Behov for mere viden om demens

Omkring 100.000 danskere lever i dag med demens, og det forventes at stige til 146.000 i 2040 i takt med, at antallet af ældre stiger. Og den udvikling har en kæmpe betydning for hele sundhedsvæsenet, og de faggrupper, der udgør det. På plejehjem, sygehuse og i hjemmesygeplejen møder sygeplejersker stadig flere borgere og patienter med demens - på tværs af områder og specialer.

Derfor kræver det mere viden generelt blandt sundhedspersonalet for at kunne håndtere og gribe den voksende patientgruppe, mener Gitte Kirkegaard. Hun er sygeplejerske og demensfaglig leder i Haderslev Kommune samt formand for Danske Demenskoordinatorer, der er en interesseorganisation for sundhedspersonale, som specialiserer sig i at behandle, udrede og koordinere omkring mennesker med demens.

“Sygeplejersker har eksempelvis kun ca. tre lektioner i demens på uddannelsen, og det samme har ergoterapeuter. Det er ikke nok, når man tænker på, hvor meget området fylder og kommer til at fylde i fremtiden,” siger Gitte Kirkegaard.

”Skal tages mere alvorligt”

Men det er ikke kun sygeplejerskerne, der burde blive klædt bedre på.

“I samfundet bliver det stadig betragtet som noget naturligt at glemme, når man bliver gammel. Som om demens bare er en gammelmandssygdom. Men det er det slet ikke. Den yngste, jeg besøger, er 56,” siger hun.

Hun glæder sig dog over, at man har bevæget sig lidt ift. den mere sundhedsfaglige opfattelse af demens.

”I mange år har man behandlet demenssygdomme i psykiatrien, men nu kigger man i højere grad på den med neurologiøjne. Mere som en hjernesygdom end noget, man bare får, fordi man bliver gammel,” siger Gitte Kirkegaard og understreger:

“Der er et behov for, at demens bliver taget mere alvorligt. I samfundet og i alle grene af sundhedsvæsenet.”

Én vidensperson per afdeling

Oversygeplejerske på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet Hanne Sørensen mener ligesom Gitte Kirkegaard, at viden om og uddannelse i demens er helt essentielt. Også på de sygehusafdelinger, der ikke beskæftiger sig specifikt med sygdommen.

“Jeg tror, at patienter med demens kan komme til at fylde lidt negativt, hvis man ikke ved, hvad man har med at gøre. Sygeplejerskerne på en ortopædkirurgisk afdeling eller en hjerteafdeling er superdygtige til deres speciale, men har måske ikke forståelse for, at patienten let bliver forvirret og utryg,” forklarer hun.

Hun mener, at stigningen i antallet af patienter med demens, der kommer på hospitalet af andre årsager end demens, skaber et behov for, at der er mindst én på hver afdeling, der er opdateret på viden om demens.

“Jeg tror ikke, det er realistisk, at alle sygeplejersker på en sengeafdeling hele tiden er opdaterede på viden om demens. Men hvis der bare var en enkelt sygeplejerske med ansvar for patienter med demens eller kognitiv svækkelse på hver afdeling, tror jeg, det kunne rykke meget,” siger Hanne Sørensen.

Hun fremhæver ‘demensvenligt sygehus’, som noget, alle afdelinger bør være indrettet efter. På et demensvenligt sygehus er der krav til bl.a. indretning og skiltning, og hun håber, at flere afdelinger vil indrette sig demensvenligt ved at uddanne nøglepersoner, der har essentiel viden om demens.

“Vi har udviklet et E-learningskursus, der hedder ABC Demens til læger, sygeplejersker og plejepersonale, hvor de lærer, hvad man skal være opmærksom på, når det gælder patienter med en kognitiv svækkelse eller demens,” fortæller hun.

Sygeplejersker kan opspore

Samtidig er der et behov for en markant indsats for at nedbringe lange ventetider på udredning og i det hele taget for sen diagnosticering.

“Omkring 57 pct. af de mennesker, der får en demensdiagnose, får først diagnosen, når demensen har udviklet sig til moderat eller svær demens,” fortæller Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Han fortsætter:

“Det betyder, at de har gået i fire, otte måske 10 år med symptomer uden at have fået den behandling, de har brug for.”

Her kan hjemmesygeplejersker spille en vigtig rolle i fremtidens sundhedsvæsen, siger Gitte Kirkegaard:

“Jeg mener, at hjemmesygeplejerskerne skal have en hel del viden om demens og være med til tidlig opsporing, enten for at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, så vi kan sætte ind med de rette ting, eller for at få afdækket, hvad de ellers fejler.”

Desuden håber hun, at man vil øge antallet af demenskoordinatorer, der også kan hjælpe med udredningen, når der er pres på udredningsklinikkerne.

“Man bør kunne komme i kontakt med en demenskoordinator, uanset om man har diagnosen eller bare har en mistanke om det. Det værste, der kan ske, er, at de bliver peget i en anden retning,” siger Gitte Kirkegaard.

Fokus på mennesket

Hun synes, det er vigtigt at holde fokus på, hvad det hele handler om: Mennesket med demens.

“Ventetiderne er et problem, man statistisk kan problematisere, men det er ikke det, der fylder mest hos borgerne. Det er det liv, der skal leves hver dag,” understreger Gitte Kirkegaard.

Og her handler det på plejecentre og i hjemmeplejen i høj grad om personcentreret pleje og livet efter diagnosen. Hun peger på kognitiv stimulationsterapi, fysisk træning og socialt samvær, som en del af de indsatser, sundhedsfaglige i kommunerne bør fokusere på i den personcentrerede pleje.

Økonomi giver håb

Med udsigten til en ny demenshandleplan er der håb, mener sygeplejerskerne. Regeringen har afsat 680 mio. kr. til demensplanen over de næste fire år i finanslovsudspillet for 2027. Det er en start, mener Gitte Kirkegaard:

“Jeg håber, at beløbet bare er en begyndelse, og at det, der bliver sat i søen med den nye demenshandleplan, er langsigtet og vedvarende. Den næste handlingsplan, vi får, skal handle om det levende liv og om at få implementeret det, vi ved virker.”

Også i Dansk Sygeplejeråd, er der begejstring for, at der snart kommer en plan og dertilhørende økonomi for fremtidens demenshåndtering.

“Jeg er glad for, at regeringen vil styrke indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende. Men der er brug for, at en fast demenskoordinator er en helt central del af planen. En sundhedsfaglig person, der kan skabe sammenhæng i forløbet og hjælpe både den, der har demens, og de pårørende videre til den rette støtte,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd.

Han håber på, at de afsatte millioner kan gå til den konkrete støtte, der er behov for.