En øjenåbner i lokalpsykiatrien

Som studerende i lokalpsykiatrien har jeg haft en fantastisk og lærerig oplevelse, der har givet mig både indsigt og forståelse for, hvordan psykiatrien arbejder tæt på mennesker, der kæmper med mentale udfordringer. Jeg har haft mulighed for at observere og deltage i samtaler med patienter, hvilket har været både inspirerende og tankevækkende. 

En af de mest mindeværdige oplevelser var, da jeg var med i et tværfagligt team, der arbejdede med en patient, som havde været igennem en lang periode med angst og depression. Jeg blev vidne til, hvordan en empatisk tilgang fra både psykologer, sygeplejersker og læger kunne gøre en stor forskel for patientens følelse af håb og fremtid. Det var tydeligt, at en helhedsorienteret indsats – hvor man så på både den fysiske, psykiske og sociale dimension – var essentiel for at hjælpe patienten fremad. 

En anden lærerig oplevelse var den måde, hvorpå de fagprofessionelle i psykiatrien skabte et trygt rum for patienter til at tale åbent om deres problemer. Jeg så, hvordan tillid og nærvær var afgørende for, at patienterne kunne få den støtte og behandling, de havde brug for. At være en del af et team, der arbejder med så stor respekt og forståelse for mennesker i svære livssituationer, gav mig en dybere forståelse for betydningen af både faglighed og menneskelighed i psykiatrien.  

Ud fra patienternes syn, kunne jeg fornemme, at sygeplejerskerne samt psykologerne gjorde en forskel, patienterne følte sig både hørt og set, og det var vigtigt for dem, at de havde bygget en relation op til deres behandlere, for at kunne åbne sig op og vise den sårbare side.  

Som studerende fik jeg mulighed for at have en patient på alene-hånd, hvor vi ved den første samtale aftalte, at næste gang vi skulle ses, kunne vi gå en tur. Det gør man, fordi det nogle gange kan være svært at sidde overfor én og snakke om sine problemer. Patienten og jeg gik forbi en sø, hvor patienten lidt efter lidt åbnede op om nogle emner, der var sårbare, og det gjorde, at jeg med min faglige viden, kunne benytte mig af strategier, være tilstedeværende og vise omhu. 

Alt i alt har min tid som studerende i lokalpsykiatrien været en øjenåbner, der har styrket min passion for at arbejde med mental sundhed og psykiatri, og jeg føler mig nu bedre rustet til at arbejde med mennesker i fremtiden. Det var en oplevelse, der både udfordrede mig fagligt og personligt, og som jeg vil bære med mig i mange år fremover.