Stigning i pension: ”Det begynder at ligne noget”

Det er især stigningen i pensionsbidraget fra 15 til 16 procentpoint i den nye overenskomstaftale på kommunernes område, der springer i øjnene hos Katrine Buhl Jeppesen. Hun er 39 år og sygeplejerske hos U-turn, der beskæftiger sig med substitutions- og rusmiddelbehandling i Københavns Kommune.

”Det begynder at ligne noget. Jeg håber, det er solidarisk hele vejen rundt. At man har det fokus for os, der til tider har eller kan have meget fysisk krævende arbejde. Man bruger sit liv på at være en del af og arbejde for velfærdssamfundet. Så skal man også passes på i den anden ende,” fastslår hun, og tilføjer:

”Jeg glæder mig over stigningen til 16 pct. Og så glæder jeg mig til næste gang, der skal forhandles. Jeg ved, at man har regnet på, at hvis man skal opretholde sin nuværende levestandard, når man går på pension, så er det 18 pct., man skal sætte af om måneden.

Barns sygedage udelukker somatikken

Muligheden for at tage barns 0. og 3. sygedag, som indgår i den generelle OK26-aftale på kommunernes område, falder også i god jord hos hende. Som enlig mor til en datter på to år har hun ofte stået i en situation, hvor behovet for at være hjemme ved sit syge barn var større end de nuværende 1. og 2. sygedage.

”Jeg ville selvfølgelig ønske, der kom en mulighed for endnu flere dage, men det gør da mit liv lettere at kunne få en dag mere. Også fordi jeg er sikker på, at min arbejdsgiver vil give mig den, når der er brug for den,” siger hun.

Katrine Buhl Jeppesen arbejder pt. et sted, hvor der ikke er problemer med at få fri, når éns børn bliver syge. Men hun har også arbejdet på et sygehus og kender mekanismerne, når vagtplaner skal gå op. Derfor ærgrer det hende også, at barns 0. og 3. sygedag – i øvrigt ligesom 1. og 2. sygedag – kun er en mulighed og ikke en ret.

”Det er problematisk. Reelt udelukker det mig, hvis jeg vil tilbage i somatikken. Der er det i forvejen ikke en gang muligt helt at sikre barnets 1. eller 2. sygedag. For når man indgår i vagter, får man måske bare at vide, at man kan møde ind i en aftenvagt i stedet for. Men i og med at jeg er alene med min datter, er det jo ikke et alternativ,” fastslår hun, men glæder sig alligevel over, at man med den nye aftale har bevæget sig et skridt hen mod at gøre ”mulighed for” til ”ret til”.

”Jeg synes, det er rigtig fedt, at man har det som fokus - og at man har prøvet at rykke på det. I virkeligheden kunne jeg godt ønske, at man kunne holde fri, indtil éns børn var raske,” siger hun.

Godt med fritvalg og introforløb

Som en del af overenskomsten indføres der fra 1. januar 2028 en fritvalgsordning, som betyder, at de kommunalt ansatte selv kan bestemme over, om en del af deres løn skal udbetales som løn, gå til pensionsopsparing eller til frihed.

”Der er noget positivt i, at man kan styre en del af det selv. Som offentligt ansat har det jo ikke været en udpræget mulighed før. Jeg tror, at mange sætter pris på det. Jeg synes da også, det er fedt, at man selv kan smide noget ekstra ind på pensionen. Eller tage noget mere frihed, når man behov for det,” siger Katrine Buhl Jeppesen.

Hun glæder sig også over flere af aftalens ikke-økonomiske, men stadig vigtige, elementer. Bl.a. har hun med sin erfaring fra flere ansættelser inden for både den kommunale og regionale sektor talt med masser af nyuddannede og nyansatte kolleger, der indimellem har manglet sparring og en ordentlig introduktion til deres nye arbejdsplads.

Derfor glæder det hende også, at den nye overenskomstaftale indeholder et projekt om udviklingen af introduktionsforløb for nyuddannede og nyansatte sygeplejersker samt et projekt om tydelige karriereveje og efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker i kommunerne.

”Hvis man kan gennemføre sådan et introforløb, og hvis nogen stiller krav til, at man rent faktisk gennemfører de her ting, er det fantastisk. Jeg har flere gange hørt fra studerende og yngre kolleger, at de ikke har følt sig godt nok klædt på til at komme ud på en arbejdsplads. Vi ved, at når man har en dårlig oplevelse i begyndelsen af karrieren, så er der en øget risiko for at falde fra. Så det her er sindssygt godt og er med til at vise, at man som arbejdsplads gerne vil de nye medarbejdere, og at man gerne vil investere i, at de får en god start,” siger Katrine Buhl Jeppesen, som også underviser på Diakonissestiftelsen i børn og unge og ulighed i sundhed.

Ny fond kan skubbe på uddannelse og kompetenceudvikling

Som en del af aftalen etableres der som forsøgsordning en kompetencefond, der skal give sygeplejersker bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. Fonden finansieres af det såkaldte ATP-provenu – midler som ikke må bruges til løn eller pension – samt en medfinansiering på 20 pct. fra kommunerne.

For Katrine Buhl Jeppesen falder også den del af overenskomstaftalen i god jord. Hun er i gang med at tage en master i sundhedsantropologi, og håber på, at forsøgsordningen kan give hende en hjælpende hånd til at blive færdig.

”Lige nu hører jeg ikke under min arbejdsplads kompetencefond, fordi jeg indtil for nylig har været den eneste sygeplejerske. Derfor har jeg været meget optaget af, hvordan jeg får den efteruddannelse, jeg egentlig har været i gang med at tage. Så det er da fedt, at der nu kommer en mulighed for at søge midler til at blive færdig med den,” siger hun.

Hør podcasten, hvor Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, forholder sig til den nye aftale og svarer på spørgsmål fra Katrine Buhl Jeppesen.

Læs om den nye aftale og kommentarerne til den fra forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

Læs mere om OK26 her.