Grønland satser stort på uddannelse

Fremmødet var stort, da Institut for Sundhed og Natur på det grønlandske universitet i februar holdt informationsmøde om muligheden for at tage en erhvervskandidat i avanceret klinisk sygepleje (APN) i Grønland.

”Vi var helt overvældede,” siger Ella Skifte, vicedirektør for Det Grønlandske Sundhedsvæsens regioner.

Hun blev ikke mindre glad, da antallet af ansøgninger kom frem. 15 har søgt optagelse og begynder til september på den nye uddannelse. Hidtil har Grønland sendt en til to studerende til Danmark om året for at tage en kandidat- eller specialiseringsuddannelse.

”Det har afskrækket mange fra at videreuddanne sig, at de skulle rejse to år væk fra deres familie, hus og hunde. Nu kan de blive i Grønland, samtidig med at de får en erhvervskandidat,” forklarer Aka Olesen, vicedirektør for landshospitalet Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.  

Højner kvalitet og rekruttering

Ideen til den nye satsning kom fra institutleder for Sundhed og Natur, Anna Kleist, under et besøg på Syddansk Institut, SDU. Hun fik etableret et samarbejde med SDU, som vil stå for uddannelsen af de grønlandske studerende online.  

”Den nye uddannelse vil være med til at højne kvaliteten af de sundhedsprofessionelle og kan hjælpe med til, at vi kan få uddannet flere,” siger Anna Kleist.

Uddannelsen bliver 4-årig fremfor normalt 2-årig, hvilket betyder, at de studerende kan passe deres arbejde på nedsat tid, mens de læser.  

”De erhvervskandidatstuderende skal arbejde gennemsnitlig tre dage om ugen på egen afdeling, de andre to dage er studiedage. Og de får fuld løn inklusive genetillæg fra en videreuddannelsespulje under Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Det er en kæmpe satsning, som vil være med til at hæve niveauet for sygeplejen i Grønland,” mener Ella Skifte.

”Men det er også en nødvendig investering, for det er ikke nogen hemmelighed, at vi har store problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i Det Grønlandske Sundhedsvæsen,” tilføjer Aka Olesen.

Store udfordringer

De grønlandske vælgere pegede på et bedre sundhedsvæsen som et af de vigtigste områder, da de gik til valg i marts. Netop det fokus var medvirkende til, at partiet Demokraatit med en tidligere sundhedsminister som næstformand tredoblede sit stemmetal til næsten 30 pct.

Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, men i 2023 konkluderede en sundhedskommission, at sundhedsvæsenet er voldsomt presset. Der mangler penge, personale, opkvalificering og bedre ressourceudnyttelse, og så er sproget en stor udfordring for de medarbejdere, der kommer udefra.  

Mange vikarer er i landet i ganske kort tid - helt ned til en måned, hvoraf en del af tiden går med oplæring.  

Grønland fik sin egen sygeplejerskeuddannelse i 1994 og har siden uddannet 200 sygeplejersker, men kun omkring halvdelen arbejder stadig i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Årsagen skal findes i både løn og arbejdsvilkår, påpeger Ken Jensen, formand for Peqqissaasut Kattuffiat (PK), som er Grønlands Sygeplejerskeorganisation.

”Lønnen er ikke attraktiv, samtidig med at huslejerne på boliger er meget høje. Desuden har vi en lang arbejdsuge, hvilket tærer på familielivet,” siger Ken Jensen.

Han anslår, at Grønland kun kan dække en tredjedel af landets cirka 300 sygeplejerskestillinger.

”Vi har et stærkt fællesskab i Grønland, men også mange udfordringer. F.eks. udløb vores overenskomst sidste år, og vi har endnu ikke fået en ny. I PK oplever vi, at ressourcerne i overenskomstafdelingen ikke er tilstrækkelige til at afslutte forhandlingerne til den nye overenskomst inden udløbet af den gældende overenskomst.”

Medejerskab til forandring

Forventningerne til den nye kandidatuddannelse er høje. De studerende kommer fra hele Grønland, og opbakningen fra deres ledelser er stor, siger Ella Skifte, vicedirektør for det grønlandske sundhedsvæsens regioner.

”De afdelinger, som sender deres medarbejdere på uddannelse, får noget igen. De studerende vil være med til at løfte arbejdsgangene og sygeplejen i hele landet. Samtidig vil de indgå i vagtskemaet i de uger, de ikke er på universitetet,” understreger hun.

Som led i etableringen af erhvervskandidatuddannelsen har Det Grønlandske Sundhedsvæsen og universitetet ansat Bibi Hølge-Hazelton i et 4-årigt gæsteprofessorat. Hun er til daglig professor ved SDU og forskningschef på Sjællands Universitetshospital, hvor hun de seneste 15 år har arbejdet med kapacitetsopbygning. Desuden leder hun Team Erhvervskandidat i Klinisk Sygepleje på SUH/SDU - et program, der skal understøtte sygeplejerskers mulighed for at kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere.

”Mit bidrag vil fokusere på, hvordan man ændrer en kultur fra primært at handle om drift til at give plads til ny viden, når de nye akademisk uddannede medarbejdere kommer ud i organisationen. Derfor er det også vigtigt, at jeg er tilknyttet både universitetet og det grønlandske sundhedsvæsen, så vi bygger bro. Ligesom herhjemme skal Grønland uddanne medarbejdere ind i praksis, og ikke ud af praksis,” understreger professoren.

Hun peger samtidig på, at uddannelse alene ikke kan skabe forandring.  

”Mange ledere i det grønlandske sundhedsvæsen har ikke selv en videregående uddannelse og er ikke vant til at lede personale med en akademisk uddannelse. Derfor tror jeg også, vi kommer til at skulle udvikle et koncept til ledelsesstøtte, som kan fungere i grønlandsk sammenhæng, så de nye erhvervskandidater får den nødvendige opbakning fra deres nærmeste leder – ellers risikerer vi, at der kommer modstand i organisationerne,” siger Bibi Hølge-Hazelton.

”Det øvrige personale skal føle et medejerskab til, at der investeres i kapacitetsopbakning. De skal være med til at bakke op, også når der pludselig mangler en aftenvagt, så man ikke altid ringer til hende, der lige nu er på uddannelse.”

Ny sundhedspulje

'Manglen på specialiseret personale betyder, at en del grønlandske patienter sendes til Danmark for at få behandling for somatiske sygdomme som f.eks. tal fra Region Hovedstaden viser, at der sidste år blev behandlet 1.418 grønlandske patienter på sygehuse i regionen. Tallet var steget fra 1.375 året før.  

Aka Olesen, vicedirektør for landshospitalet Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, forventer ikke, at det tal falder foreløbig.

”Den demografiske udvikling betyder, at vi i de kommende år får flere ældre medborgere. Nogle af dem vil få sygdomme, som vi ikke har specialister til at behandle i Grønland, heller ikke selv om vi om fire år står med en række nye erhvervskandidater i avanceret klinisk sygepleje,” siger hun.