3 milliarder til forskning i sundhed

Verden er i forandring, og det kalder på stærk forskning og innovation.

Sådan skriver Uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse i forbindelse med, at regeringen den 22. oktober præsenterede et udspil om forskning og innovation for 2026 til 2029.

Regeringen forslår flerårige bevillinger på udvalgte områder - i alt 19 mia. kr. hvoraf 3 mia. afsættes til forskning i sundhed og ”life science”, altså forskningen i biologisk- og medicinsk videnskab som f.eks. udviklingen af nye behandlingsmetoder, lægemidler og teknologier.

I udspillet står der bl.a., at innovation og forskning på netop sundhedsområdet er afgørende for at skabe bedre behandling og livskvalitet for patienter.

Forskellige områder prioriteres

Regeringen vil dele midlerne på forskellige områder med ambitionen om at styrke både forskning og behandling tættere på borgerne.

En milliard kroner skal gå til klinisk forskning, der skal styrke et mere nært, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen, som er i tråd med sundhedsreformens ambition om omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Forskning i pleje af ældre borgere bl.a. ift. demens, tildeles 50 millioner kroner, der skal bruges på forskning i forebyggelse samt pleje og omsorg for patienter ramt af sygdommen, hvilket forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg ser som et vigtigt skridt:

”Vi har brug for mere viden, som ikke kun handler om medicinsk behandling, men om den relationelle- og professionelle omsorg for patienter med demens,” skriver hun i et skriftligt svar til Sygeplejersken.

Psykiatrien har også en stor plads i udspillet. Regeringen vil afsætte 660 millioner kroner til forskning, der skal sikre tidligere og bedre behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fortæller til DR, at der blandt andet er brug for viden om, hvordan man bedre kan hjælpe børn og unge, som mistrives psykisk.

Samtidigt prioriteres 1,3 milliarder kroner til teknologiudvikling og innovation inden for ”life science”, sundhed og velfærdsteknologi, så der fortsat kan udvikles bedre behandling og metoder til diagnosticering.

Endeligt vil regeringen oprette et Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed med en bevilling på 160 millioner kroner, og 80 millioner kroner skal gå til fertilitetsforskning. Læs Sygeplejerskens historie om det nye forskningscenter her.

”Helt afgørende”

Prioriteringen af forskning i sundhed glæder Dansk Sygeplejeråds forkvinde Dorthe Boe Danbjørg, som mener, at der især på områderne psykiatri og det nære sundhedsvæsen mangler viden.

"Det er helt afgørende, at vi ved, at de indsatser, som sygeplejersker udvikler og udfører for at imødekomme borgere og patienters behov, virker og har den rette effekt," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil "Sygeplejersker for et Sundere Samfund", peger også på, at sygeplejersker har en væsentlig rolle i at skabe forandringer i sundhedsvæsenet og ældresektoren.

"Sygeplejersker skal bidrage til at løse mange af de problemstillinger, sundhedsvæsenet står overfor, og det kræver mere viden om praksisnære indsatser. Derfor ser jeg også gerne, at en stor del af den forskning, der nu afsættes midler til, skal udføres af sygeplejersker," siger Dorthe Boe Danbjørg.