Videooptagelser skal forbedre operationer

Det er tidlig morgen på Afdeling for Bedøvelse og Operation i Juliane Marie Centret. En rengøringsassistent mopper gangen, mens læger og sygeplejersker i grønne operationsuniformer går til morgenkonference. En stor sort legetøjsbil står parkeret under et af Paul Gauguins farvemættede billeder af børn og kvinder. Det er dem, der bliver opereret her. 

Afdelingen har i tre år været del af et forskningsprojekt kaldet OR Black Box. Navnet henviser til de sorte bokse, der samler al information ombord på et fly, og som kan være afgørende for udredningen af årsagen til flystyrt. 

Princippet i Black Box til operationsstuer er det samme som i fly. Alle samtaler og bevægelser anonymiseres med det formål at analysere arbejdsgange, både når det går godt og skidt på stuen, til brug for intern læring. Det har været så stor en succes, at Black Box nu indføres på yderligere seks operationsstuer.

På gangen oplyser et skilt ved siden af en operationsstue, at her er tale om en projektstue, hvor der optages billeder og lyd kl. 7 til 19. Inde på stuen hænger fire sorte kameraer og to hvide mikrofoner i loftet med integration til laparoskopisøjlen, så man får billeder af kikkertoperationer samt anæstesiapparatet. 

Brugen af den nye teknologi har i projektperioden krævet samtykke fra både medarbejdere og patienter. Fra september er der ikke længere tale om et projekt, men et kvalitetsudviklingsinitiativ, hvor patienterne bliver bedt om samtykke. Hvordan medarbejdernes deltagelse skal foregå fremadrettet, er afdelingsledelserne i hvert afsnit lige nu i gang med at finde ud af.

Operationsgangen i Juliane Marie Centret fyldes langsomt af senge med patienter, der skal opereres. En udenlandsk dreng ligger uroligt i sin seng, mens hans mor forsøger at berolige ham.

Afbrydelser på stuen

Mette Praëm har været på afdelingen i syv år og deltaget i projektet siden begyndelsen i 2020.

”I starten var det grænseoverskridende, at vi blev filmet og optaget på bånd. Vi tænkte da lidt mere på, hvad vi sagde til hinanden på stuen. Hvis vi kom til at tale om noget privat, var det sådan lidt ”hov, vi bliver optaget”. Men den følelse forsvandt ret hurtigt, og i dag tænker jeg ikke nærmere over det,” siger operationssygeplejerske Mette Praëm.

Hun kan se fordelen ved, at optagelserne kan vise, hvis der f.eks. er uhensigtsmæssige arbejdsgange:

”Under nogle operationer bliver vi afbrudt mange gange, hvis lægen f.eks. har vagt, og hans telefon ringer. Det kan også være, at døren bliver åbnet, fordi vi mangler instrumenter eller har prøver, der skal analyseres i løbet af operationen. Det er ikke godt for patientsikkerheden med mange afbrydelser,” forklarer hun.

Til en undervisningsdag har medarbejderne set nogle af optagelserne:

”Personerne på operationsstuen var blevet sløret, og stemmerne lød som Anders And, for at vi ikke skulle vide, hvem der var hvem, og i stedet fokusere på, hvad personen gjorde og sagde,” fortæller Mette Praëm.

Chefsygeplejerske Karin Lornsen Jakobsen understreger, at hele formålet med optagelserne er at ”gå efter bolden, ikke manden”. Optagelserne skal bruges til læring. 

En af de indsigter, som Rigshospitalet har fået gennem projektet, er, at operationsstuen i Juliane Marie Centret har nogle af de hurtigste ”skiftetider” sammenlignet med andre lande i netværket omkring Black Box. Andre lande er derimod bedre til at foretage ”time out” og dermed er der læring at hente begge veje.

Mette Praëm tripper for at komme tilbage på arbejdet, gangen er nu tømt for senge, så afdelingen kan holde sin hurtige skiftetid.  

Læs også i dette nummer af Sygeplejersken

• Læring - og overvågning?