”Stigning fra 14 til 15 pct. er flot”

Den endelige OK26-aftale landede fredag efter afslutningen på de specielle forhandlinger, der bl.a. resulterede i en markant stigning i pensionen på 1 procentpoint.

”Stigningen fra 14 pct. til 15 pct. er flot sammenlignet med mange andre overenskomster, og er nok den del af overenskomsten, jeg er mest glad for. Det er et ret stort skridt i den rigtige retning,” siger Julie Bjørlund Madsen, der er sygeplejerske på Rigshospitalets Afdeling for Urinvejskirurgi og tillidsrepræsentant.

Hun peger på, at flere økonomiske eksperter anbefaler, at man sparer 16 pct. eller derover op til pension, hvis man ønsker at fastholde sin levestandard som pensionist – og at man altså med den nyindgåede aftale nærmer sig dette.

Hun er også godt tilfreds med, at man ved de generelle forhandlinger landede på 6,27 pct. til de generelle lønstigninger hen over overenskomstperioden. For fuldtidsansatte sygeplejersker med 10 års anciennitet betyder det, at deres løn og pension stiger med minimum 2.950 kr. inkl. pension om måneden, når sidste lønregulering har fundet sted januar 2029. Samtidig vurderer DØR (Det Økonomiske Råd, også kaldet vismændene), at der bliver en prisudvikling (inflation) på 4,36 pct. i overenskomstperioden.

Startskuddet til noget mere

Alligevel er det andre dele af overenskomstens elementer, som fylder hos hende. Ud over pensionsstigningen er det bl.a. fritvalgsordningen, der – meget kort fortalt - giver mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed samt muligheden for barns 0. og 3. sygedag, der gør indtryk.

”Jeg er glad for, at man nu i højere grad ser på de ting, der kan få arbejde og fritids- og familieliv til at hænge sammen. Det er f.eks. vigtigt, at vi får mulighed for at holde barns 0. og 3. sygedag. Det kan så godt være, at det kun er en mulighed – og ikke en ret - men alle ting begynder et sted,” siger Julie Bjørlund Madsen, og nævner i samme åndedrag den nye ret til en livsfasesamtale, som noget der også kan udvikle sig til mere fremadrettet.

”Sådan er det jo med nogle af de her ting, som man måske i første omgang ikke opfatter som nødvendige. Introduktionsforløb for nyuddannede blev indført som en del af OK21. Dengang var der mange, som rynkede lidt på næsen og ikke mente, at det var nødvendigt; der blev jo taget godt imod de nyuddannede mange steder. Men i dag er det faktisk sat så meget i system, at der langt de fleste steder ligger et helt fantastisk og nærmest skræddersyet onboarding-forløb til de nyuddannede. Det er noget, der virkelig bliver sat pris på,” siger hun.

Der skal ske noget andet

I det hele taget er fokus altså i stadig højere grad drejet ind på, hvordan arbejdsgivere og medarbejdere får skruet et stadig længere arbejdsliv sammen på en måde, der gør den enkelte i stand til at være i det med både overskud og helbred i behold.

”Hvis jeg har mulighed for det – og min fysik rækker til det – bliver jeg på arbejdsmarkedet så lang tid, jeg kan. Jeg elsker at være sygeplejerske og har et job, der er givende på så mange punkter,” siger hun. Men hun påpeger samtidig, at hun ikke kan fortsætte med at køre i samme gear i yderligere 35 år.

”Når jeg kigger på nogle af mine ældre kolleger i dag og tænker frem mod, at jeg selv nærmer mig de 70 år, virker det lidt uoverskueligt. Der skal i hvert fald ske et eller andet, hvis det skal kunne lade sig gøre,” fastslår hun.

Flere værktøjer kan bruges

Julie Bjørlund Madsen mener, at man i højere grad end nu bør se på, hvordan man gør arbejdslivet så fagligt attraktivt som muligt og samtidig så skånsomt, at man ikke forlader sit arbejdsliv nedslidt og måske endda før den officielle pensionsalder.

”I Region Hovedstaden, hvor jeg er, er der en rammeaftale, hvor man som seniormedarbejder har nogle rettigheder ift. at få tilpasset sit arbejdsliv, så det passer bedre til, hvor man er i livet. Jeg synes også, at arbejdsgiverne har en særlig forpligtelse til at holde medarbejderne på arbejdsmarkedet. Nogle af de ting, man bl.a. kan skrue på er, at man kan lade folk gå ned i tid, men beholde deres pensionsudbetaling,” siger hun.

”Man har heldigvis kunnet mærke, at området er blevet vigtigere. F.eks. er det blevet en del af overenskomstudviklingen, hvor man nu taler om fritvalgsordning og havde ”Sammen om udvikling af de regionale arbejdspladser” med i OK24. Overgangsalder er en anden vigtig debat, der er begyndt at fylde. Det er dejligt at se, at de her diskussioner vokser frem, og at vi er begyndt at tale om, hvordan vi sikrer, at vi kan blive på arbejdsmarkedet i længere tid,” siger Julie Bjørlund Madsen.

Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, mener også, at det er afgørende, at arbejdsmiljøet bliver forbedret, mens vi ser frem til, at stadig flere danskere vil skulle blive længere på arbejdsmarkedet i fremtiden.

”Hvis pensionsalderen fortsat skal stige, er det helt afgørende, at vi samtidig styrker forebyggelsen og arbejdsmiljøet fra første dag i arbejdslivet. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø,” siger hun og fortsætter:

”Det skal være muligt at have et godt arbejdsliv, uanset hvor man er i livet. Og skal vi kunne være på arbejdsmarkedet, til vi er 70 år, skal der være gode rammer til en balance mellem privat- og arbejdsliv, uanset om man er nyuddannet, har små børn eller så småt når pensionsalderen. Det er også noget af det, som vi har sat fokus på overfor arbejdsgiverne i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger,” siger hun.

Er du nysgerrig på, hvordan du bedst sparer op til din pension? Så læs artiklen, hvor Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet TÆNK, giver gode råd.

Læs om den nye OK26-aftale for regionale sygeplejersker.

Læs mere om OK26 her.