Sikkerhedsassistenter giver ro i akutmodtagelsen

Når dørene i dag går op i akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, er sikkerhedsassistenterne blevet en fast del af billedet. Siden slutningen af maj 2025 har de været til stede hele døgnet og spillet en stadig vigtigere rolle i arbejdet med at skabe tryghed og sikkerhed. Og nu peger en intern evaluering fra november 2025 på, at ordningen har haft en tydelig positiv effekt.

Ordningen startede som et pilotprojekt i kølvandet på to alvorlige voldsepisoder, hvor både medarbejdere og en indlagt kvinde blev overfaldet. Siden da har to sikkerhedsassistenter været til stede døgnet rundt, og det fremgår af den interne evaluering, at de bliver tilkaldt akut en til to gange i hver vagt – svarende til tre til seks gange i døgnet.

Ifølge evalueringen, som både Dagens Medicin og Sygeplejersken har fået indblik i, har 71 pct. af medarbejderne haft brug for sikkerhedsassistenternes hjælp i løbet af ordningens første seks måneder. Og det får ifølge Dagens Medicin Lars Gaardhøj (S), formand for Region Hovedstaden og nyvalgt formand for den kommende Region Østdanmark, til at kalde evalueringens konklusioner for entydige:

”Det må jeg nok sige. Det bekræfter jo bare, at vi står med en alvorlig udfordring, for medarbejdernes sikkerhed kommer i første række. Ingen skal finde sig i at blive chikaneret, truet eller overfaldet,” påpegede han i Dagens Medicin i november 2025.

Chefsygeplejerske er udelukkende positiv

Chefsygeplejersken på Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, Hanne Højland Keller, fortæller, at ordningen har ændret stemningen i afdelingen. Ikke i form af færre konflikter, men i måden personalet håndterer dem på.

“Det gør en enorm forskel, at sygeplejerskerne ikke skal stå alene i situationer, som potentielt kan spidse til. Bare det at vide, at hjælpen kommer hurtigt, giver en grundlæggende ro.”

Hun peger på, at sikkerhedsassistenterne ikke kun bruges i akutte episoder, men også i små situationer der ellers kan eskalere:

“Det kan være verbale trusler, en urolig pårørende eller en patient, der bliver udadreagerende. Sikkerhedsassistenterne er trænet i at aflæse og nedtrappe, og den kompetence har vi brug for i det daglige.”

Ifølge chefsygeplejersken oplever sygeplejerskerne nu deres arbejdsmiljø som mere trygt og håndterbart:

“Tryghed er en forudsætning for faglighed. Hvis sygeplejerskerne eller andet personale er utrygge, når de går på arbejde, kan det påvirke fokus på kerneopgaven. Og her supplerer sikkerhedsassistenternes kompetencer sygeplejerskernes” siger chefsygeplejerske Hanne Højland Keller.

Ordning udvides

Af Region Hovedstadens budgetaftale for 2026-2029 fremgår det, at et trygt arbejdsmiljø i den kommende Region Østdanmark prioriteres højt.

Politikerne havde derfor oprindeligt afsat 25 mio. kr. årligt til sikkerheden i budgettet for 2026. Men det beløb blev lige før nytår hævet til 48 mio. kr. – en tilføjelse på 23 mio. ift. det oprindelige budget, skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at hæve budgettet sker bl.a. på erfaringerne fra Amager og Hvidovre Hospital og er nu med til at sikre, at ordningen med sikkerhedsassistenter på Amager og Hvidovre Hospital fortsætter.

Derudover afsætter regionen 4 mio. kr. om året til sikkerhedsassistenter på Herlev og Gentofte Hospital. Der afsættes også 4 mio. kr. til sikkerhedsportører på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

I pressemeddelelsen fra Region Hovedstaden udtaler regionsrådsformand Lars Gaardhøj:

”Vi har haft flere episoder med udadreagerende patienter særligt i vores akutmodtagelser og i psykiatrien. Det er enormt utrygt for medarbejderne og de andre patienter. Med beslutningen sætter vi en tyk streg under, at det skal være trygt at gå på arbejde og at komme ind som patient – og at alle partier er villige til at sætte handling bag ordene.”

Trist udvikling

Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), kalder den stigende vold mod personale ansat i velfærdsfag for en ”meget trist udvikling”, som kalder på politisk handling. DSR efterlyser en national handlingsplan mod vold og trusler for medarbejdere i sundhedssektoren, herunder sygeplejersker.

I DSR ser man positivt på de foreløbige resultater, som afspejles i hospitalets evaluering. Harun Demirtas gør det klart, at ordningen med sikkerhedsassistenter ikke må stå alene.

“Det er positivt, at sygeplejerskerne føler sig mere trygge. Men vi kan ikke nøjes med akutte løsninger. Vi bliver nødt til at arbejde i dybden med årsagerne.”

Han fremhæver, at vold og trusler mod medarbejdere er stigende i flere forskellige faggrupper, som arbejder tæt med borgere.

“Det er en bekymrende udvikling, og det kræver handling fra politisk hold. Vi har brug for en national handlingsplan,” siger han.

Arbejdsgruppe bør undersøge årsagerne

DSR ønsker, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge problematikken i dybden og komme med konkrete anbefalinger.

“Forebyggelse er vejen frem. Ingen sygeplejerske skal møde på arbejde med utryghed i maven,” tilføjer han.

Harun Demirtas advarer også mod, at sikkerhedsassistenter i nogle tilfælde kan have den modsatte effekt:

”Nogle patienter kan opfatte deres blotte tilstedeværelse som en provokation. Derfor er det helt afgørende, at deres opgave er konfliktnedtrapning – ikke optrapning.”

Og han understreger, at ordningen ikke må gå udover den sundhedsfaglige bemanding:

“Sikkerhedsassistenter kan være en del af løsningen, men det er fuldstændig afgørende, at det ikke kommer til at gå ud over den sundhedsfaglige normering på afdelingerne.”

Erfaringerne fra Hvidovre Hospitals akutmodtagelse peger på, at målrettede indsatser kan gøre en reel forskel for både arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Netop forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane er et centralt tema for DSR i OK26-forhandlingerne. Her er målet at videreføre og videreudvikle de eksisterende overenskomstprojekter på området, så gode erfaringer kan omsættes til mere systematiske og varige løsninger.

Læs her hvordan to sygeplejersker fra Amager Hospital har oplevet volden på deres arbejde.