlæggelse af PVK.  

”Vi har købt os til, at andre sikrer os den nyeste viden inden for de her procedurer. VAR Healthcare sikrer, at procedurerne lever op til lovgivning og relevante retningslinjer og er opdaterede i forhold til nyeste forskning. Den opgave kan vi ikke løfte selv,” siger Ane Blom, kvalitetskonsulent i Digitalisering og Kvalitet i Aarhus Kommune. 

Hun mener, at VAR Healthcare er fyldestgørende i forhold til den daglige drift.

”Men vi har en del udviklings- og forbedringsprojekter, hvor vi har behov for at blive inspireret af andre, også uden for Danmarks grænser. Her er vi begrænsede af, at sådan en som mig heller ikke har adgang til databaser med den nyeste sundheds- eller samfundsfaglige viden og forskning. Det er frustrerende,” siger Ane Blom, der er sociolog. 

Udvikling begrænses 

Som sygeplejerske på Klostergårdens Plejehjem i Københavns Kommune bruger Melanie Clivaz-Nielsen VAR Healthcare. 

”Er man i tvivl om en specifik procedure, er VAR Healthcare fin. Men som sygeplejerske på et plejehjem har jeg færre sygeplejerskekolleger at trække på, og det bliver lidt tilfældigt, hvilken faglig viden jeg får fat i,” siger hun og giver som eksempel ældre borgere, der falder med brud til følge. 

”Er jeg nysgerrig på genoptræning efter brud, kan jeg være heldig at finde mere information i Fag&Forskning. Men havde jeg adgang til f.eks. CINAHL, kunne jeg søge den nyeste viden frem,” siger Melanie Clivaz-Nielsen, der pt. er på barsel. 

Inge Jekes mener, at kommunalt ansatte sygeplejersker skal have adgang til de mest relevante databaser. Med prisen in mente behøver løsningen dog ikke at omfatte alle, men som minimum APN-sygeplejersker og andre medarbejdere, der arbejder med udvikling.: 

”Jo mere fokus vi har på at løfte forskning og udvikling i kommunerne, jo bedre,” siger hun. 

KL ønsker ikke at kommentere problemstillingen overordnet med henvisning til, at det er op til de enkelte kommuner selv at vurdere og beslutte, om de skal abonnere på artikeldatabaser. 

Læs i samme nummer af Sygeplejersken: Der er ikke tid og penge til forskningslitteratur