Videreuddannelse sikrer faglig udvikling og respekt om faget

Styrkelse af fagligheden, personlig udvikling og en generel styrkelse af et fag, der konstant skal være på omgangshøjde med ny teknologi og politiske beslutninger. Sygeplejersker har masser af gode grunde til at afsøge mulighederne for videreuddannelse og karriereveje, fortæller nogle af dem, der har gjort det.

”Der er ingen tvivl om, at videreuddannelse medvirker til, at vi som mennesker forbliver nysgerrige på vores fag og får skærpet vores opmærksomhed på vores faglige identitet.”

Ordene kommer fra Louise Støier, der er sygeplejerske, cand.cur., klinisk uddannelsesansvarlig på Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme og formand for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker. Hun påpeger, at vi med implementeringen af nye reformer på f.eks. sundheds- og ældreområdet, har behov for sygeplejersker, der kan tage den faglige tete i arbejdet med at få landet de mange forandringer på en ordentlig måde.

”Det går stærkt lige nu, og hvis vi skal følge med og finde nye måder at tænke vores fag ind i et sundhedsvæsen under forandring, er det enormt vigtigt, at vi har folk, der er uddannet til at kunne analysere og stille skarpt på, hvor vi på vej hen, og hvordan vi kan drive den bedste sygepleje, siger hun.

Louise Støier oplever, at viften af specialuddannelser samt kandidat- og masteruddannelser har stor opbakning på hospitalerne.

”Jeg synes, at det er en dejlig udvikling, at vi har hospitaler, hvor det nærmest er en selvfølge, at vi har kliniske sygeplejespecialister, eller at vores kliniske undervisere er akademisk uddannede. Det gør, at vi kan løfte opgaverne på en anden måde, end vi kunne tidligere,” siger hun.

Videreuddannelse, faglig udvikling og specialisering er også på bordet i de igangværende overenskomstforhandlinger. Her har forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, bl.a. et krav med, som skal sørge for, at de forskellige karriereveje og muligheder for videreuddannelse bliver endnu tydeligere for den enkelte sygeplejerske.

”Sygeplejersker skal vide, hvordan man kan blive mere specialiseret. De skal kende vejen til at blive klinisk sygeplejespecialist eller forsker. Man skal vise mulighederne til den enkelte sygeplejerske – også de unge, der egentlig har lyst til at søge ind på sygeplejeuddannelsen, men lidt karikeret tænker, at man træder bare ind på en arbejdsplads, tager kitlen på og tjekker ud 45 år efter,” siger Dorthe Boe Danbjørg, der selv har en ph.d. i sundhedsvidenskab, i det seneste nummer af fagbladet Sygeplejersken.

Nysgerrig helt fra begyndelsen

En anden, der gik forskervejen, er Elizabeth Rosted. Hun er en af tre nyudnævnte professorer på Sjællands Universitetshospital, der skal styrke den sygeplejefaglige forskning og viden inden for hhv. lindring og kræft, børne- og ungeområdet samt sårbare patienter med hjertesygdom.

For professoren har nysgerrigheden ift. at afsøge andre måder at gøre tingene på – og lysten til at udfordre det eksisterende – været der, siden hun blev færdiguddannet som sygeplejerske i 1985. Bl.a. arbejde hun i Grønland i fem år, og var i 1994-95 med til at indføre behandlingen nasal CPAP til for tidligt fødte børn. I behandlingen bruges et apparat til at blæse luft gennem en særlig ventil i næsen for at skabe et konstant overtryk, som holder luftvejene åbne.

Inden da havde Elizabeth Rosted arbejdet på en neonatalafdeling, og dér blev der sået et frø til den efterfølgende forskerkarriere.

”Jeg elskede at være på neonatalafdelingen. Jeg havde bl.a. mulighed for et tæt samarbejde med industrien ift. at udvikle og afprøve nye produkter. Så der snusede jeg også til forskningen”, siger hun og fortsætter:

”Det var tilladt at være nysgerrig, og hvis man havde et interessant spørgsmål, fik man lov til at forfølge det. Vi lavede jo ikke som sådan forskning, men kunne hjælpe med dataindsamling til andres forskning. Det har helt sikkert betydet noget for mig på den lange bane.”

Forskning er lig med anerkendelse

Elizabeth Rosted afsluttede i 2002 sin kandidatuddannelse i sygepleje, og i 2009 begyndte hun på sin ph.d.  

”Min baggrund for at læse ph.d. dengang var, at for at arbejde kvalificeret med udvikling og som projektleder på små forskningsprojekter, syntes jeg simpelthen, at jeg havde brug for noget mere viden. Jeg manglede en forskeruddannelse, og derfor tog jeg en ph.d.,” fortæller hun.

Det lykkedes for hende at finde en vejleder og rejse midler til ph.d.-studiet inden for geriatrien, og i 2012 kunne hun kalde sig ph.d. i sygeplejevidenskab. Dengang var det meget op til hende selv at afsøge mulighederne og finde indgangene til sygeplejefaglig forskning. Det er med tiden blevet lettere, selvom der stadig kan være langt mellem midlerne til forskning inden for det sygeplejefaglige felt, da midlerne ofte ligger i den naturvidenskabelige forskning og inden for f.eks. lægernes område.

”Forskning i sygepleje er vigtig i forhold til anerkendelse af faget. Det skal kunne anerkendes på lige fod med andre sundhedsfaglige professioner. Der mangler måske generelt noget viden om, hvad det indebærer at gå den vej; at kandidat- og ph.d.-kurserne har samme vægt, der er samme krav til ECTS-point og afhandling, bedømmelsen er den samme. Det kunne man godt være bedre til at informere om – og på den måde gøre feltet mere attraktivt,” siger hun.

Den nyudnævnte professor kommer i den kommende tid til at arbejde dels med personcentreret praksis, dels med støtte til psykisk syge, der har fået kræft. Hun håber, at hendes og de to øvrige nye professorater kan være med til at løfte anerkendelsen og respekten for sygeplejefaget yderligere.

”Det er med til at løfte den akademiske sygepleje og værdien af vores forskning inden for feltet. Det er samtidig en anerkendelse af, at det, at vi behandler patienter på et hospital, er andet end naturvidenskabelig medicinering. Mange faggrupper bliver i disse år stærkere på at skabe gode relationer. Men som sygeplejersker ligger det i vores DNA, og vi er eksperter i at understøtte og tilrettelægge sammenhæng i patienternes forløb,” siger hun.

Sundhedsplejen tog langsomt over

En anden, der har haft stor glæde af at videreuddanne sig efter grunduddannelsen, er Jeanne Vetterstein. Hun er i dag sundhedsplejerske og koordinerende faglig vejleder hos Indre By/Christianshavn i Københavns Kommune og formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker.

Sundhedsplejen sneg sig ind på hende, bl.a. mens hun var i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Det skete ikke i første hug, men et møde med en udsat familie under praktiktiden, hvor hun fulgte en sundhedsplejerske, gjorde alligevel indtryk.

”Det står meget tydeligt for mig. Vi var på Vesterbro hos en meget sårbar familie. Hele den måde, sundhedsplejersken blev lukket ind på og taget i mod, satte sig i mig. Moren var egentlig glad for, at vi var der, mens der var modstand fra de andre i familien. Men det var meget fascinerende at se, hvordan sundhedsplejersken med sit væsen og sin rolige tilgang og måde at tale til familien og moren på fik vendt den der lidt anspændte situation,” fortæller hun.

”Sundhedsplejen var ikke noget, jeg var klar til lige der. Da vi sad på kontoret bagefter, blev jeg spurgt, om jeg skulle være sundhedsplejerske, når jeg blev færdig – og det skulle jeg BARE ikke,” griner Jeanne Vetterstein.

Jeanne Vetterstein har også arbejdet som sundhedsplejerske i Slagelse, Holbæk – og England – og betegner sig i dag som ”meget lidt sygeplejerske og rigtig meget sundhedsplejerske”.

”Jeg har svært ved at forestille mig ikke at have taget vejen til at blive sundhedsplejerske, og ”bare” have fortsat som sygeplejerske. Det instrumentelle og det hurtige kom ret hurtigt ud af mit interessefelt.”

Samtalen og kontakten med børn og forældre – og kollegerne - har lige siden hun som sygeplejerske arbejde på neonatalafdeling, været en faglig grundsten og et stort interessefelt for hende. Det har hun til fulde kunnet dyrke som sundhedsplejerske, og i 2012 blev fagligheden yderligere skærpet, da hun blev færdig med sin master i sundhedspædagogik og derefter kunne føje vejleder og uddannelsesansvarlig til sin titel. Sidstnævnte er hun ikke længere.

”Det har haft en enorm betydning, at jeg 1: er havnet i et fag, som giver mig masser af arbejdsglæde. 2: at jeg kan holde min faglighed ved lige. Selvom sundhedspleje ser lidt lyserødt ud på overfladen, er der masser af udfordringer, som gør, at du sætter din viden og erfaring i spil,” fastslår hun.

Mange muligheder

Jeanne Vetterstein glæder sig over, at muligheden for som sygeplejerske at videreuddanne sig til f.eks. sundhedsplejerske, og at det i det hele taget er blevet lettere med årene at tage sin faglighed videre efter grunduddannelsen.

”Jeg synes, at f.eks. Københavns Professionshøjskole og VIA University College – det er de uddannelser, jeg kender bedst - gør god reklame for sig selv. Du har nogle helt andre muligheder for at få noget at vide om uddannelsen og faget i dag.”

”Det er væsentligt, at flere får set, at man kan drive det videre efter grunduddannelsen. Der har jo været det her dogme fra politisk side gennem nogle år, hvor vi gerne vil have folk hurtigt igennem uddannelsessystemet. Så dem, der bliver uddannet, bliver også yngre. De har ikke haft tid til at stoppe op, komme ud og mærke livet og finde den faglige retning, de vil gå i. En anden pointe er, at når man kommer ud som relativ ung sygeplejerske, så er det mange år at være i et fag uden at have nogle egentlig tydelige stier ift., hvordan man kan udvikle sig,” siger hun.

Jeanne Vetterstein påpeger desuden, at der kun er begrænsede muligheder for at læse videre, når man først er blevet sundhedsplejerske.

”Der er nogle, der har en master eller en kandidat, men der er kun få, der laver en ph.d., og der er vist kun en enkel sundhedsplejerske, der har titel af professor. Dette betyder, at forskning inden for sundhedspleje ofte varetages af andre faggrupper,” siger hun.

Louise Støier, formand for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker, er tidligere lektor og underviser på Københavns Professionshøjskole. Hun glæder sig også over, at mulighederne for videreuddannelse er blevet bedre. Men hun anbefaler samtidig, at man som nyuddannet slår koldt vandet i blodet og lander i sygeplejefaget, inden man kaster sig over videreuddannelse.

”Som underviser og lektor kunne jeg da godt nogle gange være lidt ærgerlig over nogle af de studerende, som hele tiden talte om, at de skulle læse videre efter grunduddannelsen. For mig betød det meget at have nogle år, hvor jeg fandt mig selv og min identitet som sygeplejerske, før jeg læste videre. Vi må heller ikke tale grunduddannelsen ned, for vi har en super god grunduddannelse,” fastslår hun.

På Kardiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus har man hængt en plakat op, der gør udvikling og uddannelse mere nærværende for medarbejderne.

Læs om efter-, videre- og specialuddannelse for sygeplejersker. 

Læs om temaet ”Et uddannelsesløft er et kvalitetsløft af sundhedsvæsenet” i DSR's sundhedspolitiske udspil "Sygeplejersker for et sundere samfund".

Læs om de nyudnævnte professorer på Sjællands Universitetshospital.