OK-ordbog: Disse ord skal du kende

En overenskomst er en fælles aftale mellem en arbejdsgiver og den organisation, som repræsenterer lønmodtagerne. Aftalen bestemmer de overordnede vilkår for ansatte som f.eks. løn, pension, arbejdstid, uddannelse og meget mere. Overenskomsten aftales ofte for to-tre år ad gangen. 

På det offentlige område er det kommunerne, regionerne og staten, der er arbejdsgiverne. Her består arbejdsgiverne af Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og for staten er det Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der forhandler på vegne af Finansministeriet.

På lønmodtagernes side - på det kommunale og regionale område - er det paraplyorganisationen Forhandlingsfællesskabet (FF), der repræsenterer tusindvis af lønmodtagere fra 32 organisationer, bl.a. Dansk Sygeplejeråd (DSR), ved de generelle forhandlinger. På det statslige område er DSR repræsenteret af paraplyorganisationen CO10.

Desuden er DSR en del af Sundhedskartellet, som består af syv faglige organisationer der tilsammen repræsenterer ca. 80.000 medlemmer i social- og sundhedssektoren. Forkvinden for Sundhedskartellet er Dorthe Boe Danbjørg, som også er forkvinde for DSR. 

Overenskomstforhandlingerne sker ud fra en økonomisk ramme. Det er loftet på, hvor meget der kan bruges på ting som lønstigninger og andre forbedringer i overenskomster. Det er en procentdel af den samlede lønsum for de omfattede lønmodtagere over overenskomstperioden. Ved OK24 var den økonomiske ramme f.eks. 8,8 pct. over to år.

Ved forhandlingerne på det statslige område fastsættes rammen ud fra, hvordan man forventer, lønnen på det private område udvikler sig, så det offentlige følger med. Den offentlige sektor må nemlig ikke være lønførende. Den ramme kommer så også til at gælde for det regionale og kommunale område. 

Parterne kommer med forskellige krav og prioriteringer til forhandlingerne. Før forhandlingerne starter, arbejder de enkelte organisationer på at indsamle krav fra medlemmer. I år kom DSR’s medlemmer med over 17.000 input.

Når der er indsamlet krav fra medlemmerne, prioriteres de i DSR’s hovedbestyrelse, som beslutter de endelig krav. De krav prioriteres så i Sundhedskartellet, som sender dem til Forhandlingsfællesskabet (FF), og til sidst udveksles kravene med arbejdsgiverne. 

Generelle og specielle krav 

Der er både generelle og specielle krav. De generelle krav er dem, som gælder for alle offentligt ansatte og de aftaler, der går på tværs af brancher. Det kan f.eks. være generelle lønstigninger, barsels- og ferierettigheder. De specielle krav er derimod dem, som kun gælder for de enkelte organisationers medlemmer.

For DSR kan det f.eks. være lønstigninger for særlige grupper som nyuddannede sygeplejersker, specialuddannede, ledere m.m. 

Forligsinstitutionen er en statslig institution, som er mægler i overenskomstforhandlingerne. Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige om en ny overenskomst, kan Forligsinstitutionen indkalde til forhandling, hvor forligsmanden forsøger at finde så mange enighedspunkter som muligt. Til sidst samles det i et mæglingsforslag.

Institutionen kan også udsætte varslede konflikter, mens forhandlingerne fortsætter, og på den måde give parterne tid til at nå en aftale. 

Når forhandlingerne er færdige, og der er kommet et forslag på en aftale, skal de omfattede medlemmer hos både arbejdsgivere og lønmodtagere stemme ja eller nej til forslaget.

En urafstemning betyder et direkte valg og ikke et valg igennem en repræsentant. Det er altså ikke f.eks. en tillidsrepræsentant, som skal stemme på vegne af medlemmerne, men medlemmerne selv, der skal stemme om overenskomstresultatet. 

Sammenkædning betyder, at forligsinstitutionen kan sammenkæde flere forskellige organisationer til et samlet forslag.

Det er derfor også et samlet afstemningsresultat på tværs af fagforbund, der afgør, om det bliver et ja eller nej til en ny overenskomst. Det betyder, at det kun er muligt for lønmodtagere at strejke, hvis der på tværs af alle fagforbund er et flertal imod resultatet. Altså, enten vil der komme én storkonflikt eller slet ikke nogen.

Hvis et flertal af medlemmerne stemmer nej til et forslag på en aftale, kan der opstå en konflikt. Men hvis der er lav valgdeltagelse (under 40 pct.), kræver det en større andel af nej-stemmer end et simpelt flertal, før det betyder konflikt.

For lønmodtagerne betyder det, at de kan strejke, og for arbejdsgivernes betyder det, at de har mulighed for at udelukke lønmodtagere fra at arbejde og dermed også fra løn. Det kaldes en lockout.

Sygehuse, plejehjem, ambulancer og andre livsvigtige områder vil dog stadig fungere via et nødberedskab, som er en minimumsbemanding.  

Hvis der stemmes ja til forslaget på en aftale, betyder det, at der er indgået et forlig. Så er overenskomsten vedtaget og klar til at blive implementeret. De nye vilkår, som gælder i overenskomsten, træder i kraft og gælder typisk to-tre år.