Nyhed
OK26: Hvad betyder det for DIG og din familie?
OK26 byder på en række forbedringer, der har betydning for samspillet mellem dit familie- og arbejdsliv. Her kan du få et overblik over, hvad overenskomstaftalerne betyder for dig, når det gælder bl.a. barsel, barns sygdom, fravær af familiemæssige årsager og fleksibilitet.
Publiceret:
24. marts 2026
Senest opdateret:
24. marts 2026
Foto:
Mathias Nygaard Justesen
Kort fortalt: De vigtigste ændringer
- To ekstra uger med løn under forældreorlov
- Lønret* til sociale forældre (regnbuefamilier)
- Lønret** til nærtstående familiemedlemmer - omfatter f.eks. forældre til en solomor
- Bedre vilkår ved barns hospitalsindlæggelse i forbindelse med fødslen
- Hjemkaldelsesdag med løn, hvis du bliver ringet hjem til et sygt barn
- Barnets 3. sygedag med løn
- Bedre lønvilkår for eneforældre med eneforældremyndighed
- Ny fritvalgsordning fra 2028
*Lønret betyder her, at hvis man f.eks. er to homoseksuelle par bestående af to kvinder og to mænd, der har sammen har fået et barn. Så kan den retlige/biologiske far og mor vælge at overdrage noget af deres dagpengeberettigede frihed under forældreorlov til deres respektive partnere. Det nye er nu, at partnerne nu kan holde fri med løn i stedet for ”kun” dagpenge.
** Lønret betyder her, at man, hvis man overdrager en del af sine dagpengeberettigede frihed under forældreorlov til f.eks. et nært familiemedlem, kan de nu holde den frihed med løn i stedet for ”kun” dagpenge.
Bedre barselsvilkår
- Retten til løn i forældreorlovsperioden udvides med to uger. Det betyder, at perioden med løn øges fra 6 til 8 uger, som kan deles mellem forældrene.
Flere familietyper får rettigheder
Aftalen udvider også kredsen af personer, der kan få løn under orlov.
- Fremover kan sociale (regnbuefamilier) forældre i nogle tilfælde også få lønret.
- Nærtstående familiemedlemmer kan i nogle tilfælde også få lønret.
Bedre vilkår ved sygdom eller indlæggelse
Hvis et barn bliver indlagt på hospital ifm. fødsel eller udskrives tidligt og kræver pleje hjemme, forbedres mulighederne for fravær med løn for far/medmor.
- Nu bliver det nemlig sådan, at også far/medmor får mulighed for at forlænge de første to uger med løn efter fødslen med den tid hvor barnet er hospitalsindlagt. Tidligere var det kun en mulighed for mor.
- Desuden sidestilles behandling i hjemmet ved tidligt hjemmeophold med indlæggelse på hospital ifm. fødsel.
Bedre rettigheder for eneforældre
- Aleneforældre med eneforældremyndighed får 10 ugers ekstra lønret.
Sorgorlov
- Hvis et nyt lovforslag om sorgorlov vedtages i Folketinget, får en forælder til et barn under 18 ret til frævar med barselsdagpenge i 12 uger, hvis barnets anden forælder dør. Ved OK26 er man blevet enige om at forbedre det, så hvis lovforslaget vedtages, indføres der en ret til sædvanlig løn under sorgorloven.
Bedre muligheder når dit barn bliver syg
Fremover kan du få:
- Der indføres en ny mulighed for tjenestefri med løn på hjemkaldelsesdagen. Det betyder f.eks., at hvis du bliver ringet hjem fra arbejde, fordi dit barn er sygt, kan du gå fra arbejde med løn – og dagen tæller ikke længere som barnets 1. sygedag.
- Mulighed for tjenestefri med løn på barnets 3. sygedag.
- I tilfælde af, at lederen vurderer, at det ikke er muligt at gå fra 1. og/eller 2. dag med barn syg kan det være, at der er mulighed for at gå fra 3. dag, hvor løn følger med.
Mere fleksibilitet med fritvalgsordning
Fra 1. januar 2028 indføres en fritvalgsordning.
Ordningen giver medarbejdere mulighed for selv at vælge, hvordan en del af lønnen skal bruges. Der oprettes en fritvalgskonto, hvor der løbende indbetales et bidrag.
Pengene kan du vælge at bruge på:
- Udbetalt løn
- Pension
- Løn ifm. frihed
Alle ansatte får fortsat ret til fem sammenhængende feriedage, tidligere kendt som 6. ferieuge, men med OK26 fuldt effektueret vil den 6. ferieuge fremover kunne afholdes med midler fra fritvalgskontoen, og ellers er det op til dig, om du vil have udbetalt løn eller pension i stedet. Det er derfor vigtigt at understrege, at det fortsat er muligt at afholde den 6. ferieuge, hvor du kan vælge at bruge penge fra fritvalgskontoen til at få løn under friheden.
Hvad betyder det for dig og din familie?
Den erfarne kommunale sygeplejerske
Mette, 40 år, hjemmesygeplejerske i kommunen og mor til to.
Mettes arbejde kræver ofte fleksibilitet, og hverdagen kan hurtigt blive presset, hvis børnene bliver syge.
For Mette betyder familiepakken bl.a.:
- Hun kan få løn på barnets 3. sygedag.
- Hvis institutionen ringer, kan hun i nogle tilfælde gå fra arbejde med løn samme dag - og dagen tæller ikke som barns 1. sygedag.
- Det giver lidt mere tryghed i en hverdag, hvor arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.
Den nybagte forælder på hospitalet
Jonas, 32 år, sygeplejerske på en medicinsk afdeling i regionen.
Jonas og hans hustru har netop fået deres første barn, og de er fortsat indlagt på barselsafsnittet til observation af deres nyfødte.
For ham betyder de nye regler:
- Parret får flere uger med løn under forældreorloven.
- Han kan som noget nyt forlænge de første to uger med løn efter fødslen med den tid, hvor hans barn er hospitalsindlagt.
- Har familien brug for ekstra penge, kan han i stedet for at afholde 6. ferieuge vælge at få udbetalt løn.
Den enlige forælder
Sofie, 38 år, sygeplejerske i psykiatrien og enlig mor.
Som eneforælder med eneforældremyndighed er Sofie ofte alene om at få hverdagen til at fungere.
De nye regler giver hende:
- Bedre lønrettigheder som eneforælder.
- Mulighed for flere dage fri med løn, hvis hendes barn bliver sygt.
- Hun kan stadig holde fem dages fri – svarende til 6. ferieuge – sammen med sit barn gennem fritvalgsordningen.
Læs mere om, hvad OK26 betyder for DIG:
OK26: Hvad betyder det for DIN løn?
Nyhed
OK26 byder på lønstigninger til både kommunale og regionale sygeplejersker. Her kan du få et overblik over, hvad det betyder for dig og din ...
OK26: Hvad betyder fritvalgsordningen for DIG?
Nyhed
OK26 byder på lønstigninger til både kommunale og regionale sygeplejersker. Her kan du få et overblik over, hvad det betyder for dig og din ...
23. marts 2026
Udsigt til pensionsstigninger på op til 678.000 kr.
Alle kommer til at mærke effekten af de nye stigninger i pensionen i overenskomstaftalerne. Hvor meget afhænger af ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
23. marts 2026
OK-forbedringer af både rådighedsvagter og hviletider
Med den nye OK-aftale i regionerne vil alle timer i rådighedsvagter fra vagtværelse uden for almindelig dagarbejdst...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
13. marts 2026
Stigning i pension: ”Det begynder at ligne noget”
At pensionsbidraget stiger fra 15 til 16 procentpoint, mulighed for barns 0. og 3. sygedag og et introforløb-projek...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
06. marts 2026
”Stigning fra 14 til 15 pct. er flot”
Den samlede OK26-aftale for regionerne glæder sygeplejerske Julie Bjørlund Madsen. Hun hæfter sig især ved, at pens...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord