Sygeplejersken Årgang 2026 nr. 4

Sygeplejerskens redaktion får løbende tilsendt bøger fra landets forskellige forlag, både faglitteratur, fiktion og andre typer læsestof. Her præsenteres et lille udvalg.

4 ud af 10 sygeplejersker oplever natarbejde som belastende, viser nye tal fra Dansk Sygeplejeråd. Men generne ved nattevagten kan mindskes, og fordelene fremelskes. På Afdeling for Blodssygdomme på Rigshospitalet har de fjernet alle unødvendige opgaver om natten, indrettet et hvilerum og givet sygeplejerskerne ro til at arbejde i mørket.

Sygeplejerske Catherine Carlson elsker sine nattevagter, men særligt søvnen er vigtig for at kunne klare arbejdet. Forsker underbygger det og peger på flere faktorer, der i fremtiden måske kan gøre det mere sundt og sikkert at arbejde om natten.

De boede dør om dør på sygeplejeskolen, læste og festede sammen og blev hurtigt venner. Siden førte sygeplejen dem i vidt forskellige retninger, men de slap aldrig hinanden. Nu fejrer de 50-års jubilæum og ser tilbage på et fag, der har forandret sig lige så meget som dem selv.

Susan er i tvivl om, hvorvidt hun skal forsøge at bevare sin relation med en 16-årig dreng eller give ham mere ADHD-medicin, som faren ønsker, fordi han oplever drengen som besværlig.

Siden hygiejnesygeplejerskerne for alvor begyndte at dukke op på hospitalerne i 1980’erne, er specialet vokset fra et snævert fokus på smitteveje og rengøring til et bredt ekspertområde med ansvar for alt fra risikovurdering og byggeri til bæredygtighed og antibiotikaresistens.

Fund af tilsyneladende ufordøjede tabletter eller kapsler i stomiposen bør altid udløse en systematisk sygeplejefaglig vurdering. Også selv om der ikke nødvendigvis er grund til bekymring om lægemiddel- optagelse. Dette faglige perspektiv beskriver sygeplejerskers centrale rolle ift. observation, vurdering, patientundervisning og tværfaglig koordinering.

Ingen plejeform er den rigtige i alle situationer. Et nyt forskningsprojekt giver i stedet syv anbefalinger til, hvordan sygeplejefaglige ledere kan organisere plejen ud fra patienternes behov og medarbejdernes kompetencer.

Hvornår har du sidst sat dig på en stol ved siden af en patient og spurgt: “Hvordan har du det?” uden også lige at skulle måle et blodtryk eller skifte kateter? Ifølge sygeplejerske Bolette Houmøller Bjerre sker det alt for sjældent.

Fra ebolaepidemier i Afrika til krig og kaos i Gaza og Yemen. Sygeplejerske Astrid Opstrup har gjort det til sit arbejdsliv at tage ud til de steder i verden, hvor nøden er størst, og forholdene er sværest. I sine 12 år hos Læger uden Grænser har hun lært, at en udsendt sygeplejerske nogle gange må acceptere det uacceptable.

Christian Nørgaard Meyer er måske Danmarks eneste mandlige sundhedsplejerske. På cykel besøger han familier i Brønshøj og Husum, hvor han følger de mindste børns udvikling og hjælper familierne med alt fra amning til forældrenes trivsel. Men indimellem kommer hans køn i vejen.

Mange har en forestilling om, at retspsykiatrien er et utrygt sted at arbejde. Men for sygeplejerske Frederikke Forsberg er det relationerne til patienterne og de små fremskridt i hverdagen, der fylder mest.

Praktik i primærsektoren står tit nederst på ønskelisten blandt sygeplejestuderende. Men under en praktik på et plejecenter fik en studerende vigtige og basale færdigheder i sygepleje.

Når antallet af danskere med demens stiger, påvirker det sundhedsvæsenet på nye måder. Demenssygeplejersker på sygehuse og i plejesektoren kalder på mere uddannelse og viden generelt samt et blik for sygeplejerskers rolle i opsporing og koordinering.

Da onkologien skulle flytte, og sygeplejerskerne med kort varsel skulle beslutte, om de ville med, holdt to FTR’er akut 1:1-samtaler og åbent hus for dem.