Ni nye anbefalinger til stomipleje

”Du har brugt brintoverilte?!”

Stomisygeplejerske Marie Uth Pilebo smiler, men har svært ved at skjule sin overraskelse.

”Hvordan fik du den idé?” spørger hun.

Hun sidder ved det runde bord på sit kontor på Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge. Her sidder også klinisk sygeplejespecialist, ph.d. og seniorforsker Marianne Krogsgaard samt 53-årige Jon Nørring, der for to måneder siden fik anlagt permanent ileostomi pga. colitis ulcerosa.

”Huden omkring stomien væskede meget. Så puttede jeg brintoverilte på, det tørrede det ind, og så satte jeg ringen på bagefter. Det er blevet meget bedre, og jeg har ikke brugt det de seneste dage,” forklarer han.

”Det vil jeg som udgangspunkt heller ikke anbefale. Men I stomipatienter er vidunderligt kreative: Har man et problem, finder man en løsning. Jeg har noget andet, men det kigger vi på, når vi ser på stomien sammen,” svarer hun.

Opgør med lokale forskelle

Marie Uth Pilebo og Marianne Krogsgaard ved om nogen, hvad der er evidens for ift. sygeplejefaglig opfølgning og stomipleje efter en operation. De har begge været involveret i arbejdet bag udgivelsen ’9 nationale anbefalinger til sygeplejefaglig opfølgning efter stomioperation’, som Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Stomi-plejen udgav i efteråret 2025. Marie Uth Pilebo uddyber: 

”Stomisygeplejersker har længe efterlyst evidensbaserede retningslinjer. Området er præget af store lokale forskelle, og det er tydeligt, at vi ikke har haft en ensartet eller evidensbaseret opfølgning for stomiopererede i Danmark,” siger hun og tilføjer: 

”I det faglige selskab har vi også ønsket at styrke lighed og kvalitet i klinisk praksis, men det er et stort arbejde at få afdækket området og få det struktureret, og det har foregået i fritiden for de flestes vedkommende.”

Medicin påvirker stomi

Næste punkt ved dagens konsultation er Jon Nørrings besøg hos en reumatolog. 

”Jeg kan se, at du er startet op på methotrexat igen?”

”Ja, det skyldes jo min psoriasisgigt. Jeg fik at vide, at jeg skulle stoppe med det inden operationen og prøvede at spørge ind til det på et tidspunkt, men fik ikke rigtig noget svar. Det gjorde simpelthen så ondt, så nu er jeg begyndt igen,” fortæller han.

”Talte I om eventuelle bivirkninger i forhold til stomien?”

”Overhovedet ikke, nej.”

”Så vil jeg lige gøre det, fordi methotrexat kan medføre irriterede slimhinder. Stomien er en slimhinde, akkurat som den vi har i munden. Og ligesom medicinen kan give dig små sår i munden, kan det også give dig sår på stomien, så det skal man være opmærksom på,” uddyber Marie Uth Pilebo.

”Uha, der bliver bare ved med at støde komplikationer til,” siger Jon Nørring, der dog synes, at det går meget godt for tiden, bl.a. fordi han har fået en større stomiplade. 

”Og hvad med poser? Har du stadig behov for de store?”

”Umiddelbart ikke, men nogle gange fylder det (afføring, red.) en del, så jeg tager den store på om aftenen, og den kan være godt fyldt, når jeg vågner om morgenen.”

”OK, hvis du nu ikke havde brug for den store pose, kunne vi gå over til en-dels pose-systemet, men da du stadig bruger den store for at få nattero og være frisk til arbejde og familie, fortsætter vi bare med to-dels posen,” siger hun.

Bygger på 88 studier

De ni anbefalinger er inspireret af lignende anbefalinger i bl.a. Norge og England, der dog ikke var direkte overførbare til danske forhold, fortæller Marie Uth Pilebo.

”Meget af indholdet går igen, men vi har vægtet at udvikle et mere let tilgængeligt værktøj med konkrete anbefalinger, som kan bruges direkte i det kliniske arbejde.”

Med økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond fik styregruppen mulighed for i samarbejde med en bibliotekar at udføre en omfattende litteratursøgning på området for årene 2018-2022 i databaser som Medline, Cohrane Library og Cinahl. Der blev også gennemført en referencesøgning for at inkludere litteratur før 2018, og de ni anbefalinger bygger på i alt 88 studier, som alle er sammenlignelige med danske forhold. 

Anbefaling 1-6 handler primært om den fysiske og praktiske del af livet med stomi, mens anbefaling 7-9 adresserer psykosociale aspekter (se boksen ’Anbefalingerne kort’).

Et særligt mål for styregruppen har været at gøre både anbefalinger og evidensen bag let at forstå og finde. 

”Ikke alle sygeplejersker, der møder stomipatienter, har en specialuddannelse. Her håber vi, at anbefalingerne kan resultere i, at flere bliver nysgerrige på at søge mere viden. Ved hver anbefaling er der referencer til den relevante litteratur, så man som kliniker hurtigt kan slå op og se, hvad anbefalingerne bygger på,” fortæller Marie Uth Pilebo.  

Marianne Krogsgaard tilføjer: 

”Vi ved, at det er den allerstørste barriere overhovedet. Evidens og forskning skal være lettilgængeligt.”

Akuttider hver dag

Snakken om Jon Nørrings medicin og stomipose-systemer er eksempler, der hører under anbefaling 1 og 2, som bl.a. fastslår, at stomiopererede skal tilbydes kontakt til stomiuddannede sygeplejersker på hospital eller i primær sektor, som udgangspunkt mellem 7-14, 30, 90, 180 og 365 dage efter operationen og derefter ved behov.

”Litteraturen viser, at ca. to tredjedele af stomiopererede udvikler en eller flere komplikationer inden for de første 30 dage – oftest hudproblemer. Derfor skal patienterne have en plan for opfølgning og vide, hvor de kan søge råd og vejledning,” siger Marie Uth Pilebo.

”For patienter med ileostomi som Jon viser litteraturen, at første opfølgende konsultation bør tilbydes 7-10 dage efter udskrivelse for at forebygge dehydrering og hudproblemer.”

På Kirurgisk Afdeling har stomisygeplejerskerne også dagligt et par akutte tider i kalenderen, og telefonen er åben hver morgen ml. kl. 8 og 9, så patienter altid kan ringe ved problemer eller spørgsmål.

Lad stomiplade sidde to dage

Da der er styr på medicin og stomiposer, går Jon Nørring og sygeplejerskerne ud på kontorets toilet. Han åbner sin medbragte toilettaske og lægger gazeservietter, ny pose og stomiplade klar på rullebordet ved håndvasken og trækker t-shirten op, så et sort stomibælte kommer frem.

”Det har jeg på for det meste. Det holder det hele lidt bedre på plads, og det giver mig mere tryghed, især når jeg er på arbejde,” fortæller han, mens han tager det af, og posen på højre side af hans mave kommer til syne. 

Han fjerner med rolig hånd pose og stomi-plade og vasker området omkring stomi-en forsigtigt med våde gazeservietter, før han med tør gaze dupper det helt tørt igen. 

”Det ser jo rigtig fint ud,” siger Marie Uth Pilebo, mens Marianne Krogsgaard følger med fra sidelinjen. 

Jon Nørring skifter stomipladen hver dag, mens den tømbare pose bliver skiftet 1-2 gange dagligt. Men det er ikke nødvendigt, siger Marie Uth Pilebo.

”Som det ser ud nu, kan du sagtens lade stomipladen sidde i to dage og blot skifte posen dagligt.  Det synes jeg, du skal prøve for både huden og stomiens skyld. Prøv at lade den, du har taget på nu, sidde til i morgen aften og se, om det ikke fungerer.”

Ekstra poser med hjem

Tilbage ved bordet gennemgår de til sidst Jon Nørrings ansøgning om bevilling af stomiprodukter hos hjemkommunen, og alt er gået igennem uden problemer. Sygeplejerskerne finder lidt ekstra poser og stomiplader til Jon Nørring, så han har nok, indtil første levering af stomiudstyr er fremme hos ham.

”Hvis du ringer og bestiller i morgen, har du dem i løbet af et par dage. De plejer at være meget hurtige. Herefter kan du bare bestille via deres hjemmeside,” forklarer Marie Uth Pilebo. 

Hun står nu ved sit skrivebord og kigger på pc-skærmen, mens Jon Nørring pakker sine ting sammen og gør klar til at rejse sig.

”Du har en tid igen om en måned, dvs. tre måneder efter din operation, akkurat som du bør have. Nu er du kommet lidt akut i dag, men vi holder fast i den, så vi endeligt kan evaluere hudskaden. Får du spørgsmål eller problemer inden, ved du, hvor du finder os.”