Nyhed
OK26-forhandlingerne med regionerne er i gang
Reallønnen skal sikres, lyder budskabet fra både Dorthe Boe Danbjørg og FOA-formand Mona Striib, der i dag har taget hul på forhandlingerne med Danske Regioner på vegne af Forhandlingsfællesskabet.
Publiceret:
8. januar 2026
Senest opdateret:
19. januar 2026
Foto:
Anton Kjøller Alexandersen
Overenskomstforhandlingerne for de ansatte i regionerne er nu skudt i gang.
Forhandlingsledere for Forhandlingsfællesskabet er Mona Striib, formand for FOA, og Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd. De er henholdsvis formand og næstformand for Forhandlingsfællesskabet.
“OK26 er en vigtig mulighed for at skabe resultater, der både styrker løn, arbejdsvilkår og fleksibilitet for de mange medarbejdere, der hver dag får sundhedsvæsenet og velfærden til at hænge sammen – og det bliver kun endnu vigtigere med et sundhedsvæsen, der med sundhedsreformen er under forandring,” siger Dorthe Boe Danbjørg.
"Vi går til forhandlingerne med en klar ambition om at sikre reallønnen og forbedre arbejdsvilkår for vores medlemmer. Der er brug for ordentlige rammer, hvis det fortsat skal være attraktivt at arbejde for sundhedsvæsenet," fortsætter hun.
Dansk Sygeplejeråds forkvinde peger samtidig på, at indflydelse på arbejdslivet bliver en vigtig dagsorden i forhandlingerne.
”Vi skal have et sundhedsvæsen, hvor der er plads til både faglighed og privatliv. Derfor har vi fokus på arbejdsmiljø og på de behov, der følger med forskellige livsfaser - for eksempel for børnefamilier og kvinder i overgangsalderen. Samtidig skal den enkelte have større indflydelse på eget arbejdsliv, når det gælder valg mellem løn, frihed og pension, siger Dorthe Boe Danbjørg.
Presset af høje priser
Formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet Mona Striib lægger vægt på, at forhandlingerne også bygger videre på det store arbejde om løndannelse, der blev sat i gang med trepartsaftalen i 2023.
”Dansk økonomi er i særdeles god form for nu at bruge regeringens eget udtryk, men samtidig er mange lønmodtagere ramt af høje priser på fx fødevarer. Derfor går vi naturligvis til forhandlingerne for at forbedre reallønnen for alle ansatte i kommuner og regioner. Vi skal fortsætte den genopretning af reallønnen, som vi tog hul på i 2024”, udtaler formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.
”Vi har desuden en række øvrige krav med til forhandlingerne, som betyder meget for mange medlemmer. Det gælder fx krav om øget kompetenceudvikling og styrkede aftaler og indsatser om arbejdsmiljø og trivsel i alle livsfaser. Og så vil vi styrke forpligtelsen til at skabe et fuldtidsarbejdsmarked ved at give alle ansatte ret til fuldtid”, afslutter Mona Striib.
Du kan læse om OK26-forhandlingerne, Forhandlingsfællesskabet og Dansk Sygeplejeråds krav til forhandlingerne og meget mere lige HER.
Læs også om forhandlingerne med kommunerne.
Fakta:
Forhandlingsfællesskabets formål er at sikre de tilsluttede organisationer størst mulig indflydelse på løn- og arbejdsvilkår for ansatte i kommuner og regioner. Det sker blandt andet ved at optræde fælles i forhandlinger om generelle løn- og arbejdsvilkår. Der er 32 medlemsorganisationer med i alt ca.
13. marts 2026
Stigning i pension: ”Det begynder at ligne noget”
At pensionsbidraget stiger fra 15 til 16 procentpoint, mulighed for barns 0. og 3. sygedag og et introforløb-projek...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
06. marts 2026
”Stigning fra 14 til 15 pct. er flot”
Den samlede OK26-aftale for regionerne glæder sygeplejerske Julie Bjørlund Madsen. Hun hæfter sig især ved, at pens...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
06. marts 2026
OK26 på plads: Ny aftale for regionale sygeplejersker
Efter intense forhandlinger er Sundhedskartellet og Danske Regioner blevet enige om en ny overenskomst. Aftalen ind...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
06. marts 2026
Kort fortalt: Det generelle forlig med Danske Regioner
Reallønsudvikling, fritvalgsordning, livsfasesamtale og barnets 0. og 3. sygedag. Vi forklarer de centrale elemente...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord