Kommuner mangler ressourcer til forskning

Kommunerne skal ifølge sundhedsloven medvirke til at deltage i forskning og kvalitetsudvikling sammen med regioner og statslige myndigheder, men de har ikke en forpligtigelse til det på lige fod med regionerne. Og mange kommuner er slet ikke gearet til det, siger klinisk professor Karen Andersen-Ranberg fra forskningsenheden på Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital og Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Hun mener, at opgaven især er svær at løfte for mindre kommuner med en svag økonomi.

”Større kommuner som Odense kan afsætte ressourcer til at understøtte forskning, men mindre kommuner kan ikke bare en-til-en overtage forskningsresultater fra store kommuner. Forholdene er simpelthen for anderledes, f.eks. er afstandene ofte større, hvilket gør det sværere at varetage borgernes behov på samme måde som i en by som Odense eller Aalborg.”

”Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at se noget forskning i, hvordan vi gør det attraktivt at køre rundt som akutsygeplejerske i en kommune som Assens eller udnytte mere håndholdt Point-Of-Care-Testing-udstyr i private hjem for at få et bedre indblik i borgerens aktuelle helbredstilstand.”

Flere kompetencer skal i spil

Hvis vi skal leve op til sundhedsreformens ambitioner, mener Karen Andersen-Ranberg, at der er behov for at styrke kompetencerne i alle led i det borgernære sundhedsvæsen. Som eksempel nævner hun det stigende antal ældre og faldulykker.

”Et fald kan skyldes rigtig mange ting som f.eks. nedsat syn, ortostatisk blodtryksfald, når man rejser sig op, alkohol, dårlig balance, bivirkning af medicin, lungebetændelse mm. Men hvordan får vi samlet de data og den viden op?”

”Den ældre bliver ofte fundet af en social- og sundhedshjælper eller af en rengøringsmedarbejder, og de skal have viden om, hvad der kan ligge bag et fald, og hvornår de skal kontakte akutsygeplejersken, og akutsygeplejersken skal vide, hvilke kliniske data hun skal indsamle.”

”De større kommuner har ofte teams af akutsygeplejersker, som opbygger en høj grad af ekspertise. Men i mange mindre kommuner går akutfunktionen på skift blandt hjemmesygeplejerskerne, og man opnår ikke samme grad af viden og erfaring. Hvad gør vi for at øge kompetencerne og gøre det muligt for de mindre kommuner at bidrage til forskning i dette særdeles vigtige område,” spørger professoren.

Drømmer om flere midler

Karen Andersen-Ranberg har netop fået midler til et tværsektorielt feasibility-studie, der ud fra et forebyggelsesperspektiv skal se på, hvordan vi får et 360 graders syn på ældre og fald. Men hun drømmer om langt flere midler, så der også kan måles på indsatsernes effekt.

Hun mener også, der er behov for forskning i, hvad der sker med kompetencerne, når akutfunktionerne overgår til regionerne og i sektorovergangen.

”Bliver det nære sundhedsvæsen styrket af reformen? Det spørgsmål synes jeg, vi bør forske i. Det samme gælder sektorovergangen, hvor vi stadig ser borgere falde imellem to stole. Store kommuner har ’forbindelsesofficerer’, der arbejder som mellemled med at forbedre overgangene, men de mange mindre kommuner har slet ikke ressourcer til sådan et bindeled, og dermed ser vi fortsat ulighed i sundhed,” påpeger Karen Andersen-Ranberg.

En samlet indsats

Grete Brorholt er forskningsleder ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelserne på Københavns Professionshøjskoler. Hun fik en forskningsforpligtelse for mere end 10 år siden og mener, der fortsat er mange ’hvide pletter’ i forskningen i det nære sundhedsvæsen.

”Vi har brug for flere kliniske undersøgelser f.eks. af langvarige forløb med borgere i hjemmet, hvor man ser på, hvad der fungerer godt og mindre godt i hjemmeplejen og hjemmesygeplejerskens indsatser. Det vil også være godt med mere implementeringsforskning om samarbejdet med pårørende og civilsamfundet, så vi kan finde bæredygtige løsninger.”

Ligesom Karen Andersen-Ranberg er Grete Brorholt optaget af faldgruber, når borgerne bevæger sig mellem kommune og region.

”Københavns Professionshøjskole er f.eks. med i projektet ”Pillens Vej” om medicinhåndtering i overgangen mellem hospital og midlertidige pladser. Projektet viser udfordringer i samspillet mellem region og kommune og peger også på forbedringsmuligheder. Min drøm er mange flere af den slags projekter, for der er barrierer i sektorovergangene,” siger Grete Brorholt.

Hun mener, der er behov for en samlet indsats f.eks. i form af et nationalt center, hvis kommunernes forskningsaktivitet skal styrkes.

”Vi ved fra professionshøjskolerne, hvor lang tid og hvor meget arbejde det kræver at bygge en forskningstradition op. For nylig samlede vi professionshøjskolernes sundhedsforskere, og potentialet viste sig enormt. Det kunne man godt bygge videre på i samarbejde med universiteterne og kommunerne.”

”Enkeltstående projekter og lokale løsninger kan ikke skabe reelle forbedringer i forhold til f.eks. ulighed i sundhed på landsplan, men det kan viden og analyse, der samtidig bliver en del af grunduddannelser, videreuddannelser og den daglige praksis i kommuner, regioner og private tilbud,” påpeger hun.

Grete Brorholt nævner endnu et projekt forankret på Københavns Professionshøjskole, nemlig praksisnær kompetenceudvikling og implementeringsstøtte til helhedspleje baseret på forskning i faste teams i ældreplejen.

”Den viden, vi opnår sammen med kommunerne, kan med det samme omsættes til bedre kontinuitet til gavn for borgerne og højere kvalitet i både plejen og på uddannelserne. Det er langt mindre ressourcekrævende, end hvis alle 98 kommuner skulle udvikle deres egen løsning.”

Bæredygtige løsninger

Vibeke Stenov mærker også stor interesse fra kommunerne for at blive inddraget i forskningsprojekter. Hun er chef for ’Nationalt center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom’ forkortet NAMU, som er et samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler og strategisk partnerskab med KL og Ældre Sagen og andre aktører i det nære sundhedsvæsen. Centret åbnede sidste efterår.

”Et af vores projekter handler om at afdække barrierer og muligheder for innovation og forandring i henholdsvis store og små kommuner. Det er samtidig en reel udfordring, at de ikke har lige mange ressourcer til forskning og kapacitetsopbygning, når nu flere og flere opgaver flyttes ud i det nære sundhedsvæsen,” siger Vibeke Stenov.

Det er tydeligt, at kommunerne ønsker mere forskning, da det fører til bedre kvalitet og økonomisk bæredygtige løsninger, fortæller hun.

”Derfor undersøger vi også, om vi kan identificere indsatser, der allerede har vist sig at fungere, og som kan opskaleres f.eks. fra én kommune til flere. Vi ser også på interventioner i udlandet, der kan tilpasses danske forhold. Ideen til tværgående teams i ældreplejen kom f.eks. fra Holland.”

Derudover er NAMU meget optaget af tværprofessionel forskning fremfor monofaglig.
”Det er i god tråd med sundheds- og uddannelsesreformen, at vi tænker tværfagligt både i forhold til tidlig opsporing, forebyggelse af indlæggelser mm.,” understreger Vibeke Stenov.