OK-forbedringer af både rådighedsvagter og hviletider

Fremover kommer alle timer i rådighedsvagter fra vagtværelse uden for almindelig dagarbejdstid til at tælle med i det særlige timeregnskab, der afgør, om vagtbærende sygeplejersker kvalificerer sig til vagttillæg. Det er en del af det samlede OK26-forlig på det regionale område, som Dansk Sygeplejeråd snart sender til afstemning blandt medlemmerne.

For nogle uger siden skrev Sygeplejersken om anæstesisygeplejerske Jette Bach Nielsen, der risikerer at gå glip af de ekstra lønkroner, fordi det kun er hendes effektive timer uden for almindelig dagarbejdstid i rådighedsvagter fra vagtværelse, der tæller med i det særlige vagttillæg for minimum 300 timers vagtarbejde uden for dagarbejdstid.

Men det bliver der altså ændret på nu. Fra den 1. februar 2028 vil der med det nye OK26-forlig blive udbetalt vagttillæg på baggrund af alle timer i rådighedsvagter fra vagtværelse uden for almindelig dagarbejdstid og ikke kun de timer, hvor sygeplejerskerne arbejder effektivt. 

Da tillægget udbetales på baggrund af vagttimer optjent i det foregående år, bliver første optjeningsperiode efter de nye regler dermed kalenderåret 2027, med udbetaling i februar 2028.

Og det er en aftale, der glæder forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

”Det er en skævhed, som været meget vigtig for os at rette op på. Det er derfor, vi har haft det med som krav ved de specielle forhandlinger, og jeg er rigtig glad for, at vi har fået det igennem. Sygeplejersker med rådighedsvagter fra vagtværelse skal anerkendes for alle timer, de er på arbejde og er væk hjemmefra,” siger hun.

Ventetid er en forudsætning for OK-forhandlingerne

Jette Bach Nielsen er glad for, at der er kommet fokus på problemet med rådighedsvagter i forhold til optjening af vagttillægget. Hun kritiserer dog, at udbetalingen først træder i kraft fra februar 2028.

”Det giver ikke mening for mig, at der skal gå så lang tid. Det her burde have været en del af den oprindelige vagttillægsaftale ved OK24 og nu skal vi vente flere år på, at det rent faktisk træder i kraft. Det er ikke godt nok,” siger hun.

Samme undren giver også Stinne Joy Herløv Klæbel udtryk for. Hun er anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet og optjente lige akkurat ikke nok effektive timer til at kvalificere sig til vagttillægget sidste år, selvom hun stod til rådighed fra vagtværelse i meget mere end 300 timer.

”Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at der nu er udsigt til, at vores rådighedstimer fra vagtværelse også tæller med i vagttillægget. Men jeg synes ikke, det er rimeligt at der skal gå så lang tid, når alle data for timeoptælling er tilgængelige,” siger hun.

Dorthe Boe Danbjørg anerkender frustrationen. Hun forklarer, at Dansk Sygeplejeråd ikke har kunnet forhandle sig til en hurtigere udmøntning, da ventetiden dels skyldes de fastlagte rammer ved en overenskomstforhandling og dels skyldes, at regionerne skal have tid til at implementere ændringerne.

”Jeg forstår godt, at det kan undre sygeplejerskerne, at der skal være ventetid, men det er desværre en forudsætning ved overenskomstaftaler. Midlerne fra de specielle overenskomstforhandlinger bliver først frigivet i 2027, og det kan vi ikke ændre på ved forhandlingerne. Derudover tager det tid for regionerne at implementere det i deres systemer, og derfor tæller alle timerne i rådighedsvagt fra vagtværelse først med fra kalenderåret 2027,” siger hun.

Sygeplejersker, der har rådighedsvagter fra hjemmet, er ikke omfattet af de nye regler for optjening af timer til vagttillægget. Det var ikke med som krav til forhandlingerne og derfor er det stadig kun de effektive timer, der tæller med i regnskabet her. 

Hvad betyder den nye hviletidsaftale?

Der er dog andre fordele til dem, der har rådighedsvagter fra hjemmet. Med OK26-forliget for regionerne er der kommet nye regler for hviletid og fridøgn. Årsagen er nye regler fra EU, som skal sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø – og det vil komme både sygeplejersker med skiftende vagter og rådighedsvagter fra vagtværelse samt sygeplejersker med rådighedsvagter fra hjemmet til gavn.

Den nye aftale, som er enslydende med med aftalerne for andre faggrupper, f.eks. jordemødre, bioanalytikere, social- og sundhedsassistenter og radiografer, præciserer bl.a. at rådighedsvagter fra vagtværelse ikke er hviletid, og at der skal gives kompenserende hviletid i direkte forlængelse af en arbejdsperiode.

Og det er godt nyt, fortæller Dorthe Boe Danbjørg.

”Tidligere har der ikke været en sondring mellem rådighedsvagter fra vagtværelse og rådighedsvagter fra hjemmet i forhold til hviletider og fridøgn. Det er der kommet nu, bl.a. på grund af ny lovgivning, som fastslår, at rådighedsvagter fra arbejdspladsen er arbejdstid, og at rådighedsvagter fra hjemmet er hviletid. Den lovgivning efterlever vores aftaler nu,” siger hun.

Hun forklarer, at de nye aftaler har fokus på at sikre, at sygeplejersker får den hviletid, de har krav på efter lovgivningen.

”I dag er der f.eks. mange sygeplejersker med skiftende vagter eller rådighedsvagter fra vagtværelse, der ikke får de 11 timers hvile i et døgn, de skal have ifølge reglerne. Det kan f.eks. være fordi, de har en døgnvagt fra vagtværelse eller en 12 timers vagt efterfulgt af en rådighedsvagt fra vagtværelse. På sådanne vagter er der slet ikke hviletid, da hele vagten foregår på arbejdspladsen. Med de nye aftaler vil der komme øget opmærksomhed, at de skal sikres den kompenserende hvile efter vagten,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg.

Med de nye regler er der nemlig kommet fokus på, at sygeplejersker i sådanne tilfælde har ret til kompenserende hviletid – og at den hviletid, der er blevet udskudt eller nedsat, skal afholdes så snart vagten er slut. 

Se eksemplerne nedenfor for at se, hvordan de nye regler påvirker dig.