Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

”Jeg er ikke længere bange for at føle noget”

”Mit vigtigste budskab til andre er, at ting tager tid, og at det er hårdt arbejde. Men man kan godt komme ud og leve et godt liv, selvom man har diagnose.” 

Sygeplejersken 2023 nr. 7, s. 42

Af:

Anne Witthøfft, journalist

sy7-2023_arb-liv_thomas-markholm

Et arbejde som landmand, en kone og et hus. Udadtil havde Thomas Markholm et helt almindeligt, velfungerende liv. Men indeni var det anderledes. 

”Jeg havde frygtelig meget uro. Der var noget, som jeg havde undertrykt i så mange år, og som jeg ikke længere kunne holde nede. Og da jeg mistede mit job, og min kone ville skilles, brød jeg sammen. Til sidst ringede jeg til min bedste veninde og sagde: ”Jeg gider ikke mere”, og så fik hun mig indlagt.”

Det fortæller 41-årige Thomas Markholm, der var indlagt seks uger på afsnit C i 2018.

I dag ved han, at sammenbruddet handlede om årtiers undertrykte oplevelser og følelser, bl.a. ubearbejdede traumer og svigt fra mennesker, han havde stolet på.

Svær udskrivelse

Efter tre uger skulle Thomas Markholm udskrives. 

”Jeg skar i mig selv, for at de skulle beholde mig. Jeg kunne ikke overskue at komme ud til alt det svære. Skilsmisse. Hussalg. Så beholdt de mig tre uger mere.”

”Her på afsnit C har de hele tiden mindet mig om, at når jeg kan sidde og snakke om tingene herinde, så kan jeg også gøre det ude i det virkelige liv. Mine problemer var jo ganske almindelige problemer, som andre også har.”

Falskt forsvar

”I dag ser jeg min OCD som symptomer på alt det, jeg har været igennem. Jo mere jeg får bearbejdet, jo bedre bliver det – men det vil altid være der.”

”Mit største problem har været at være i følelserne. Men jeg flygter ikke fra det længere, og jeg er ikke længere bange for at føle – heller ikke det svære.”

”Mit vigtigste budskab til andre er, at ting tager tid, og at det er hårdt arbejde. Men man kan godt komme ud og leve et godt liv, selvom man har diagnose.” 

”I dag er jeg et godt sted. Jeg overvejer at tage en uddannelse som sosu-assistent eller mekaniker og måske lave noget frivilligt arbejde med at hjælpe andre mennesker. Jeg vil gerne aftabuisere psykiske lidelser.” 

Læs også i dette nummer af Sygeplejersken