Videomøder skaber trygge overgange

Et spædt insisterende babyskrål fra en af patientstuerne på neonatalafsnittet breder sig på gangen. Gråden fra den lille baby kan dog ikke høres bag den lukkede dør på den anden side af gangen. Her er sygeplejerske Dorte Steen Hansen godt i gang med en samtale via skærm med Camilla Wael og hendes mand Christian Frost, der for nylig var indlagt her på neonatalafsnittet i Slagelse med deres lille dreng Aske.

Han er født uden højre underarm, med et stort sår på benet og knap fem uger for tidligt. Efter to uger havde de lyst til at komme hjem her fra hospitalet, hvor han er født, og tog derfor hjem til Fensmark tæt på Næstved på tidlig hjemmebehandling (THB).

Siden har de haft tre-fire konsultationer over skærm med Dorte Steen Hansen eller en af de tre andre sygeplejersker i afsnittets THB-team, ligesom de også har været inde på neonatalafsnittet et par gange.

“Hvordan går det med amningen, og malker du stadig ud?” spørger Dorte Steen Hansen og retter lidt på kameraet, så forældrene bedre kan ses på computerskærmen.

Aske er der også. Han sover, rullet let ind i en dyne ved siden af dem.

“Ja lidt,” svarer Camilla Wael og fortæller derefter, hvor længe hun ammer ad gangen.

Virtuel rundvisning betrygger

Det virtuelle arbejde bygger på tidligere forskning med 188 familier fra fire neonatalafdelinger, som var i tidlig hjemmebehandling. Her fandt man frem til, at videokonsultationer er lige så gode og sikre som de sædvanlige kontrolbesøg på sygehuset ift. amning, forældretryghed og interaktion med barnet.

Siden 2018 er videokonsultationerne derfor blevet en mere og mere naturlig del af sygeplejen, og gennem de sidste fem år har de bredt sig fra THB-teamet til andre dele af sygeplejen.

Når nye familier f.eks. skal flyttes fra Rigshospitalet til Slagelse, får de nu på forhånd en virtuel rundvisning af en af sygeplejerskerne på afsnittet, ligesom sygeplejerskerne er med på et skærmmøde, første gang forældrene får besøg af sundhedsplejersken i deres hjem.

Siden 2022 har afsnittet holdt i alt 538 videokonsultationer. Før det blev sat i system, var familierne tit angste i forbindelse med at skulle flytte fra den højtspecialiserede neonatalafdeling på Rigshospitalet til et nyt og fremmed personale i Slagelse.

“Usikkerheden omkring, hvordan det hele skal gå, nu hvor de skal videre fra det sted, der har holdt deres barn i live, er blevet meget mindre,” forklarer Dorte Steen Hansen, der er tovholder for det virtuelle THB-team og har været på afsnittet i knap 25 år.

Tidlig relationsdannelse

Når de små babyer flyttes fra Rigshospitalet, er de typisk fra 28 uger gamle. De er måske lige kommet ud af respiratoren og ikke mere afhængig af livsvigtig medicin.

“Det giver forældene ro i maven, at de på forhånd ser os i øjnene. Vi taler om deres bekymringer og behov, og de ser omgivelserne. Mange synes, det er rart på forhånd at se de fysiske rammer med bl.a. enestuer, som venter dem.”

Tidligere kunne sygeplejerskerne have sværere ved at skabe den gode relationelle kontakt med familier fra andre hospitaler, forklarer Dorte Steen Hansen:

“Men det spiller en kæmpe rolle, at vi før flytningen kan gå i gang med relationsdannelsen. Andre neonatalafsnit har også THB, men vi er gået forrest, når det handler om trygge overgange fra hospital til hospital eller videre til sundhedsplejersken.”

Ny kultur for videomøder

Afsnittet har årligt omkring 50 familier i THB og har for nyligt fået Dansk Selskab for Patientsikkerheds pris ‘Patientsikkerhedsprisen 2025’ for arbejdet med at sikre for tidligt fødte og deres forældre trygge overgange. Det er oversygeplejerske Karina Westergaard Rolf stolt af. Hun har været med til at tage initiativ til at implementere og videreudvikle indsatsen med fokus på sektorovergange.

“Til at starte med var der ikke et specialiseret team, ingen tovholder, og vi havde ikke et specifikt rum til funktionen. Havde man rigtig travlt i klinikken, blev det ind i mellem foreslået at aflyse et videomøde. Men det kan vi ikke bare, for derhjemme sidder en familie, som så bliver utrygge. Med tiden har vi derfor skabt en kultur, så opgaven kan løses på lige fod med andre sygeplejefaglige kerneopgaver,” siger hun og åbner døren ind til en tom patientstue.

Her er alt klar til at tage imod en ny lille baby og dens forældre, som på forhånd har set stuen via skærm. Ved siden af patientsengen står en lukket kuvøse omgivet af slanger, skærme og iltapparater. På væggen over fars seng er der med store røde bogstaver skrevet et vers af sangen ”Solen er så rød, mor”.

Karina Westergaard Rolf retter lidt på en vægt, der vejer de små babyer, som ikke er meget tungere end et kilo, når de kommer fra Rigshospitalet. Hun ser potentiale i at brede den virtuelle model ud til andre afdelinger og specialer.

“For det er med til at højne den faglige og den patientoplevede kvalitet og styrke patientsikkerheden. Og så giver det færre genindlæggelser.

Overgang til sundhedsplejersken

Bag den lukkede dør i THB-rummet er Dorte Steen Hansen i fuld gang med at tale med familien fra Fensmark.

Moren Camilla Wael er glad for skærmkonsultationerne, der har sparet dem for 40 minutter i bil til hospitalet og 40 minutter på landevejene hjem igen og det stress, det fører med sig at pakke Aske ind og ud ad bilen:

¨Jeg har hvilet mere i rollen som førstegangsmor, fordi jeg kan ringe til sygeplejerskerne, uanset om klokken er halv syv om morgenen eller otte om aftenen. Og det føles trygt, at det er de samme få sygeplejersker, vi taler med.”

Det er sidste gang, Dorte Steen Hansen ser familien, inden sundhedsplejersken tager over:

“Camilla, jeg kan se, at Aske har fået tid til skanning af sit hoved,” siger hun og spørger, om familien som planlagt har været forbi Rigshospitalet til opfølgning pga. Askes medfødte misdannelser.

Hun vender også et kommende ambulant besøg hos fysioterapeuten.

“Og så skal I snart have sundhedsplejersken på besøg, og der har vi jo planlagt et videomøde sammen med jer og jeres sundhedsplejerske. I må meget gerne fortælle, hvordan I har oplevet Askes indlæggelsesforløb og det efterfølgende THB-forløb under det videomøde, så sundhedsplejersken kan være opmærksom på jer og hjælpe jer videre på vej,” siger Dorte Steen Hansen.

Hun spørger også ind til forbindingen på Askes ben for at følge op på, om sundhedsplejersken skal vide noget nyt om såret og begynder derefter at gøre klar til at afslutte samtalen.

“Kan I nu have det rigtig godt. Pas godt på jeres lille familie,” siger hun og vinker farvel gennem skærmen. 
De vinker tilbage.

Aske ligger stadig og sover trygt i den lune dyne.