"Hygiejne er blevet hot"

Hygiejnesygeplejerske Jette Holt modtager Kirsten Stall-knecht Prisen 2021 for at oplyse både sine sundhedsfaglige kolleger og den brede befolkning om infektionshygiejne og på den måde være med til at mindske smittespredning under covid-19-epidemien.
Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen (t.h.), overrakte Kirsten Stallknecht Prisen 2021.
Foto: Bax Lindhardt
Jette Holt

1982 Uddannet sygeplejerske fra Aarhus Amtssygehus.

1994 Diplomuddannelse på Danmarks Sygeplejerskehøjskole på den undervisende linje.

2002 Specialuddannelse i infektionshygiejne, Danmarks Sygeplejerskehøjskole.

2004 Kandidatgrad i pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Specialet ’Værd at vide om håndhy-giejne’ - kan downloades på ssi.dk

2020 Ph.d.’en ’At gøre ting med tal’. Kan downloades på ssi.dk

Siden 1998 ansat i Central Enhed for Infektionshygiejne ved Statens Serum Institut og har bl.a. været med til at etablere infektionshygiejnen i Grønland, de interaktive undervisningsprogrammer og den nu hvilende specialuddannelse for sygeplejersker i Infektionshygiejne ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole og senere den nordiske flerdisciplinære diplomuddannelse i Smittskydd og Vårdhygiene i Göteborg.

Hygiejne er blevet hot.

Det var ellers ikke det, der tidligere var et godt samtaleemne til fester, når ens bordherre spurgte, hvad laver du så? og man sagde, at man var hygiejnesygeplejerske.

Så døde samtalen lige der. Men covid-19 har gjort, at folk nu godt ved, at hygiejne handler om meget mere end håndvask.

Det handler om alt det, der sker mellem mennesker.”

Sådan sagde specialuddannet hygiejnesygeplejerske ved Statens Serum Institut, cand.pæd.pæd og ph.d., Jette Holt, til den lille udvalgte skare, der pga. covid-19-begrænsninger, fik lov til at overvære hende modtage Kirsten Stallknecht Prisen 2021.

”Mit største håb er, at vi med den her epidemi har fået en større – og varig – bevidsthed om, at forebyggelse virker, og at forebyggelse skal ske hele tiden. Ikke kun når der er en epidemi. Vi kan aldrig komme spredning af bakterier og vira helt til livs, medmindre mennesker lever fuldstændig isoleret fra hinanden. Derfor er vi nødt til at kunne være i det og klogt kunne håndtere mikroorganismernes tilstedeværelse, og det er her, at infektionshygiejne kommer ind i billedet.” 

Jette Holt modtager prisen for gentagne gange at have stillet op i radio og på tv for at diskutere og forklare vigtigheden af infektionshygiejne til både den brede befolkning og sine kolleger i sundhedsvæsenet under en epidemi, hvor netop forebyggelse var den vigtigste måde at bekæmpe virus på. 

Dommerkomiteens begrundelse

Kirsten Stallknecht Prisen 2021 tildeles hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd, ph.d., Jette Holt. 

Jette Holt lever på den aller-fineste måde op til kriterierne for prisen ved at markere sig om infektionshygiejne både til sundhedsfaglige personer og til befolkningen generelt med henblik på at hindre smittespredning under covid-19-pandemien. 

Hun har desuden peget på fra-været af undervisning i hygiejne på sygeplejerskeuddannelsen og på behovet for hygiejnesygeplejersker i både den primære og den sekundære sundhedssektor.

Usikre sygeplejersker

I epidemiens begyndelse stod flere sygeplejersker frem og udtrykte stor bekymring for at blive smittet eller smitte andre, og det bekymrer Jette Holt, som fortæller, at kendskab til infektionshygiejniske retningslinjer betyder, at man er i stand til at behandle alle patienter, og at man kan behandle dem ens – uanset hvad de måtte fejle.

”Det vi lærte af hiv-epidemien i 80’erne og 90’erne var jo netop, at en infektionshygiejnisk tilgang med fokus på de procedurer, der kan indebære smitte – og ikke patientens diagnose – gør, at vi kan behandle og tilgå alle patienter ens hver gang og hele tiden. Og på den måde gøre infektionshygiejnen til en inkluderende teknologi i sygeplejen i stedet for stigmatiserende,” siger hun.

”Jeg blev faktisk rigtig foruroliget over, at kollegerne udtrykte bekymring, fordi i min verden er bekymrede og bange sygeplejersker, sygeplejersker, der ikke har den rette viden og dermed ikke den rette handlekompetence. Hvis man er ordentligt uddannet og kompetent og i stand til klinisk beslutningstagen, så har man den viden, der er nødvendig for at handle, og så er man ikke usikker og bekymret. Den sygeplejerske, der ved, hvad han eller hun skal gøre, er en sikker fagperson, som er i stand til at forebygge smitte og dermed også sikre patienterne,” siger Jette Holt og understreger, at hun ikke taler om de tilfælde, hvor det handlede om manglen på værnemidler.

Beskæmmende uddannelse

Selv om bekymringen blandt sygeplejersker på den ene side var overraskende, var den på den anden side også for-ventelig, da den understreger en af de pointer, som Jette Holt og andre hygiejnesygeplejersker længe har forsøgt at rejse – også inden covid-19.

At bl.a. sygeplejerskestuderende ikke undervises tilstrækkeligt i infektionshygiejne.

”Undervisningen på bacheloruddannelsen er beskæmmende. I dag har nogle studerende helt ned til kun fire teoretiske lektioner i infektionshygiejne, så det undrer mig ikke, hvis de som uddannede føler sig utrygge. Mit største ønske er at opnormere, opgradere og intensivere infektionshygiejnen. Det er et genialt fag. Det indeholder natur- og samfundsvidenskab og humaniora. Det handler om viden, holdning og handling – og covid-19 har understreget det vigtige i at debattere såvel etik, økonomi som politik ift. at håndtere en smittespredning. De tre elementer skal gå hånd i hånd og styrke ikke blot infektionshygiejnen, men også den enkelte sygeplejerske og måden at argumentere på,” siger Jette Holt.

Hun understreger, at det ikke kun er sygeplejersker, der skal opgraderes, men også kolleger inden for det sundhedsfaglige felt, som f.eks. læger.

Ligesom covid-19 gjorde det tydeligt, at også pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre med tæt kontakt til borgere og klienter burde introduceres til faget i deres grunduddannelse:

”Infektionshygiejne handler om, hvordan vi indretter vores samfund, så vi beskytter os selv og hinanden bedst muligt mod smitsomme sygdomme.” 

Læs også: ”En lille bjæffende terrier kan godt gøre en forskel”

 

Emneord: 
Ytringsfrihed