Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

OK26: Hvad betyder det for DIN løn?

OK26 byder på lønstigninger til både kommunale og regionale sygeplejersker. Her kan du få et overblik over, hvad det betyder for dig og din løn.

Publiceret: 

16. marts 2026

Senest opdateret: 

16. marts 2026

Af:

Mathilde Nyfos Ebbesen

mae@dsr.dk
Test endelig

Foto:

Mathias Nygaard Justesen

Generelle lønstigninger 

OK26-aftalerne er landet for både kommuner og regioner. Rammen endte på begge områder på 9,2 pct. + 0,2 pct. i teknisk korrektion.  

Af det får alle sygeplejersker ansat i kommuner og regioner generelle lønstigninger på 6,27 pct. foruden midlerne afsat til organisationspuljer. Dem kan du læse mere om herunder.  

 

Lønstigninger på det kommunale plan  

Foruden de generelle lønstigninger, som gælder for alle, vil nogle sygeplejersker ansat i kommunen kunne se frem til ekstra lønstigninger.   

Det er til dig, der:  

  • Har +10 års anciennitet. Du kan se frem til en ekstra lønstigning på knap 500 kr. om måneden.  
  • Har en specialuddannelse og + 10 års erfaring. Du kan se frem til en ekstra lønstigning på knap 1.250 kr. om måneden.  
  • Er leder. Du kan se frem til, en ekstra lønstigning på ca. 1.300 kr. om måneden.   
  • Har en kandidat og er indplaceret på A-skala. Fra d. 1. januar 2028 får du en forhøjelse af det supplerende fritvalgsbidrag på +2,33 pct. (I perioden fra 1. april 2027 til d. 31. december 2027 modtager du i stedet et tillæg svarende til 2,44 pct. af den pensionsgivende løn. Bemærk at tillægget ikke er pensionsgivende). 

  

Lønstigninger på det regionale plan  

Foruden de generelle lønstigninger, som gælder for alle, vil nogle sygeplejersker ansat i regionen også kunne se frem til ekstra lønstigninger.   

Det er til dig, der:   

  • Har 0-7 års anciennitet. Du kan se frem til en ekstra lønstigning på cirka 750 kr.  
  • Har en specialuddannelse og over 10 års erfaring. Du kan se frem til en ekstra lønstigning på knap 1.000 kr. om måneden.  
  • Er leder af medarbejdere. Du kan se frem til en lønstigning på ca. 750 kr. om måneden. 
  • Er ansat på socialområdet. Du kan se frem til en lønstigning på knap 1.200 kr. om måneden fra 4 års erfaring.  
  • Har en kandidat og er indplaceret på A-skala. Fra d. 1. januar 2028 får du en forhøjelse af det supplerende fritvalgsbidrag på +2,17 pct. (I perioden fra 1. april 2027 til d. 31. december 2027 modtager du i stedet et tillæg svarende til 2,28 pct. af den pensionsgivende løn. Bemærk at tillægget ikke er pensionsgivende). 

  

Pension  

På både det kommunale og det regionale område, er der også sket noget med pensionen. Selvom det ikke er penge, der kommer ind på din konto hver måned, er det stadig en del af den løn din arbejdsgiver udbetaler. 

  

Pension for regionale sygeplejersker:  

Pensionen stiger fra 14 pct. til 15 pct.  

Ledere af medarbejdere får en pensionsstigning på 0,7 pct. Pensionsbidraget er nu på 17,5 pct.  

  

Pension for kommunale sygeplejersker:  

Pensionen stiger fra 15 pct. til 16 pct.  

Specifikt for ledere: For ledere på niveau L5-L14 stiger pensionen 1,49 pct. Pensionsbidraget er nu på 20 pct. Ledere på niveau L15-L16 får en pensionsstigning på 2,49 pct. Pensionsbidraget er nu på 20,94 pct. 

 

 

Løn for studerende 

Som noget nyt vil studerende blive ansat i deres sidste og længste praktik på 6. eller 7. semester. Det gælder fra 1. januar 2027, og de vil modtage16.400 kr. om måneden.  De bliver ansat på 30 timer om ugen, hvoraf 7 af de timer skal gå til studieaktiviteter.  

Desuden honoreres overarbejde som begyndelsesløn for en nyuddannet. 

Herunder kan du se løneksempler for kommunale sygeplejersker:

Lønstigninger på det kommunale område for sygeplejersker

  • 2.500 kr./md. for sygeplejersker med 0-3 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 1.900 kr. og pensionsstigningen er 600 kr. 
  • 2.850 kr./md. for sygeplejersker med 4-9 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.150 kr. og pensionsstigningen er 700 kr. 
  • 3.550 kr./md. for sygeplejersker med 10+ års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.750 kr. og pensionsstigningen er 800 kr. 

Specialuddannede syge- og sundhedsplejersker

  • 2.650 kr./md. for specialuddannede syge- og sundhedsplejersker med 0-3 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.000 kr., og pensionsstigningen er 650 kr.

  • 3.100 kr./md. for specialuddannede syge- og sundhedsplejersker med 4-9 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.350 kr., og pensionsstigningen er 750 kr.

  • 4.650 kr./md. for specialuddannede syge- og sundhedsplejersker med 10+ års anciennitet, hvor lønstigningen er på 3.700 kr., og pensionsstigningen er 950 kr.

Kandidatuddannede sygeplejersker

  • 3.250 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 0 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.000 kr., og pensionsstigningen er 400 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 850 kr.
  • 3.450 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 2 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.100 kr., og pensionsstigningen er 450 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 900 kr.
  • 3.600 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 3 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.200 kr., og pensionsstigningen er 450 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 950 kr.
  • 3.950 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 4 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.450 kr., og pensionsstigningen er 500 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 1.000 kr.

Ledende syge- og sundhedsplejersker

  • 5.300 kr./md. for ledende syge- og sundhedsplejersker på løntrin L6, hvor lønstigningen er på 3.900 kr., og pensionsstigningen er 1.400 kr.

  • 5.600 kr./md. for ledende syge- og sundhedsplejersker på løntrin L10, hvor lønstigningen er på 4.100 kr., og pensionsstigningen er 1.500 kr.

  • 6.450 kr./md. for ledende syge- og sundhedsplejersker på løntrin L14, hvor lønstigningen er på 4.700 kr., og pensionsstigningen er 1.750 kr.

Ledere af organisationen (L15 og L16)

  • 7.600 kr./md. for ledere på løntrin L15

  • 8.400 kr./md. for ledere på løntrin L16

Herunder kan du se løneksempler på regionale sygeplejersker:

Lønstigninger på det regionale område for sygeplejersker

  • 3.300 kr./md. for sygeplejersker med 0 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.600 kr., og pensionsstigningen er 700 kr.

  • 3.400 kr./md. for sygeplejersker med 4-7 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.700 kr., og pensionsstigningen er 700 kr.

  • 2.800 kr./md. for sygeplejersker med 8-9 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.150 kr., og pensionsstigningen er 650 kr.

  • 2.950 kr./md. for sygeplejersker med 10 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.300 kr., og pensionsstigningen er 650 kr.

Specialuddannede sygeplejersker

  • 3.350 kr./md. for specialuddannede sygeplejersker med 0 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.650 kr., og pensionsstigningen er 700 kr.

  • 3.500 kr./md. for specialuddannede sygeplejersker med 4-7 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.750 kr., og pensionsstigningen er 750 kr.

  • 2.900 kr./md. for specialuddannede sygeplejersker med 8-9 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.200 kr., og pensionsstigningen er 700 kr.
  • 4.350 kr./md. for specialuddannede sygeplejersker med 10 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 3.450 kr., og pensionsstigningen er 900 kr.

Kandidatuddannede sygeplejersker

  • 3.100 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 0 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 1.950 kr., og pensionsstigningen er 400 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 750 kr.

  • 3.300 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 2 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.050 kr., og pensionsstigningen er 450 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 800 kr.

  • 3.450 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 3 års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.150 kr., og pensionsstigningen er 450 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 850 kr.

  • 3.800 kr./md. for kandidatuddannede sygeplejersker med 4+ års anciennitet, hvor lønstigningen er på 2.350 kr., og pensionsstigningen er 500 kr., og det særlige fritvalgsbidrag er på 950 kr.

Ledende sygeplejersker

  • 4.200 kr./md. for ledende sygeplejersker på løntrin L7, hvor lønstigningen er på 3.350 kr., og pensionsstigningen er 850 kr.

  • 4.350 kr./md. for ledende sygeplejersker på løntrin L10, hvor lønstigningen er på 3.450 kr., og pensionsstigningen er 900 kr.

Chefer

3.900 kr./md. for chefer på løntrin L14, hvor lønstigningen er på 3.200 kr., og pensionsstigningen er 700 kr.