På vej mod bedre arbejds- og familielivsbalance

Den nye OK26-aftale, der bl.a. omfatter ca. 40.000 sygeplejersker på det regionale område, afspejler, at der ved forhandlingsbordet er kommet meget mere fokus på balancen mellem arbejde og fritid. Det mener arbejdsmarkedsforsker og lektor Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

”Aftalerne – både på det regionale, det kommunale og statens område – giver et klart indtryk af, at fleksibilitetsdagsordenen også er slået igennem i den offentlige sektor. Lønmodtagerne har stærke ønsker til, at der kommer nogle bedre rammer omkring balancen mellem arbejds- og familieliv. Det ser vi i aftalens elementer om barns sygedage og i fritvalgsordningen, hvor den enkelte medarbejder får mere indflydelse på, hvordan vedkommende gerne vil prioritere mellem løn, betalt frihed og pension,” siger han.

Mere end løn

Laust Høgedahl henviser bl.a. til, at aftalen på det regionale område giver mulighed for at afholde barnets 0. og 3. sygedag samt en fritvalgslønkonto, hvor de ansatte i højere grad får mulighed for at vælge mellem løn, frihed eller pension. Begge dele indgår også i de generelle aftaler på det statslige og kommunale område.

”Nogle gange ser man overenskomstfornyelser, der bare er en korrigering af lønnen, og så har man ikke rigtigt kunne blive enig om så meget mere. Men man skal huske på, at overenskomsterne skal kunne tilpasse sig arbejdsmarkedet og arbejdslivet," siger han.

"Overenskomsterne er så interessante denne gang, fordi de indeholder så mange forskellige og nye elementer udover som minimum at sikre reallønnen,” siger han med henvisning til, at der – ligesom på det kommunale område – blev forhandlet en lønramme på 9,2 pct. hjem med lønstigninger på 6,27 pct. over de kommende tre år.

Lønstigningen skal ses i lyset af, at Det Økonomiske Råd har skønnet, at inflationen over overenskomstperioden vil være 4,36 pct.

Barns sygedage kalder på data

Fremover bliver den nuværende mulighed for at afholde barnets 1. og 2. sygedag suppleret af muligheden for at afholde barnets hjemkaldelsesdag - altså 0. dagen - og barnets 3. sygedag.

”Man skal huske på, at barns sygedage aldrig har været en ubetinget rettighed. Man har altid skullet ringe ind for at høre, om det var okay, at man holdt barns sygedag. Jeg tror, at grunden til, at der kom en stor diskussion om det her med en rettighed, var, at SF inden overenskomstforhandlingerne var ude og sige, at de godt kunne se det her blive leveret fra politisk hold – altså, at barnets 3. sygedag blev en betalt rettighed,” siger Laust Høgedahl.

Han er overbevist om, at det er et område, der bliver fulgt nøje fra de forskellige lønmodtagerorganisationer frem mod den næste overenskomst.

”Man har hørt flere af forhandlerne på lønmodtagersiden sige, at man kommer til at holde øje med, hvor mange der bliver afvist, når de beder om fri ifm. barns sygdom. For det er klart, at hvis der ikke bliver udvist en forståelse fra arbejdsgiverne - og man i bund og grund bruger sin ledelsesret hver gang, nogen ringer og beder om fri - så er man nødt til at tage det op igen. Der har fagbevægelsen et arbejde foran sig de kommende to år med at følge det her nøje og få genereret noget data på, hvor ofte arbejdsgiverne siger nej til medarbejdere, der beder om barns sygedage,” siger han.

Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, håber på, at den nye mulighed for at holde barnets 0. og 3. sygedag kan skubbe på en udvikling, der i højere grad gør det muligt for den enkelte sygeplejerske at passe sit syge barn.

"Muligheden for at passe sit syge barn er blevet udvidet, og det håber og tror jeg kan være med til at skubbe på for at ændre den praksis og kultur, der i dag betyder, at nogle desværre får afslag," siger hun.

I dag oplever hver fjerde sygeplejerske at få afslag på barns 1. sygedag. Det viser en undersøgelse fra DSR Analyse.

"Nu er det op til arbejdsgiverne at bruge den mulighed, så man kan passe sit syge barn, og det vil vi følge op på, så det faktisk bliver en reel mulighed for sygeplejerskerne," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Et afsæt for den næste overenskomst

Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at den indgåede aftale ikke skal ses som en absolut størrelse. Flere af elementerne kan medvirke til, at man ved fremtidige overenskomstforhandlinger kan presse yderligere på f.eks. ift. en bedre balance mellem arbejds- og familieliv.

”Arbejdsgiverne har tidligere været enormt påpasselige med at tale fleksibilitet, fordi de har været bange for, at det medvirker til at holde folk væk fra arbejde. Mange af dem har jo rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, og det er som om, man har fundet ud af, at hvis man skal gøre det attraktivt at være ansat i den offentlige sektor, er man simpelthen også nødt til at indarbejde flere fleksibilitetselementer.”

”Denne overenskomst er i høj grad et forsøg på at arbejde hen mod bedre arbejde- og familielivsbalancer,” siger han.

Selvom det generelle forlig nu er på plads, er overenskomstforhandlingerne for landets sygeplejersker endnu ikke afsluttet. De specielle forhandlinger mangler fortsat.

Når de specielle forhandlinger er afsluttet, sendes det samlede resultat til urafstemning blandt medlemmerne.

Læs artiklen, hvor Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, fortæller om den generelle aftale på det regionale område.

Se mere om OK26 her