Akutsygeplejersker håber på mere kompetenceudvikling

Når akutsygeplejerske Kristina Svop og hendes sygeplejerskekolleger i Langeland Kommune skal skaffe midler til kompetenceudvikling i dag, ender det tit uden resultat. 

Langeland fattes som mange andre kommuner penge, og midlerne til kompetenceudvikling er små på trods af, at sygeplejeopgaverne er blevet stadigt mere komplekse og specialiserede. 

”Mange af vores borgere er multisyge, og den almene kommunale sygepleje er i dag meget specialiseret. Vi laver mange behandlinger, f.eks. hjemmedialyse, kemoterapi og IV-behandling – og det er ikke engang opgaver, som akutfunktionen tager sig af,” siger Kristina Svop og fortsætter:

”Behovet for kompetenceudvikling er stort blandt alle kommunale sygeplejersker, ikke kun os med akutfunktion.”

Adgang til mere kompetenceudvikling 

Som akutsygeplejerske og tillidsrepræsentant har Kristina Svop ventet spændt på den endelige politiske aftale om sundhedsreformen, især fordi regeringen, inden de politiske forhandlinger gik i gang, bebudede, at ansvaret for akutsygeplejen skulle rykkes fra kommuner til regioner. 

Det har forhandlingerne ikke rokket ved - ansvaret for akutsygeplejen bliver nu regionalt. Men samtidig forpligtes regionerne til at sparre og samarbejde med den almene sygepleje i kommunerne for at skabe mest mulig sammenhæng. Og det er positivt, mener Kristina Svop. 

”Jeg håber, at der kommer et større fokus på vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs, så det ikke altid er de enkelte kommuners økonomi, der er afgørende for, om kommunen har adgang til viden og kompetencer,” siger hun og uddyber: 

”Tag f.eks. specialuddannelsen i borgernær sygepleje eller kandidatuddannelsen i Advanced Practice Nursing. De er dyre, og kun få kommunale sygeplejersker kommer afsted. Så jeg håber, at vi qua et mere tværfagligt regionalt samarbejde kan få adgang til mere kompetenceudvikling og sparring.”

Forpligter til tættere samarbejde

Samme håb har Ann Erikke Sølgaard Espersen, der er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant i Mariagerfjord Kommune. Hun har også bidt mærke i, at regionerne forpligtes til at sparre og samarbejde med den kommunale sygepleje, samt at der er afsat 250 mio. kr. årligt fra 2027-2030 til at styrke den kommunale sygepleje og den basale palliation. Det håber hun også giver bedre muligheder for og økonomi til kompetenceudvikling. 

”Jeg har kørt som kommunal sygeplejerske i 11 år, og inden da var jeg 16 år på hospitaler. Opgaverne er enormt komplekse i dag, og der stilles stadigt højere krav til os. Kunne jeg få lov til at bestemme, skulle mange af millionerne bruges til kompetenceudvikling af de kommunale sygeplejersker.” 

I Mariagerfjord Kommune er akutsygeplejen et selvstændigt team, der kører ud fra Hobro Sygehus. Og det fungerer godt, siger Ann Erikke Sølgaard Espersen.

”Vi er en geografisk stor landkommune, og vores sygeplejersker er fordelt i to grupper. Den ene gruppe har sammen med akutteamet været forankret på Hobro Sygehus i nu to år. De har allerede et tæt og meget givende samarbejde med akutmodtagelsen. At reformen på en måde forpligter os til at samarbejde mere på tværs af sektorerne – det tænker jeg er godt for alle – især borgerne,” siger hun og tilføjer: 

”Samarbejdet mellem regioner og kommuner er så vigtigt, og selvom vi samarbejder i dag, kan vi blive endnu bedre. Men vi løber alle sammen stærkt, og vi glemmer måske lidt at have den der fælles dialog i hverdagen. På papiret åbner den her aftale i hvert fald mulighed for, at vi får et tættere samarbejde.”

Skal driftes tæt på borgerne

I Langeland Kommune er akutsygeplejen en integreret del af den kommunale sygepleje. Også her fungerer akutsygeplejen rigtig godt, fortæller Kristina Svop, der lige som Ann Erikke Sølgaard Espersen derfor er glad for, at det i den endelige reformaftale er præciseret, at kommunerne stadig kan stå for driften af akutsygeplejen.

”Selvom vi er en lille kommune, er vi døgndækkede med akutsygepleje. Som akutsygeplejerske varetager jeg også ”almindelige” sygeplejeopgaver. Det sikrer korte kommandoveje, kendskab til akutsygeplejens arbejdsopgaver og en naturlig sparring med den almene sygepleje. Kompetencerne er tæt på, og der er tæt faglig sparring,” siger Kristina Svop og tilføjer: 

”Jeg mener, at akutsygeplejen skal driftes tæt på borgerne. I kvalitetsstandarden for akutsygeplejen står der jo, at den skal sikre en tidlig indsats og helhedsorienteret vurdering, og vi skal også have den her opsøgende funktion over for andre samarbejdspartnere i kommunen. Det har jeg svært ved at se fungere i et regional set up. Det kræver lokalkendskab, og vi ved også af erfaring, at jo flere samarbejdspartnere, der kommer i en borgers hjem, jo mere kompleks bliver forløbskoordineringen også.”

Lokal forankring vigtig

I Kolding Kommune har Nynne Katrine Døssing også ventet spændt på den endelige politiske aftale om akutsygeplejens fremtid. Hun er leder af den nyoprettede afdeling Faglig Kvalitet og Læring, som kommunens akutteam er tilknyttet. 

Akutteamet har netop fejret 10-års jubilæum, og de seneste seks år har kommunen gennem et tæt og systematisk samarbejde med bl.a. praktiserende læger og lægerne på Akutafdelingen på Sygehus Lillebælt Kolding fået skabt et med Nynne Katrine Døssings ord ”sublimt akutteam med vidtgående kompetencer”. 

Som led i et lægefagligt ph.d.-projekt er akutsygeplejerskerne som de første i Danmark blevet certificeret i FLUS (fokuseret lungeultralydsscanning), hvilket betyder, at de nu også kan udføre lungescanninger hjemme hos borgerne. 

”Akutsygeplejerskerne har vide beføjelser, f.eks. bemyndigelse til selv at indlægge borgere. Jeg er derfor lettet over, at sundhedsreformen giver kommunerne mulighed for fortsat at drifte akutsygeplejen. Vi vil helt sikkert forsøge at få en aftale i stand om, at akutteamet stadig kan være forankret her i kommune,” siger Nynne Katrine Døssing og tilføjer: 

”Ellers er jeg bange for, at vi mister den lokale forankring og de brede kompetencer, som teamet har. Akutsygeplejerskerne har et indgående kendskab til de lokale samarbejdspartnere, hvilket er afgørende for effektivitet og patientsikkerhed. Vores akutsygepleje fungerer og forebygger indlæggelser, og sammen med vores samarbejdspartnere har vi allerede i dag et fælles ansvar for at lave de rigtige løsninger for borgerne.”

Nynne Katrine Døssing vil også gerne dvæle ved de bemyndigelser, kommunens akutsygeplejersker har i dag. 

”Når en akutsygeplejerske kommer ud til en akut syg borger, skal hun selvfølgelig først og fremmest redde liv og sørge for, at borgeren bliver indlagt, hvis nødvendigt. Men dernæst handler det om at få øje på, hvad borgeren har brug for efter den akutte indsats. Hos os kan akutsygeplejerskerne selv visitere og henvise til adskillige indsatser og hjælp. Den bemyndigelse vil gå tabt, hvis akutsygeplejen forankres regionalt.”

Regionalt ansvar kan sikre bedre samarbejde

Nynne Katrine Døssing kan dog godt sætte sig ind i, at andre kommuner kan have gavn af, at ansvaret for akutsygeplejen overgår til regionerne. 

”Det kan alt andet lige stille de kommuner stærkere rent samarbejds- og kompetenceudviklingsmæssigt. Og overgangen mellem region og kommune vil forhåbentlig blive kortere. Men den er jo allerede kort her,” siger hun velvidende, at Kolding Kommune har en helt perfekt størrelse og ikke mindst visionær ledelse. 

”Vi er ikke for store og ikke for små. Det tror jeg sammen med en visionær ledelse er afgørende for de gode relationer og rammeaftaler, vi har kunnet indgå med den kommunale hjemmepleje, sygepleje og plejecentrene. Det betyder også noget, at akutteamet fysisk holder til lige ved siden af Sygehus Lillebælt, så vi har kunnet kompetenceudvikle dem ad hoc – takket være lægerne i især den fælles akutmodtagelse. Men det koster både tid og penge at kompetenceudvikle et team på 10 sygeplejersker.”

Medarbejderinddragelse vigtig

Trods de gode takter i sundhedsreformen, får Ann Erikke Sølgaard Espersen en del henvendelser fra akutsygeplejersker i Mariagerfjord Kommune, som er usikre på, hvad reformen kommer til at betyde for dem.

”De ved ikke, om de er købt eller solgt. Hvad betyder det helt konkret for deres løn- og ansættelsesvilkår – men det kan vi jo ikke svare på endnu,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg ved godt, at den formelle beslutning for akutsygeplejens organisering kommer til at ligge i de nye sundhedsråd. Men for at det her lykkes, mener jeg, at det er vigtigt, at medarbejderne allerede nu bliver inddraget og får mulighed for at få indflydelse på, hvordan akutsygeplejen skal organiseres – at vi både fra kommuner og regioner sætter os sammen om det runde bord og finder en fælles vej ind i det her, så vi alle kan byde ind med det, vi mener, er bedst for borgerne.”

Kristina Svop vil i den kommende tid også følge med i, hvordan sundhedsrådene kommer til at arbejde med organiseringen af akutsygeplejen.

”Jeg håber, at kommunerne stadig får indflydelse på, hvordan akutsygeplejen bedst organiseres, og jeg tænker, at kommunerne generelt har organiseret akutsygeplejen, som det fungerer bedst, og det skal vi lade os inspirere af. Jeg er enig i, at flytningen rummer mulighed for en mere ensartet kvalitet, så længe man ikke tænker, at kommuner og regioners drift kan styres på samme måde. I kommunerne er vores drift anderledes udfordret af både geografi og demografi, og det er vigtigt fortsat at have for øje.”