Sygeplejersken
"Det er OK at tjene penge på sygepleje"
Sygeplejerske og iværksætter Marie Parslov gør op med kaldstanken: sygepleje og markedsmentalitet kan sagtens sameksistere.
Sygeplejersken 2023 nr. 2, s. 32-33
Af:
Maria Klit, journalist
Vær vedholdende
”Hold fast i din tro på projektet. Lad dig
ikke slå ud, hvis du møder nogle, der ikke synes, din idé er verdens bedste.”
Snak med brugerne
”Tal med de mennesker, der skal bruge dit
produkt i sidste ende. Det er dem, der er nøglen til at forstå det problem, du forsøger at løse.”
Søg rådgivning – hurtigt
”Sæt dig ind i love og regler om
f.eks. patent. Hvis alle kan kopiere din idé, er den ikke noget værd. Der findes mange gode steder, man kan
få hjælp – som f.eks. Opfinderrådgivningen. Gør det tidligt i processen.”
Bygningen summer af kreativitet. Overalt er der højt til loftet, og rundt omkring i de åbne kontorlandskaber sidder folk i klynger og taler ivrigt men lavmælt, mens andre arbejder fokuseret bag glasvægge i højteknologiske laboratorier.
Vi er på Bio Innovation Institute på Nørrebro, en international såkaldt incubator for startup-virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi.
Marie Parslov tager imod os i lobbyen iført skjorte og blazer. Hun er opfinder, iværksætter – og sygeplejerske.
Sammen med læge Cecilie Ammitzbøll har hun stiftet virksomheden Ampa Medical. De har opfundet et nyt stomi-produkt, InterPoc, der er et alternativ til stomiposen.
Kommercialisering er no-go
Marie Parslovs arbejdsdage går med at holde styr på markeds- og risikoanalyser, eller holde møder med patentadvokater eller produktudviklere, der muligvis kan hjælpe med at sætte InterPoc i produktion.
På en petroleumsblå væg i et af de mange samtalerum, der er til fri afbenyttelse, står der ”Bringing ideas to life and research to market” med store, hvide bogstaver.
Det er netop Ampa Medicals forretningspotentiale og orienteringen mod et kapitalistisk marked, der kan udløse skepsis blandt kolleger i sundhedsvæsenet, fortæller Marie Parslov:
”Alle ved, at sundhedsvæsenet mangler sygeplejersker. Efter jeg er gået, mangler der en mere. Og jeg har også kommercialiseret min sygepleje, og det må man for alt i verden ikke. Det er no-go. Jeg har fået rigtig meget medvind og støtte, men jeg er også stødt på en undertone af, at jeg har svigtet faget.”
Kulturelle begrænsninger
Det er der en kulturel forklaring på, siger sociolog og ph.d. i køn og arbejdsliv, Lotte Bloksgaard:
”Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Norden, og der er stadig meget stærke normer på spil, når det handler om, hvad kvinder og mænd forventes at være orienteret imod i deres arbejdsliv.”
Iværksættermiljøet er overvejende mandsdomineret, hvor sygeplejen er det modsatte. Derudover er der indlejret bestemte forestillinger om altruisme og selvopofrelse i sygeplejens historie, og derfor får kombinationen af markedsmentalitet og sygepleje – især hos kvinder – nogle til at rynke brynene:
”Omsorg og pleje anses for ”passende” opgaver for kvinder, og de forventes at besidde disse egenskaber naturligt. Når kvindelige sygeplejersker i stedet begynder at tjene penge på deres kompetencer i omsorg og vender sig mod et maskulint arbejdsområde som iværksætteri, så strider det imod vores kulturelle forestillinger om både kvinder og sygepleje,” siger Lotte Bloksgaard.
Marie Parslov påpeger i den forbindelse det absurde i, at det i sundhedsregi giver faglig anerkendelse at forske og publicere artikler, på trods af at meget af den gode viden blot ender på en server uden at komme nogen til gode.
”Men når vi vil sætte vores idé i produktion, bliver vi set skævt til. Tænk, hvis vi i stedet fik credit for at starte en virksomhed og realisere vores idéer og resultater,” tilføjer hun eftertænksomt.
Ønskede forandring
Marie Parslov og Cecilie Ammitzbøll mødte hinanden på et 1-årigt fellowship i Biomedical Design og sundhedsinnovation, arrangeret af Aarhus og Københavns Universiteter. Da de sammen fik idéen til InterPoc, sagde de deres respektive jobs op og kastede sig ud i tilværelsen som iværksættere.
Marie Parslov var drevet af ønsket om at skabe reel forandring efter års frustration i sundhedsvæsenet, hvor hun gentagne gange stødte på problemer, der kunne løses med forholdsvis små ændringer, men ikke blev det. Der er sjældent tid eller overskud til, at man kan sætte sig ned og tænke i langsigtede, permanente løsninger, siger hun:
”Når man alligevel prøver, så støder man ofte panden mod et stort, bureaukratisk system. Selv den mindste ændring, som f.eks. teksten i en sms-guide til patienterne, skal igennem alle tænkelige regulatoriske enheder, før den kan implementeres.”
Derfor var det en stor befrielse for makkerparret at bruge deres faglighed og kreativitet på arbejdet med InterPoc. Intensivt og uden snærende bånd.
Håber på kulturændring
Ampa Medical er nu i proces med at planlægge kliniske studier og håber at kunne teste deres opfindelse på stomipatienter i løbet af 2023. Derefter skal de i gang med at søge CE- og FDA-godkendelser af InterPoc.
De har fået investeringer fra både Alexander Foss’ Industrifond, Innovationsfonden og Novo Nordisk Fonden, som Bio Innovation Institute hører under. Senest har Bio Innovation Institute tilført virksomheden yderligere 10 mio. kr., og InterPoc har potentiale til at blive solgt i hele verden.
”Man skal se på det med andre briller: Med vores opfindelse kan vi hjælpe langt flere patienter, end vi kunne på vores egne afdelinger. Det er også sundhedsfaglig omsorg,” siger Marie Parslov.
Hun håber på en kulturændring, så forestillinger om køn og fag ikke afholder sygeplejersker fra at gå iværksættervejen:
”Der er patienter, der fortæller mig, at vores produkt vil gøre en verden til forskel for deres livskvalitet. Det er en kæmpe drivkraft for mig. Men selvfølgelig er der også et kommercielt drive i det for mig. Absolut, og det er helt okay. Sygepleje og markedsmentalitet kan godt sameksistere.”
