Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nominér en særlig sygeplejerske

Kirsten Stallknecht Prisen 2023 skal for 12. gang uddeles til en sygeplejerske, som har gjort en forskel ved modigt, fagligt og sagligt at have peget på forhold af betydning for sygeplejen, patienterne eller sundhedspolitikken.

Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 35

ksp23

Kirsten Stallknecht Prisen, som er på 10.000 kr. og kunst fra en dansk kunsthåndværker, kan tildeles en dansk sygeplejerske, som opfylder følgende kriterier:

  • Har inden for de sidste to år benyttet sin ytringsfrihed til at markere sig i den offentlige debat om sygepleje-faglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger med det formål at forbedre de sundhedsmæssige vilkår for særlige patient- eller befolkningsgrupper eller sygeplejerskers arbejdsmiljø.
  • Har benyttet sin ytringsfrihed i radio, TV, i landsdækkende eller lokale dagblade, i fagbladet Sygeplejersken eller på sociale medier. 

Nominering

Alle sygeplejersker, som er medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, kan nominere en sygeplejerske til prisen. 
Nomineringer er skriftlige og skal indeholde:

  • Navn, kontaktoplysninger og medlemsnummer på den sygeplejerske, der nomineres.
  • Detaljeret begrundelse for hvorfor sygeplejersken er en værdig modtager af prisen.
  • Dokumentation i form af artikler, debat eller lignende, som har været offentliggjort.
  • Navn, kontaktoplysninger og medlemsnummer på den eller de sygeplejersker, som nominerer.

Indsendelse

Nomineringer til prisen skal være redaktionen i hænde senest fredag den 24. marts på mail redaktionen@dsr.dk